Prædiken i Løsning og Århus 29. maj 2005 ved pastor Leif G. Jensen Salmer: 12, "Gud store kærlighed aldrig forandres", 598, 601, 430, 3v1-5.
Evangelium: Lukas 16,19-31
Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde."
Nåde og fred være med jer fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor frelser! Amen.
Omvendelse? - ikke i vores familie!
Den rige man tænkte ikke på, at det var nødvendigt at omvende sig! - Jo, ugudelige mennesker havde brug for omvendelse, mordere, tyve, skattesnydere og de, der lever i hor. Det vidste han fra Profeterne, og han kendte også nogle, der kunne behøve det. Var det ikke profeten Jonas, der engang var kommet til Ninive og havde prædiket omvendelse? Men den rige tænkte ikke lige, at dette ord var møntet på ham. Det gik jo godt, ja, fortræffeligt. Behøver man omvendelse, når det går godt? Gælder det så ikke tværtimod om at fortsætte derud af? Er gode dage ikke en velsignelse fra Gud? Hvor skulle de ellers komme fra? Hvis ens liv lykkes, er vi jo tilbøjelige til at tænke, at det er rigtigt og godt, det vi har gjort.
Men Jesus fortæller i evangeliet, at den rige mand kom på andre tanker. Han ønskede ligefrem, at hans fem brødre skulle omvendes. Men hvordan? Hvordan skulle det kunne lade sig gøre at mennesker, som lignede den rige selv, lod sig omvende? Hans forslag lyder overbevisende: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende Lazarus til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham peger på en helt anden måde, som den rige mand ikke selv tror vil virke - og som måske heller ikke lyder særligt overbevisende i for os at se: De har Moses og profeterne, dem kan de høre! Den rige mand indvender: Nej, fader Abraham! men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Han siger hermed: Det er ikke tilstrækkeligt at have Mosebøgerne og Profetbøgerne. Dem havde jeg jo også, mens jeg levede på jorden. Men det hjalp ikke mig jo ikke. Det vil heller ikke hjælpe dem. De har brug for noget mere overbevisende.
Hvad mon Abraham vil sige til så stærke argumenter? Det er jo beviseligt, at Moses og Profeterne ikke var nok for den rige mand! Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.
Abraham bekræfter, at det ikke er nok at have Guds ord. Vi skal også høre det.
Når vi - sammen med den rige mand - overvejer, om forkyndelsen af Guds ord er tilstrækkeligt til omvendelse og tro, svarer Jesus "JA". Han giver os ikke andre måder og åbner ikke for andre missions-metoder. Hvis det alligevel ikke er os nok, er der kun ét at gøre: at vi lytter efter og hører Guds ord. Og at vi råber til Gud og beder ham om at velsigne ordet for os nu i dag.
En rig mand og hans brødre
Det handler om en rig mand. Hvem var han? Han bliver kaldt “den rige”. Og vi får at vide, at han var ud af en stor familie. Han havde fem brødre, og vi fornemmer, at hans brødre lignede ham. - En velstående familie. En familie, som det gik godt på alle måder - her på jorden. Og alligevel var det en familietragedie. Jesus tager os med indenfor i fire afsnit, i fire akter.
Første akt: - midt i livet
Vi ser den rige mand til hverdag. Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Han lever godt. Næsten lige så godt, som vi gør. Det var en anden tid end vores tid. Men de mennesker, som var meget rige, kunne godt minde om gennemsnits-danskeren i dag. Alligevel overdrev den rige, ligesom vi danskere gør det. Det kan godt blive for meget fest og forbrug. Men på den anden side var den rige jo ikke uden hjerte. Med gode rester fra sit fine køkken sørgede han for en fattig mand, ligesom vi danskere sørger for mennesker i nød med vores overflod. Giver vi ikke én procent til u-landene plus lidt ekstra nødhjælp i ny og næ?
Men den rige tog sig ikke af den fattige på en måde, så den fattige kom ind i hans liv. Lazarus blev udenfor. Den rige mand vendte sig ikke om til Lazarus, omvendte sig ikke til ham, gav ikke knus og tog ham ikke ind til sig. Hans gode hjerte løb ikke af med ham.
Sådan går det også i dag. Vi er ikke ufølsomme. Men omvender vi os? Tager vi hinanden til hjerte? Tager vi Guds kald om at elske ham og elske vor næste som os selv til hjerte? Den rige mands brødre lever stadig. Vi er hans brødre. Hvordan vil det gå os her i livet? Det er spørgsmålet, som første akt stiller! Hvordan forestiller du dig de næste 3 måneder i dit liv? Hvordan vil dit forbrugsmønster være? Hvad har du tænkt dig at gøre i forhold til dine nærmeste og andre mennesker? Vil du mon leve i tjeneste og kærlighed, sådan som du er forpligtet til det af din Gud og skaber?
Anden akt: - i døden
Anden akt tager viser os to dødsfald: Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet.
Den fattige fik ingen begravelse - han var glemt samme dag han var død. Men ikke glemt hos Gud. Lazarus blev båret af englene - for der var nok ikke andre med til hans begravelse end Guds engle - hvem ville røre ved så ulækkert et lig? Men Guds engle bar ham hjem til Gud.
Om den rige står der, at han døde og blev begravet. Vi ser begravelsen for os. Forberedelserne. Han bliver klædt i fint linned. “Hvilken af hans pragtfulde dragter skal vi give ham på?” De efterladte ser i hans garderobe. Der blev holdt taler. Takketaler. Festtaler. Måske har man sammenlignet med den fattige mand. “Der kan man se, hvor forskelligt det går dem, der lever uden Guds velsignelse - og dem, som lever under Guds velsignelse.” Sådanne tanker er nok blevet tænkt. Anden akt får os til at stille spørgsmålet, hvordan det mon bliver ved vores begravelse.
Tredje akt: - efter døden
Tredje akt viser os Lazarus og den rige mand efter døden: De er ikke ophørt at eksistere. Lazarus var nu i Abrahams skød. Himmeriget - paradis - beskrives i Bibelen som det sted, hvor man sidder til bords med Abraham, Isak og Jakob. Hvor dem, der fik løfterne om Kristus, kom først, og hvor dem, der tror disse løfter og stoler på Guds frelse, bæres hen, når de dør. Her er fred og glæde. Her er evigt godt.
Men derefter vendes blikket vendes i den modsatte retning. Jesus viser os, hvor den rige mand kom hen: Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød.
Sådan taler Jesus om "dødsriget" (grundtekstens ord er "hades"). Det er ikke en "mellemstation" mellem livet og evigheden. Det er dommens sted. Jesus gør det klart, at der ikke er nogen mulighed for at komme derfra til saligheden - ingen. For Gud har ordnet det sådan, at ingen kan overvinde den dybe afgrund. I Nye Testamente bruges "dødsrige" (grundtekstens græske ord er "hades") og "helvede" (oversat fra det græske ord "gehenna") de fleste steder i samme betydning. Dødsriget og helvedet er dommens sted.
Nu sker der så det usandsynlige i tredje akt, at den rige mand ønsker sig nærkontakt med den fattige Lazarus. Lad han komme med sin finger og røre ved min tunge. Jeg kræver ikke mere og ikke andet.
Men Abraham, som taler for Lazarus, svarer “Nej”. Der åbnes ikke nogen mulighed for lindring eller frelse. Menneskets evige skæbne afgøres her i livet - før begravelsen. Der findes ingen omvendelse efter døden.
Fjerde akt: - de fem brødre
Det er her, at fjerde akt begynder. Da der ikke er nogen redning for den rige mand, tænker han på sine brødre. Så skal de i det mindste reddes. Jeg ønsker ikke, at de nogen sinde kommer her. Men hvorfor skulle de også komme der? Fordi deres bror kom der! Og fordi Gud kræver os til ansvar for vore liv. Fordi Gud er den retfærdige og hellige Gud, som har sat os her på jorden for at leve i kærlighed og for at tage hinanden til hjerte og leve til Guds ære. Men det er der jo ingen, der gør. Og der er heller ikke mange, som erkender det, og derfor vender sig til Jesus Kristus og modtager hans tilgivelse og frelse.
Derfor foreslår den rige mand, at Lazarus bliver sendt tilbage til jorden med denne mission: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Giv dem et særligt tegn - giv dem noget ekstra. Ellers lykkes det aldrig!
Men det er netop det, Gud allerede havde gjort. Han havde givet den rige mand Lazarus! Lazarus var der jo hele tiden. Den rige havde rig mulighed for at øve sig i omvendelsen. Lazarus havde gerne lært ham at stole på Gud! Lazarus' navn betyder jo: “Den, Gud hjælper”. Og det er næppe tilfældigt. Lazarus troede på Guds trofasthed og hjælp. “Jeg løfter mine øjne til bjergene, hvorfra kommer min hjælp. Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber!” (Sl 121). Lazarus var der - helt tæt på - og Lazarus kunne have lært den rige mand at synge og at tro sådan. Her kunne han have lært det, der står hos “Moses og profeterne!”
Den rige mands brødre og vi kender også et menneske, som er i nød, men som sætter sin lid til Jesus. Måske en ældre kvinde i menigheden. Måske en syg ung kristen, som tålmodigt stoler på Guds trofasthed og nåde i Jesus Kristus. Dér lever troen. Dér må vi hen og lære budskabet fra “Moses og profeterne” at kende. Det er fjerde akt.
Fjerde akt fortsat: - vi er den rige mands brødre
Fjerde akt handler om den rige mands brødre, som endnu lever her på jorden. Derfor er fjerde akt uafsluttet. Vi er brødrene. Fjerde akt er missionens tid frem til Jesu genkomst.
Efter sin opstandelse sendte Jesus sine disciple ud for at prædike evangeliet til omvendelse og tro. Og han bekræftede selv, at det er måden, han giver mennesker troen på. Det ser vi, da han opsøgte og vandrede sammen med de to Emmaus-disciple i slutningen af Lukasevangeliet kap. 24. Disse to mennesker mente, at alt var håbløst. Alligevel åbenbarede Jesus sig ikke for dem ved at pege på opstandelsens mirakel. I stedet fulgtes han med dem og udlagde for dem, hvad der hos Moses, profeterne og i Salmernes Bog stod at læse: at Kristus måtte lide og dø og derefter indgå til herlighed. De fik en bibeltime af den bedste slags.
Det er og forbliver missionens middel helt frem til Jesu andet komme og til verdens ende. Da Peter prædikede i en hednings hjem, sagde han om Jesus: “Og han befalede os at prædike for folket og vidne om, at det er ham, Gud har bestemt til at være dommer over levende og døde. Om ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndsforladelse ved hans navn." (ApG 10,42-43).
Sådanne en prædiken og udlægning af Bibel-ordet har Gud også gjort klar til os om søndagen, når vi går i kirke. Og bagefter knæler vi ved alterbordet. Da åbenbarer Jesus sig. Det gør han også i den bibel- og trosundervisning, som vi er forpligtet på at give og modtage i vores menighed. Han kommer også og følges med os, når vi er sammen med hinanden i vanskelige tider. Og da går det pludselig op for os, at Gud har sendt os en fattig bror. Ikke Lazarus, men Jesus. Han læsker vores tunge med vand. Nu får vi tro og håb. Han taler til os om lidelse og død på en måde, så vi mærker Guds ofrende kærlighed. Han har givet sin egen Søn ind i pine og død for vores skyld og kommer til os i dag ved ordet og nadveren.
Brødrene havde Moses og Profeterne. Vi har også Moses og Profeterne - og evangelisterne og apostlene: Bibelen. Vi har en menighed, hvor ordet kalder på os, så vi må vende os om og se - se os selv og se vores bror, Jesus på korset, Jesus hos os i den hellige nadver. Det er omvendelsen. Det er Guds hjælp. Amen.
Lagt på www.vivit.dk 30.05.2005