Forside www.vivit.dk
Prædiken-oversigt Søg prædiken

Den enestående samaritaner

13. søndag e. trinitatis, 10.9.2017 i København. LGJ
Salmer: 681, Sl 121, 461, 142 // 129 S 936, 430, 432

Lukas 10,23-37
Så vendte han sig til disciplene og sagde til dem alene: "Salige er de øjne, som ser det, I ser. For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre."
Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: "Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" Han sagde til ham: "Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?" Manden svarede: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv." Jesus sagde: "Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve." Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: "Hvem er så min næste?" Jesus svarede og sagde: "En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?" Den lovkyndige svarede: "Han, som viste ham barmhjertighed." Og Jesus sagde: "Gå du hen og gør ligeså!"

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Jesus Kristus, vor frelser!

Så vendte han sig til disciplene og sagde til dem alene: "Salige er de øjne, som ser det, I ser. For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre." Det var ikke set før, og det findes kun her: Hos Jesus. Han er Guds Søn, som blev menneske. Han er den, som Gud Fader lovede skulle komme: Barnet, manden, frelseren. Her er mere end konger og profeter kunne drømme om at se. Mere end det skønneste menneske på jord kan opnå at blive.

Hvis nogen af os har længtes efter at se og opleve noget her i livet, og vi så endelig en dag ser det, da er vi lykkelige. Men at se Jesus er at være SALIG: Den salighed er enhver kristens! Den salighed er vores.

Men da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham. Her bliver Jesu egen påstand om sig selv testet. Er det virkelig sandt, at Jesus er så enestående og gør os salige? Holder det? Vi har ikke noget imod at troen bliver testet af andre. Vi har brug for det, for at vi kan få vished i troen. Men når den bliver testet i vores eget hjerte, da kan det være vanskeligt. Men det er også nødvendigt. I første omgang rammer det da heller ikke os selv direkte, men kun Jesus og derefter den lovkyndige. Vi står og ser på. Men måske vi også selv bliver ramt, når vi lytter med, så vores personlige tro bliver testet. Vi får at se.

I.

En lovkyndig sætter Jesus på prøve med to spørgsmål: 1) "Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv." 2) Det andet: "Hvem er så min næste?"

Første spørgsmål:”Hvad skal jeg gøre for at arve?” Arv er jo ikke noget, man arbejder sig til, men noget man fødes til. Spørgeren kæder to ting sammen, som ikke hører sammen: ”Gerninger” og ”arv”. Arv er ufortjent. Gerninger har med fortjeneste at gøre. Arver man noget, har man ikke selv tjent eller fortjent det. Man har fået det som arv. Og arbejder man hårdt og får noget for det, da kaldes det ikke ”arv”, men ”løn”. Manden er altså på vildspor, når han spørger, som han gør. Og vi er også på vildspor, når vi gør vores frelse - redningen, udfrielsen, tilgivelsen, nåden - sammen med det, vi udretter og gør.

Svaret: Jesus hjælper manden til at vinde svaret i Skrifterne, når han spørger tilbage: ”Hvad står der i Loven? Hvad læser du dér?” Manden nævner sammenfatningen i loven (3 Mos 19,18 og 5 Mos 6,4-5). Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte … og din næste som dig selv!” Han kan sit stof, når det gælder loven, men ikke når det gælder frelsen. Han blander jo gerninger og arv sammen. Han mener, at gerninger gør os til arvinger, så vi kan få evigt liv. Men forholder sig lige modsat: Gud gør os til arvinger af nåde, så vi kan få evigt liv, og først da kommer de gode gerninger. For at få manden ud af denne helt forkerte tanke, må Jesus hjælpe ham til at se, hvor umulig den er, nemlig at han aldrig vil kunne blive arvinger til evigt liv eller blive frelst ved sine gerninger. Og hvorfor? Fordi mennesket er i en så miserabel tilstand, at det er umuligt at opfylde Guds lov, som vi burde. Jesus spiller med på mandens tanke: ”Gør det, så skal du leve!” Gør det, så har du fortjent det, du ønsker at få.

Nu står manden der så med Guds bud om kærlighed:”Elske Gud – og elske sin næste som sig selv.” Det er jo store sager. Han føler nok, at det er uoverkommeligt! Og sådan føler vi også selv. Vi møder jo så mange mennesker, som vi ikke ligefrem har lyst til at hjælpe, eller tid til at hjælpe, eller som det måske er farligt at hjælpe. Hvis vi bruger vort liv på at hjælpe dem, der har brug for hjælp, får vi jo næppe tid til os selv. Derfor behøver han en afklaring. Hvem er min næste? Og hvor meget skal jeg yde for at få evigt liv?

II.

Og her kommer det andet spørgsmål: ”Men hvem er så min næste?” Lukas forklarer os, at manden spurgte, fordi han ville retfærdiggøre sig. Den lovkyndige ønskede bekræftelse på, at han var god nok, og at det var helt fint med hans liv. Han spurgte desværre ikke for at hjælpe sin næste, men for selv at blive reddet fra døden. "Hvem er det, jeg skal gøre noget for, så jeg får evigt liv?" Hans fokus er ham selv og hans egen fremtid. Og allerede her har han fejlet. I udgangspunktet. Han vil gøre godt mod andre for sin egen skyld! Og hvis de så samtidig kan det gavne andre, da er det OK. Men det primære formål er hans egen frelse.

Og nu må testen gerne rykke tættere på os, som lytter med, så der sættes spørgsmål ved os og vores liv: ”Hvorfor gør du godt? For din egen skyld?" I megen psykologi har man fordrejet Bibelens ord til, at man skal elske sig selv først, ellers kan man ikke elske sin næste. Det lyder fornuftigt. Og der kan være noget sandt i det. Men faktisk er det helt forkert. For når du begynder at ville elske dig selv, overtager du din næstes arbejde og Guds arbejde. Gud er din Far, som sørger for dig og elsker dig i Kristus. Og din næste har fået besked på af Gud, at han skal elske dig. Hvis du vil sikre dig selv, elske dig selv og pleje dig selv, mon du nogen sinde når frem til at ofre dig i døden for din næste?

III.

Her kommer Jesu lignelse ind som en kraftig illustration. Den illustrerer, hvordan ham, som skulle gøre godt mod andre, selv faldt blandt røvere og næsten døde. Gode bibelfortolkere, som læser lignelsen ud fra hele Skriftens budskab, har påpeget, at Jesus beskriver hele menneskeheden, når han fortæller om en mand, der gik fra Jerusalem ned til Jeriko. Vi mennesker gik fra Jerusalem, dvs. fra livet med Gud, ned til Jeriko, byen ved de døde hav. Det er blevet sammenlignet med syndefaldet. Og borte fra Gud røver mennesker fra hinanden og svigter hinanden groft. - Her ser ser noget af os selv. Der ligger jeg på mit dødsleje. Dagen vil komme. Se den forud. Du er mishandlet af livet.

Lignelsen illustrerer også, hvordan vi kan svigte vore nærmeste: En præst og en levit kommer forbi, ser den halvdøde, men skynder sig videre. De vil sørge for sig selv, før de kan sørge for andre, og aldrig når til deres næste. For præster må ikke røre ved lig, da de jo så ikke kan tjene Gud, som loven foreskriver det. De undviger deres næste for at retfærdiggøre sig selv. - Sådan udfolder døden sig også hos os. For også vi kender til undskyldninger for ikke at elske vore aller nærmeste, vores ægtefælle og børn, vore naboer og en fremmed og dem, der har gjort os ondt eller fornærmet os. De har ikke fortjent det. Jeg holder på min ret. …

Men lignelsen fortæller også om et enestående menneske. Det er en omrejsende samaritaner, som ikke har andet i hovedet end at hjælpe! Og han hjælper ikke kun en gang, men flere gange: 1) Han kom hen til ham og fik medynk med ham, da han så ham. (v33), 2) gik hen til ham og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, 3) løftede ham op på sit ridedyr, 4) bragte ham til et herberg, 5) sørgede for ham (v34), 6) lagde penge ud for hans ophold og behandling og 7) lovede at betale resten, når han kom tilbage (v35). - Er det ikke sjældent at møde sådan en omrejsende mand? Jo. Der findes kun én af slagsen: nemlig Guds egen Søn, Jesus Kristus. Tænk, at vi har lært ham at kende! Tænk at se hen til ham, som har tålt alt ondt for at redde os fra død og dom. Når vi møder ham, får vi vished for, at Gud virkelig vil sørge for os. Han elsker dig! Elskede dig ind i sin egen død! Og vil sørge for dit liv. Det frigør dig til at leve for din næste!

IV.

Jesus slutter sin lignelse med at anvende den på den lovkyndige og os. Og her g ør han noget, som må overraske: Den lovkyndige havde spurgt:”Hvem er så min næste?” Han ville vide, hvem han skulle bruge sin godhed imod, så han selv kunne få evigt liv. Derfor kunne man forvente, at Jesus havde spurgt tilbage: ”Hvem var præstens næste, levittens næste eller samaritanerens næste?” Altså: Hvem var den næste, de skulle gøre godt imod? Men Jesus vender det hele på hovedet og spørger: Hvem var den halvdødes næste? ”Hvem var den mands næste, som faldt blandt røvere?” Og den lovkyndige kan kun svare på én måde: ”Ham, der viste ham barmhjertighed!”

Hermed vil Jesus sige: Du behøver ikke en næste, som du kan gøre godt imod for at blive frelst. Nej, du behøver en næste, som kan gøre godt mod dig. Og dem er der ikke ret mange af. Faktisk kun én: JESUS KRISTUS. Han blev din næste, som gjorde vel imod dig! Se, hvor højt elsket du er, og hvor meget værd du er i Guds øjne i Kristus! Og elsk din næste ud fra den kærlighed!

Jo, dDet er saligt at kende JESUS og at tage imod al hans hjælp. Han er vores redning. Og når han har taget sig af os, får vi mulighed for at give noget af hans kærlighed videre til vor næste – at gøre ligeså! Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtLagt på www.vivit.dk 10.09.2017. post@vivit.dk