Forhænget

Langfredag. Andagt i Aarhus, LGJ
Salmer: 167, Es 53v6, Salme 130, 166, 437, 189

Lidelseshistorien 22. TEGNENE
Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede og klipperne revnede, og gravene sprang op, og mange af de hensovedes hellige legemer stod op, og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange. Men da officeren, som stod lige over for ham, og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så, at han udån­dede sådan, og så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og priste Gud og sagde: ”Den mand var virkelig retfærdig og Guds Søn.”

Forhænget i Templet
Forhænget i templet adskilte mellem det rum, som kaldtes ”det hellige”, hvor præster kom, og ”det aller helligste”, hvor kun ypperstepræsten kom én gang om året. Det var på forsonings­dagen. Den dag bragte han det årlige offer for sine og for folkets synder. Blodet fra ofret blev stænket på pagtens arks låg, som kaldtes sonedækket. I arken lå stentavlerne med de 10 bud. Blodet var udtryk for, at et lam stedfor­træ­dende og pegende frem på Kristus havde lidt døden i folkets sted. Sådan fik de tilgivelse for alle overtrædelser og synder. - Langfredag var den store forsoningsdag. Her blev forhænget flænget. For Jesus havde nu bragt offeret for alle menne­skers synder. Dermed var adgangen til Gud åben – ved hans blod.

"Forhænget" i Hebræerbrevet
I Hebræerbrevet står der flere steder om ”forhæn­­­get”. Det hjælper os til at forstå, hvad det vil sige, at det blev flænget fra øverst til nederst, og at vi nu har adgang til Gud ved hans nåde – til ”nådens trone”.

Jesus gik ind som forløber
Gud har stadfæstet sine løfter. Derfor kan vi ”have en sikker trøst, vi, som har taget vor tilflugt til at gribe det håb, som ligger foran os. Det håb er som et anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert og rækker ind bag forhænget, hvor Jesus gik ind som en forløber for os, idet han blev ypper­stepræst for evigt på Melkisedeks vis ( Hebr 6,18-20). - Inde bag forhænget bragte Jesus, Guds Søn, sig selv som offer – sonoffer. Derfor er der nu adgang. Vi kan komme ind bag forhænget til Gud. Være hos ham i NÅDEN.

Vi bydes indenfor
Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds Søn, så lad os holde fast ved den bekendelse. For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbelig­heder, men en, der er blevet fristet i alle ting lige­som vi, dog uden synd. Lad os altså med frimo­dig­hed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid ( Hebr 4,14-16). - Hvilken god opfor­dring! Det aller helligste er ”nådens trone”. Den Hellige, din Skaber møder os med NÅDE og inviterer os helt indenfor.

Vejen ind i himlen er en levende vej
Og vejen derhen er en levende vej, hvor du er hos ham. Jesus sagde jo: ”Jeg er vejen” (Joh 14,6). De første kristne holdt sig til ”vejen” (ApG 9,2; 19,9) og gik på vejen, gik på vejen. Vejen ind til Gud blev åbnet Langfredag, da forhænget blev revet itu fra øverst til nederst. Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimo­dighed til at gå ind i Helligdommen ad den nye levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit jordiske legeme, og vi har i ham en stor præst over Guds hus (Hebr 10,20-21). - Vejen derind er åbnet. Det er en ny vej, som var lukket siden syndefaldets dag. Åbnet i Gamle Testamen­te gennem For­hæn­get. Nu er forhænget flænget, fordi Jesus blev det fuldkomne sonoffer for vore synder.

Tre opfordringer
Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro og bestæn­ket på hjertet, så vi er befriet fra en ond samvit­tig­­hed, og med legemet badet i rent vand. Lad os holde urokkeligt fast ved beken­delsen af vort håb, for han, som gav os løftet er trofast; lad os give agt på hinanden, så vi tilskyn­der til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig ( Hebr 10,22-25).

Lad os træde frem ... * med oprigtigt hjerte, badet på legemet med rent vand, og dermed renset fra en ond samvittighed.  Ved dåben er vi renset og har adgang til Gud. Sådan har Gud renset os fra ond samvittighed. Når du er renset og tilgivet, da træd frem for Gud og bed ham om hjælp!

Lad os holde fast ved bekendelsen … * for Gud er trofast.  Trofastheden viste sig ved, at offer­lammet i Gamle Testamente nu fik sin opfyldelse ved at Gud egen Søn lod sig ofre for os. Gud er trofast. Derfor vil vi holde fast ved bekendelsen.

Lad give agt på hinanden (lægge mærke til hinanden) ... * så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger!  Det er helt afgørende, hvordan vi er overfor hinanden i menigheden. Vi må ikke svigte menigheden. Vi har brug for andre kristne. Der er brug for kærlighed og gode gerninger. Lad os hjælpe hinanden! Amen

 

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 17.04.2017. post@vivit.dk