Jesus taler ved festen

Prædiken på 4. søndag e. påske (II), 14. maj 2006 i Løsning og Århus ved pastor Leif G. Jensen
Salmer: 435, 298, 451. 417, 430, 643

Evangelium: Johannes 8,28-36

Jesus sagde da til dem: "Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne." Da han talte sådan, kom mange til tro på ham. Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: "Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie." De svarede ham: "Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?" Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.”

Nåde være med jer, og fred fra Gud, vor fader, og Jesus Kristus, vor frelser. Amen!

Evangeliet i dag er et uddrag af de taler, Jesus holdt ved løvhyttefesten i Jerusalem. Festen blev holdt den 15.-22. i måneden Tisri, svarende til vores oktober. Jøderne fejrede vandringen i ørkenen, hvor de boede i telte, og hvor Gud boede hos dem i et telt, tabernaklet, og gav dem lys, vand, mad og liv. Alle mænd skulle drage til Jerusalem ved denne fest og bruge en uge om året på at mindes vandringen i ørkenen. Og der blev bygget hytter udenfor Jerusalems bymur en uge. Der var fakler på muren og i byen.

Fester
Fester samler mennesker. Man holder fester for at se hinanden, se fami­lie og venner og dem, man ellers hører sammen med: fødselsdagsfester, konfir­mationsfester, bryllupsfester – og der er begravelsessammenkom­ster. Vi bliver ikke bare hjemme. Vi skal af sted.

Og så er der de kristne fester, som fejres for Gud, vores Skaber og Frelser: Julens fest, påskens fest og pinsens fest. Men også søndagen, som er en lille påskefest hver uge. Disse fester er givet os, for at vi kan tro på Gud og samles med hinanden.

Og så er der de fester, som er vokset frem i takt med øget overflod. Det er bare ”fester”. De har ikke noget særligt navn eller nogen speciel anledning. Det er gået os ligesom i Romerriget, da det var ved at gå i opløsning. Overklassen festede, spiste og drak med et eneste mål: at svæve ud i livet, nyde sig selv og få adspredelse. Sådanne fester opstår i kulturer, hvor der er overflod, og hvor livet ikke længere har anden mening end den, at man nyder livet og jager efter større og større oplevelser med mad og drikke.

Disse tomme fester kan snige sig ind på de andre fester og suge livet ud af dem. Kender du det ikke? Der er konfirmationsfest. Dér sidder konfirmanden, som man fester for. Men alle er interesseret i sig selv. Man holder nogle ligegyldige skåltaler for konfirmanden, men ellers nyder man sig selv. På samme måde med julefest, påskefest og pinsefest, som har mistet deres betydning for mange døbte danskere. Højtiderne er blevet indholdsløse rammer for de fester, som ikke har nogen særlig betydning.  

Jesus taler ved festen
Men sådan skal det ikke gå. Jesus stod frem på denne fest og talte:
Joh 7,37: ”Den som tørster, skal komme og drikke. Ligesom jeres forfædre engang fik vand fra klippen på ørkenvandringen, sådan giver jeg vand, så I ikke skal tørste.
8,12: Atter talte Jesus og sagde: ”Jeg er verdens lys. Den, som følger mig skal aldrig vandre i mørke, men have livets lys.” Ligesom jeres forfædre engang blev vejledt i ørkenen af Herren i ildsøjlen i ørkenen, sådan er jeg jeres Herre, som I behøver. Følg mig!
8,21: Atter sagde han til dem: ”Jeg går bort, og I skal lede efter mig, men I skal dø jeres synd.” … Ligesom mange af jeres forfædre døde i ørkenen og aldrig nåede det forjættede land, sådan vil det også gå jer, fordi I ikke vil tro på mig: I skal dø i jeres synd. I vil blive ramt af døden og dommen – evig straf i helvede.

Og derpå kommer søndagens evangelium: 8,28: Jesus sagde da til dem: ”Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den jeg er.” Her er igen en henvisning til en stor og afgørende begivenhed i ørkenen. Der rejste de en kobberslange, da slangerne bed dem, så de døde i deres utilfredshed og synd. Sådan skal Menneskesønnen ophøjes. Og tilhørerne skulle ville stå bag hans ophøjelse. De skulle drive ham ud til Golgata med deres taktfaste råb: ”Korsfæst, korsfæst, korsfæst!” og drive naglerne gennem hans hænder ind i planken.

Hårde ord om virkeligheden
Det var jo ellers hårde ord i en festtale. Ligesom i en dogmefilm, som kaldes ”festen”. Talen afslører råddenskab og hykleri i familien. Men hvis det er ved at gå helt galt for Guds folk i deres hverdag, hvis vi i vores menighed er på vej bort fra indbyrdes kærlighed og fra troen på Gud med ægte håb, da skal det siges. Hvis vi er på vej mod undergang og dom, da kan det ikke forties. Jesus siger: ”Enhver, der gør synd, er syndens træl.” Og han forklarer, hvad det fører til, når man ikke vil vide af ham: ”Jeg går bort, og I skal lede efter mig, men I skal dø i jeres synd.”

For mange af jøderne var ”synd” noget, andre gjorde; synd var alt det, som de kunne forarges over hos andre og tale nedsættende om. Synd var det forkerte hos de andre. Men synd er enhver overtrædelse af Guds bud. Og også enhvers overtrædelse af Guds bud. Også min overtrædelse. Synd - det er, når vi i tanker og ord og gerninger foretager os noget, som skader vor nærmeste, og vanærer vores Skaber. Det er, når vi lader vores liv bruge til noget, som er i strid med Guds bud: sladder, ondskab, hidsighed, ligegyldighed, overfladiskhed. Men det er også, når vi forsømmer at gøre det, vi burde gøre.”Den, der ved, hvad der er det rette, men ikke gør det, er en synder” (Jak 4,17). Det kaldes for undladelsessynd:.

Så er der ikke så meget at feste for. Vi venter med at servere den næste ret og er nødt til at overveje, hvad denne tale. Vi må spørge efter, hvorfor det er, at vi lever. Vi må spørge, hvordan det er, at vi bruger den overflod, som kommer til os (selv om der ganske vist er mange, som er meget rigere end vi er).

Gode og frelsende ord i virkeligheden
Hvem er det, der vover at holde taler om vores skyld og synd? Det er ham, som de ophøjede på Golgata. Der hang de ham på et kors. Og de troede ikke på ham. Men bagefter gik det for nogle af dem, som Jesus forudsiger i evangeliet: "Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er.” Heri ligger meget mere, end den danske oversættelse kan rumme. Sætningen ”jeg er” indeholder i den hebraiske grundtekst bogstaverne i navnet ”HERREN”. Jesus siger dermed: ”Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er HERREN.” De skal forstå, at Jesus er HERREN deres Herre og Gud, når de bagefter ser, at Jesus blev ophøjet, dvs. døde på korset for deres synd og opstod af graven for at give dem evigt liv.

Apostelen Thomas blev jødernes og vores repræsentant, da han knælede foran Jesus efter otte dage efter, at Jesus var opstået fra graven. Jesus viste ham sine hænder og sin side med korsfæstelses-mærkerne. Og da forstod han. Sådan er min Gud! Sådan er min Herre. Og han udbrød: ”Min HERRE og min GUD!” (Joh 20,28).  

Men allerede ved løvhyttefesten kam mange til tro, da de hørte Jesu ord. Evangelisten fortæller: Da han talte sådan, kom mange til tro på ham. Det er befriende at vide. Troen kommer, når vi hører dette evangelium. Troen kommer, når Jesus holder tale. Hvis vi synes, at troen er svag og ringe, da gælder det om, at Jesus holder sin tale til os, og at vi lytter. Troen kommer af det, der høres. Og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord, siger apostelen Paulus i Romerbrevet 10,17.

Den kristne tro er kristen i kraft af sit indhold
Den kristne tro er kristen i kraft af sit indhold. Det er indholdet, som er det virkelige i vores tro. Følelserne og fornemmelserne kan svinge og variere fra tid til anden. Men indholdet svinger ikke. Det er altid det samme. Indholdet er: at Jesus er vores Herre og Gud, at han blev ophøjet på korset for vore synder og opstod fra graven. Troens indhold er også, at vi er syndere, men at Jesus Kristus netop er vores frelser. Troens indhold er, at Guds søn er kommet til os og bor hos os som vores frelser og Herre.

Her er frihed fra meningsløshed. Og her er frihed til på ny at lade sig binde i kærlighed til hinanden. - Her er frihed fra synd og skyld. Og her er frihed til på ny at lade sig binde til lydighed mod ham, som døde i vort sted. - Her er frihed fra død og undergang. Og her er frihed til at nyde mannaen og drikke det friske kildevand på ørkenvandringen. - Her er frihed, selv om vi blev bidt af slanger og er mærket af synden. Her er frihed, når vi ser hen til ham, som hænger på korset for vore synders skyld.

Så kan vi holde fest
Hos Herren får vi de sande og ægte fester tilbage: fester, hvor vi samles for at bære hinanden fra fødsel til grav, stå vagt omkring hinandens liv, ved konfirmation, bryllup, på runde dage og på skæve og døds- og begravelsesdage. Hos Herren får julen, påsken og pinsen sit indhold tilbage. Ja, hver eneste søndag vil han give indhold, så vi kan mærke, at han er Frelseren, og at vi må leve for ham. Amen.

Lagt på www.vivit.dk 14.05.2006