Forside www.vivit.dk

Livets brød

Oversigt
Søgemaskine

Midfaste søndag, 11. marts 2018 i Kbh og Aarh, Leif G. Jensen
Salmer: 44, 178, Tillæg 1v3-4, Tillæg 3 // 496, 177 / 33v5

Johannes 6,24-37
Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: "Rabbi, hvornår er du kommet hertil?" Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneske­sønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på."

Så sagde de til ham: "Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gernin­ger?" Jesus svarede dem: "Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt." Da sagde de til ham: "Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: 'Brød fra himlen gav han dem at spise.' " Jesus sagde så til dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden." De sagde til ham: "Herre, giv os altid det brød!" Jesus sagde til dem: "Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. Men som jeg har sagt til jer: I har set mig, og I tror ikke. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.

 

1. HVORNÅR ER DU KOMMET HERHEN?

Folkeskaren spørger:”Hvornår er du kommet herhen?” Jesus og disciplene havde været sammen med en stor folkeskare på den anden side af Galilæa-søen. Jesus havde givet 5000 menne­sker mad i ørkenen. Og de ønskede at gøre ham til deres konge! Han kunne hjælpe dem med de store problemer i livet. Men han havde trukket sig tilbage. Og samme aften var hans disciple sejlet over den store og dybe Genezaret sø tilbage til Kapernaum. Jesus var ikke sejlet med. Og folkeskaren var sejlet efter i andre både. Derfor undrede de sig over, at Jesus nu var tilbage i Kapernaum, fordi de vidste, at han ikke var sejlet med disciplene. Han kunne slet ikke være der, hvor han var.

Evangelisten giver os svaret forud for vor tekst. Jesus var vandret over søen. Da disciplene havde tilbagelagt femogtyve til tredive stadier, ser de Jesus gå på søen og nærme sig båden, og de blev grebet af frygt. Men Jesus sagde til dem: »Det er mig, frygt ikke!« (v20-21). Men det vidste folkeska­ren ikke.

Vi undres over livets mange store uforklarlige spørgsmål. Hvor kommer jeg fra? Hvordan er jeg kommet hertil? Hvordan går det til, at jeg lever? Hvorfor sker alt det gode i mit liv? Maden. Helbredet. Hvor kommer det fra? Vi kan gribes af taknemmelighed. Og af ærefrygt. Vi betragter vores velfærd og sammenligner med mennesker, der sulter og lider. Og vi underes. Hvordan går det til? Nogle gange standser vi også op og underes over tunge og svære ting. Hvorfor skulle det ske med mig? Og hvorfor gjorde jeg dette onde og svigtede? Har jeg fortjent at leve? Har jeg fortjent den godhed, som andre viser mig? Hvor kommer synden fra? Og vi kan gribes af skyld og skam.

 

2. JESUS SVARER IKKE PÅ DERES SPØRGSMÅL, MEN UDFORDRER DEM TIL TRO

Jesus svarer sådan:I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte”. Oversat til i dag kunne det måske lyde noget i denne retning: "I leder ikke efter mig, fordi I så et tegn på, at jeg er Guds søn, men fordi I får ekstra penge til forbrug og et lettere liv her og nu. I gribes af religiøse følelser, fordi I tænker, at den kristne tro kan gøre livet lettere, så I ikke skal mærke sygdom og fattigdom, alderdom og skrøbeligheder, slid og slæb." Det han siger er: ”Det er ikke mig, I søger, men de ting, som jeg gav jer i går.”

Han udfordrer os. Hvorfor søger vi Gud? Hvis vi er raske og har mad og velfærd, hvad vil vi da med Jesus Kristus? – Og hvis der kommer trange tider med sygdom og fattigdom, vil vi da tro på Gud? Jesus siger det ligeud til sine tilhørere: "I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte."

Men er det ikke hårdt sagt til søgende mennesker? Jo. Og sådan hørte folkeskaren og flere i Jesu inderkreds også disse ord. For evangelisten nævner i slutningen af kapitlet, at det var efter denne tale, at mange forlod Jesus og ikke mere vandrede med ham. Jesus spurgte så de tolv, om de også ville forlade ham. Men de sagde: "Nej, Jesus. For du har det evige livs ord!”

 

3. HAN VISER DEM MADEN, SOM GIVER EVIGT LIV

Jesus vil hjælpe os til at forstår, at vi har brug for den mad, som giver evigt liv: ”Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på." Selvfølgelig vil han ikke dermed sige, at vi skal lade stå til og ikke arbejde for den daglige føde. Det skal vi. Vi skal gøre det nødvendige i hverdagen med arbejde, tøjvask, indkøb, lektier osv. Det, han siger, er: ”Når I er i nød, kan I regne med mig. Men miraklerne – mit særlige indgreb da jeg gav 5000 mad med 5 brød og 2 fisk, skal I ikke søge igen og igen som det eneste. Husk i stedet på, hvad I kom for i ørkenen: For at høre mit ord!”

Arbejd ikke for den mad, som forgår! For materiel velfærd gør os jo desværre ikke til bedre mennesker og kan ikke hjælpe os til at overvinde døden og skylden. Hvis vi skal over­vinde skylden og døden og komme hel­skindet gennem livets ørken, behøver vi en anden slags mad. Jesus siger: "Arbejd for den mad, som består til evigt liv, den, som Menne­ske­sønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.”

Jesus kombinerer slid og arbejde med gave, når han siger: ” Arbejd for den mad, som Menneske­sønnen vil give jer!” Arbejd for at få denne gave. - Folkeskaren dengang var gået langvejs for at høre Jesu ord. Det skal vi også gøre. Arbejd for at høre Guds ord! Arbejd for at høre, hvad Gud siger om dig og dit liv, så du kan se dig selv overfor ham og høre, hvem han er, så du kan tro på ham. Hør hans ord om din materialisme og selvtilstrækkelighed. Gennem det, han lægger ind i vores samvittighed, kan vi mærke, hvordan der er en drift i os til det forkerte. Vi mærker fristelsen til at bruge livet på os selv og på dem, som vi kan få noget ud af at være sammen med.

”Arbejd for den mad, som består i evigt liv!” Det betyder: Søg Guds nåde og tilgivelse og frelse. Jesus siger jo et andet sted: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet” (Joh 5,24). Det er gennem ørerne, at denne mad kommer ind i vores liv. Og den er gratis, også selv om du opfordres til at arbejde for den. Epistelen fra 2. Petersbrev forklarer: Sæt netop derfor al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erkendelse, til erkendelsen selvbeher­skelse, til selvbeherskelsen udhol­den­hed, til udholden­heden gudsfrygt, til guds­fryg­ten brodersind, og til brodersindet kærlighed. For når alt dette findes og vokser hos jer, kan I aldrig være uden flid og uden frugt i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus. Meningen er her: Betragt ikke troen som en genvej til et behage­ligere liv. Men brug nåden i Kristus til selvbeherskelse og brodersind og kærlighed til alle.

 

4. HVAD SKAL VI GØRE?

Tilhørerne spørger: ”Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds ger­nin­ger?” Og svaret er enkelt og klart: Jesus svarede dem: ”Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.” Troen på Gud er Guds gerning. For troen venter sig alt godt af Gud, også selv om man har alle odds imod sig. Selv om jeg ikke har noget at have min tro i (mit hjerte er for trangt, mine tanker er for dårlige), så har Gud sit ord, som jeg kan have troen i. Dér ligger troen til os. Den ligger i det, Jesus har gjort for dig. Den ligger i hans ord til dig. Dér er din tro. Der kommer den fra. Og derfor er det Guds gerning, at vi tror på ham, som Gud har sendt: Guds Søn, Jesus. - Mon ikke det er herfra, forklaringen til 3. trosartikel stammer: Jeg tror, at jeg ikke af egen evne og kraft kan tro på Jesus Kristus, min herre, eller komme til ham. Men Helligånden har kaldet mig ved evangeliet.

Det egentlige brød fra himlen er det brød, som giver sjælen tro og udholdenhed og tillid til Gud. Og det brød kan I få af min fader, siger Jesus. Mirakler er kortvarige oplevelser og kan ikke frelse. Men min faders brød giver liv til verden. "JEG ER LIVETS BRØD! Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste." Det brød er det største af alt. JESUS er din frelser både i livet og i døden, både når du er rask og syg, sulten og mæt, fornøjet og misfornøjet, når du har overblik over dit liv, og når det hele er kaos, og du ikke ser nogen vej frem. "Den, som kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort." Det er Jesus, der siger det. Hør ham. Arbejd for at leve ham nær. At du gør det, er Guds gave til dig. Den er din gave gennem evangeliet. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 12.03.2018. post@vivit.dk