Forside www.vivit.dk
Oversigt - Søgemaskine

En lam mand, Jesus og os

 


hør prædiken

hør hele
gudstjenesten

14. e. trinitatis, 2. september 2018 i Aarhus. Leif G. Jensen
Salmer: 696, 256v1, 46v1-2, 444, 490, 430, 522

Joh 5,1-15
Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem. Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kal­des Betesda; den har fem søjlegange. I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøb­lin­ge, som ventede på, at der skulle komme bevæ­gelse i vandet. Til tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den før­ste, der kom ned i vandet, efter at det var bragt i oprør, blev rask, hvilken sygdom han end led af.
Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år. Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: "Vil du være rask?" Den syge svarede: "Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig." Jesus sagde til ham: "Rejs dig, tag din båre og gå!" Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring.
Men det var sabbat den dag; derfor sagde jøderne til ham, som var blevet helbredt: "Det er sabbat, og det er ikke tilladt dig at bære din båre." Han svarede dem: "Det var ham, som gjorde mig rask, der sagde til mig: Tag din båre og gå." De spurgte ham: "Hvem var den mand, der sagde til dig: Tag den og gå?" Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; for Jesus var gået sin vej på grund af menneskemængden på stedet.
Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: "Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre." Manden gik tilbage og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask.

Nåde og fred være med jer fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen.

1.

Denne søndag beskriver skriftlæsningerne fra Salme 39 og Johannes 5,1-15 problemet med at være menneske.  I Salme 39 siger David i sin bøn til Gud, hvor svært det er at leve. Og evangeliet fortæller om mennesker med fysiske lidelser: lamme, blinde, krøblinge ved en pool i Jerusalem. Vi får ind i den enes liv: 38 år havde han været syg. Men han havde givet op. Vi får også til sidst at vide, at sygdommen i hans tilfælde måske hang sammen med, hvordan han havde levet inden de 38 år. - Vi tænker måske på noget i vores eget liv, på smerter og noget, der gjorde livet vanskeligt. Mange bærer i årevis på psykiske eller fysiske lidelser. Og vi dør måske med lidelsen, eller på grund af lidelsen.

Men evangeliet viser os også en anden og måske endnu større elendighed. Vi får jo indblik i, hvordan religiøse jøder tænkte og forholdt sig til elendigheden. De hjalp ikke den lamme. Og efter at Jesus havde helbredt ham, kritiserede de ham for at bære sin seng, fordi det var sabbat, i stedet for at glæde sig med ham over underet. - Vi mærker, hvordan religiøsitet kan forvrænges til "krøblingetro", en lam og blind tro, hvor man er optaget af sig selv og ydre fromhed, men lever uden tillid og håb til Gud.

Ind i denne dobbelte lidelse hører vi så Jesus udføre et tegn.  Og vi spørger, hvad det skal bruges til? Og hvad vi kan bruge det til. Hvordan kan det hjælpe os? Dengang hjalp tegnet jo kun den ene mand. Ikke alle de andre syge ved Bethesdas dam. Hvorfor ikke? Og det hjalp heller ikke de vantro jøder, som bare kritiserede. Tegnet skabte ikke tro.

2.

Hvad skal vi bruge denne beretning til?  Evangelisten Johannes svarer i slutningen af evangeliebogen:  Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn. (Joh 20,30-31). - Hvad har vi da at holde os til ud over evangeliernes beretning af disse tegn og forkyndelsen af dem? Ingenting! Det er det hele. Og jo, så er der to tegn, som altid har fulgt med i den kristne menighed: Vandet og blodet, som er dåbens og nadverens sakramente. At Gud gør undere og hjælper os i livet, står også fast. Men de tegn, som giver os en kristen tro og tillid til Gud, er de tegn, som står skrevet, når vi også hører, hvad de betyder for os.

Det er vigtigt, at vi holder fast ved, hvad evangelisten forklarer os: at de tegn, Jesus gjorde, er skrevet ned, for at vi skal tro. Når vi hører dem og hører Jesus' forkyndelse, som lyder i Evangeliet sammen med disse tegn, da har vi alt, hvad vi behøver for at tro, at Jesus er Guds søn, og da har vi livet med ham for evigt.

I Johannesevangeliet fortælles om syv tegn, Jesus gjorde, og de knyttes sammen med Jesu forkyndelse ud fra tegnene. Det første tegn er forvandlingen af vand til vin, Joh 2,1-11. Jesus forkynder derefter om vandets betydning for vores genfødsel (Joh 3,1-16). Det tredje tegn er helbredelsen af den lamme ved Bethesda dam, Joh 5,1-15. Her forkynder Jesus om, hvordan hans ord giver os håb her i livet, og at han, når vi dør, vil oprejse os fra graven (Joh 5,24ff). På samme måde med underet i ørkenen, hvor Jesus bespiste 5000 med få fisk og brød (Joh 6,5-14). Næste dag forkynder Jesus om sig selv som Livets brød, og at han ville give sit kød til liv for verden.

Så vil det tegn, Jesus gjorde for den lamme, hjælpe os til at tro, at Jesus er Guds Søn, så vi får livet i hans navn, når vi både hører, at Jesus gjorde dette under, og lytter til den forkyndelse og prædiken, som han holdt for dem, som havde set underet.

3.

Jesus spørger den lamme:  ”Vil du være rask?”  Et underligt spørgsmål. Selvfølgelig vil han gerne være rask. Men der er ingen mulighed. Han håbede ikke længere. Og det i hans fortid, som var årsag til hans sygdom, lå måske som en skyld, der tyngede endnu mere? Jesus vækker ham til live med spørgsmålet – og han helbreder ham.

Forkyndelsen kommer senere i kapitlet til os: Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den time kommer, ja, den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve. For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv. Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn. (Joh 5,19-27)

Men er meningen med kristendommen ikke, at vi skal få paradis på jord og blive fri for lidelse og leve uden problemer? Det var jo meningen oprindeligt. … Ja, men synden kom ind i verden. Mennesket søgte lykke og liv uden Gud. Og dette syndefald har ramt os alle. Meningen er ikke, at vi skal få Paradis på jorden uden Gud, men at vi må vende tilbage til Gud og få tilgivelse. Og efter død og opstandelse genopretter Gud Paradis på den nye jord. Meningen er at vi må få del i frelsen, at Gud tilgiver os vore synder og en dag opvækker os fra graven. Derfor er det store formål ikke at være fri for lidelse her i livet. Snarere, at vi går ind i den, hjælper, som Jesus gjorde. Hjælper den lamme og giver ham håb. Viser hinanden kærlighed. Og frem for alt: hører, at Jesus er kommet til os med håb.

Når lidelsen rammer os, da drager Gud os til sig, og han fortæller os om Jesus, manden på korset, der døde for vore synder. Og vi får håb.

4.

Og Jesus siger til sidst til den lamme: "Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre." Manden gik tilbage og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask.

Når vi hører om, hvad synd i vores liv kan gøre af skade mod os selv og mod andre, kan vi måske miste modet – og har nok også god grund til det, hvis vi ikke Jesus hjælper os. Men Jesus hjalp den lamme, og han hjælper også os. Manden vidste jo, at Jesus elskede ham. Han gik hen og fortalte til jøderne, at det var Jesus, som havde helbredt ham.

Når vi ser sammenhæng mellem skyld og skader, vi har været årsag til hos vore kære og hos andre, skal vi da give op? Nej, da er Jesus jo hos dig. Han siger i forkyndelsen efter underet:  "Han (Gud Fader) har givet ham (Sønnen, Jesus Kristus), magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn." Dette ord kan få afgørende betydning for os midt i skylden. For det fortæller, at Menneskesønnen er vores dommer, Menneskesønnen, som døde på korset for vore synder. Vil denne dommer fordømme dig? Når du kalder på ham i nøden og fortæller ham, som det er, da svarer han med nåde og frelse. Det er evangeliet til den lamme, som blev helbredt. Det er evangeliet til os midt i en virkelighed, hvor vi er omgivet af lidelse og måske selv lider ondt. Jesus giver os håb både for resten af dette liv og efter døden, for vi er allerede gået over fra døden til livet ved troen på ham.

Så kan vi sammen med den lamme mand hvile i de ord, som Jesus forkyndte for ham og de jøder, som så tegnet ved Bethesda dam i Jerusalem. For de er også til os. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den time kommer, ja, den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve. For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv. Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn (Joh 5,24-27). Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 03.09.2018. post@vivit.dk