Tro og enhed

Oversigt
Søgemaskine

Prædiken på 6. søndag e. påske, 8. maj 2016 Aarhus og Løsning v. LGJ
Salmer: 238v1-6, Sl 23, 1Thess5,18, 285 // 246, 430, 238v7-10  

Johannes 17,20-26
Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Og den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal erkende, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig. Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.

Jesus Kristus står nu frem og beder til Faderen, for at vi må få troen og have fællesskab med ham og med hinanden.

1. TRO
JESUS BEDER FOR OS OG VORES TRO: “Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig” (v20). Elleve mænd lytter til bønnen. Kort forinden var de tolv, men den ene er gået ud i mørket. De andre er tilbage. Og de vil alle svigte ham senere i nat. Lederen, Peter, vil endda sværge på, at han aldrig har kendt Jesus. For dem beder Jesus til sin far . Men også for dem, som ved deres ord kommer til tro på ham. Og det er jo OS! - Hvordan kunne disse 11 usikre mænds ord nogensinde kunne få sådan en betydning? Fordi Jesus lovede at sende dem Helligånden, Talsmanden, som skulle vejlede dem i sandheden og minde dem om alt det, Jesus havde sagt til dem (Joh 14,26; 15,26-27; 16,12-15). Derfor! Og fordi Jesus beskyttede sine apostle, så de – selv om de faldt og frygtede – blev bevaret i troen (Joh 17,15-16).

Vi hører det ofte sagt, at ”vi mennesker har brug for noget at tro på. Men hvad nytter troen, hvis den bygger på illusioner. Hvis du tror på en, som svigter dig, er din tro ikke blot nyttesløs, men skadelig. For du vil lide nederlag. Troen er intet i sig selv. Den afhænger helt af, hvem vi tror på. Vi har brug for at tro på en stærk og pålidelig kærlighed, som er der også i morgen. - Jesus taler i sin bøn om denne kærlighed. Han siger til sin far: Du har elsket før verden blev grundlagt (v24). Og han taler om, at den kærlighed også er disciplenes kærlighed: For at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig (v22). Det er ham, vi har brug for at kende, stole på og være sammen med. Derfor er den kristne tro helt og holdent en gave, som Gud giver os, når han åbenbarer sin kærlighed i Jesus Kristus for os ved apostlenes ord – ved Skriftens ord.

Hvordan kan det da være, at du nogle gange vover at begynde dagen uden at lytte til Guds ord? Måske fordi du tænker, at troen er en slags egenskab i dig, en kvalitet, som du heldigvis har? Men kristen tro er ikke en kvalitet hos os. Vores tro lever hele tiden af det, Jesus Kristus giver os og åbenbarer for os. Kristen tro er ikke noget, vi engang anskaffede os og derfor altid selvfølgelig har. Kristen tro er en levende tillid til Gud. Og den lever kun, hvis den bliver nærer af Guds levende ord, nemlig apostlenes ord. Jesus beder for os, når vi læser og lytter til dette ord. Den tro, som er blev et vores, fik vi, fordi Jesus bad for os og beder for os. “Jeg beder for dem, som ved deres ord kommer til tro på mig!”

 2. ENHED
JESUS BEDER OM ENHED MELLEM OS, SOM TROR PÅ HAM : “… at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig” (v21) .

Vi kan nok alle af og til få den tanke, at vi klarer at leve som kristne uden at være alt for meget sammen med andre kristne. Nogle gange kan menigheden ligefrem føles som en belastning. - Det vil jeg ikke modsige. Men vi hører, at Jesus modsiger os, når vi trækker os tilbage fra hinanden. Han beder i bønnen om, at hans far i himlen vil sørge for, at vi ikke isolerer os. Vi behøver et nært fællesskab med andre kristne. Og de behøver os. Vi behøver hinanden. Og verden behøver, at vi er sammen og deler frelsen indbyrdes og lader nåden og tilgivelsen præge vores fællesskab.

Verden taler også meget om fred og kærlighed og enhed. Men hvem kan forene mennesker, så det varer ved, og så det bliver til fællesskab i kærlighed? - Verden kan ikke. Den elsker kun sig selv. - Jesu disciple kunne heller ikke. De stammede også fra denne verden og bar selviskhed og gudløshed med sig lige til det sidste. De diskuterede til det sidste, hvem der var den bedste og havde fortjent mest ære. - Vi kan heller ikke det med enighed og fællesskab, for vi er også en del af verden. Der er stærke kræfter i dig, som vil føre dig bort fra din menighed. Kender du ikke selv mange eksempler på det? Derfor behøver vi Jesu forbøn.

Og hvad er da "sammenhængskraften" i menigheden? Er det, hvad man politisk set kalder et ”fælles værdigrundlag” og ”fælles normer”? Det er ganske vist vigtigt for sammenhængskraften i samfundet. Men fælles værdier giver os ikke indbyrdes kærlighed. Kan du ikke høre dig selv tænke sådan: “Jeg er godt nok enig med hende, men jeg kan ikke holde hende ud!” Jesus beder om, at vi, som tror på ham, må være ét, ét i tilliden til Jesus, ét i kærligheden fra Gud, ét, så vi ved, at vi hører sammen og derfor holder sammen, ofrer os og giver os hen for hinanden, vasker hinandens fødder, følges ad fra dåben til døden – og gennem døden til evigt liv. Fælles tro på frelsen og tilgivelsen forener os og gør os til ét, til ét folk i Kristus. Det er det, Jesus beder sin Fader om at give os. Og han sammenligner med den enhed, han har med sin Fader: For at de skal være ét, ligesom vi er ét. Enheden mellem Faderen og Sønnen er et inderligt fællesskab. Her lever den af den andens kærlighed. Her banker den enes hjerte for den anden. En sådan enhed giver liv til andre, ligesom Faderen skabte alt i Jesus Kristus og gav os liv.

Derfor handler kristen enhed ikke om at lægge sandheden til side og foregive enighed med dem, som fornægter dele af den kristne tro eller måske ligefrem fornægter fundamentet i den kristne tro, sådan som enhedsbestræbelser nogle gange tager sig ud i den kristne kirke. Det handler om enhed i sandheden. Enhed i Evangeliet. Enhed i bibelordet. Enhed i Kristus, som vi lærer at kende gennem apostlenes ord. Enhed om, hvad han har gjort for os og for alle. Jesus beder om denne enhed mellem os, for at verden skal forstå og erkende, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig. Så meget står der på spil. Verden behøver, at vi lever sammen i en kristen menigheds inderlige fællesskab. - Uden denne enhed, vil verden tænke, at kristendom er gerninger og moral, og den vil ikke fatte noget som helst om den kristne tros indhold. Verden vil tro, at kristne forsøger at få andre til at opføre sig mere moralsk. Men det handler om noget helt anderledes og sjældent: Om Gud, der gav og giver os liv. - Når Jesus beder sin far om, at vi må få tro og enhed, må vi vi godt stole på, at Faderen giver ham det også her i vores menighed!

Hvordan vil du tage imod det, når han giver dig det? Vi tager imod gaven ved at tage imod hans ord i dag og ved at tage imod nadverens brød og vin til syndernes forladelse. Og ved at tage imod hinanden i dag og i morgen. Perspektivet er evigt. Det griber virkelig ind og gør noget ved vort forhold til Gud og til hinanden, når vi hører apostlenes ord og er sammen med dem, som tror på Jesus Kristus. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 08.05.2016. post@vivit.dk