Tilbage til prædiken-oversigt"Bevar dem fra det onde!"

 5. søndag e. påske, 10. maj i Martinskirken, LGJ
Salmer: 312, Bibelsk Salme 23, Bibelkor "Du omslutter mig ..." (Sl 139), 499v1-3, 552, O salige stunder, 198v8.

Johannes 17,15-17
Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed.

Når vi samles på årsmøde repræsenterer vi vore menigheder og ønsker både at støtte og styrke de andre og selv at blive styrket og blive frimodige kristne ”derhjemme”. Nogle kommer fra en menighed med 4-5 til gudstjeneste. En anden menighed har 22 medlemmer, og en tredje mellem 50 og 60, små menigheder. Vi overvejer, hvordan fremtiden bliver her i verden. Vi ser os om og spørger, hvem iblandt os der kan løfte og bære: De ældre med deres grundfæstede viden, og deres trofasthed? De unge med deres glæde over at læse Guds ord, deres vækst i troen og deres iderigdom? Eller børnene, som har den tillidsfulde tro, som er forbilledet for alle os andre? Eller skal vi forvente os at hjælpen kommer fra fem eller femten nye medlemmer, som kan gøre en forskel? Hvordan skal vi blive bevaret i troen fra det onde i verden? - Svaret er, at det er Jesus, ser vort håb. Vort eneste håb.

Aftenen før Jesus blev fanget, dødsdømt og korsfæstet, vidste han, at en af disciplene – den ledende blandt dem - ville fornægte ham, og at alle de øvrige ville svigte. Men de vidste de ikke selv. Derfor fortalte Jesus det til Peter: ”… men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte”. Og bagefter bad han for dem alle i den bøn, hvorfra vi har valgt bibelordet for det nye år. Derefter gik de ud til Getsemane, hvor Jesus fortsatte med at bede, mens disciplene faldt i søvn i afmagt.

Når du og dine nærmeste søstre og brødre oplever, at I ikke magter at sørge for jeres tro og jeres menighed, og måske heller ikke føler, at I har kræfter til at bede, og ikke engang kan se, hvad der er det egentlige problem, da er det usigeligt stort, at Jesus Kristus, Guds Søn er hos os lader os høre, hvordan han beder for os. Det giver mod og glæde, som hverken unge eller ældre kristne eller nye eller gamle medlemmer kan give.

I.

Først beskriver Jesus vores situation og problem. At vi er i verden. Og han siger, at der ikke vil blive ændret på det foreløbig. ”Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden.” Derfor er du, hvor, du skal være, når du er i verden. Når du er i din familie og menighed, på dit arbejde, i naboskabet, når du tager bussen og handler i supermarkedet, da er du, hvor han vil have dig. Og dér beder han for dig og vil bruge dig.

Samtidig siger han til sin far om os: ”De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.” Når du føler dig hjemløs i verden, har du det, ligesom Jesus selv havde det, og ligesom tusinder af kristne har det her i verden. Jesus var fremmed blandt sine egne, fordi de ikke tog imod ham (Joh 1,11). Men dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans søn Jesus (Joh 1,12). Sådan er det at være kristen. Vi har ikke noget sikkert og fast sted her på jorden. En kristen ven, der rejser meget, og som jeg mødte i Wittenberg i sidste uge, sagde til mig: ”Jeg har ikke noget hjemland undtagen der, hvor jeg møder søstre og brødre – i menigheden. Der hører jeg hjemme midt i verden.” Det er en stor, stor gave, som vi må takke Gud for. Vi har fået troen på Jesus som vores Frelser. Og vi har fået troens og håbets fællesskab med hinanden. Vi må takke ham for hinanden og for den gave det er at være med i en kristen menighed.

II.

Her i din situation, stiller Jesus sig nu op som et bolværk og beskytter for dig og din menighed og beder til sin Far: ”Jeg beder om, at du vil bevare dem fra det onde.” Det onde er alt det, som har vilje og kraft til at ødelægge os og vores tro og fællesskab med Gud og hinanden. Det er ikke let at tale om det onde. For hvem forstår sig på det? Og det kan fylde os med frygt. Det er svært at se kommende mulige ulykker og ondskab i vort liv i øjnene. Men Jesus ser det i øjnene. Og samtidig beder dig ind i beskyttelse fra alt det, som gør ondt og er ondt.

Men var det ikke bedre at blive taget ud af verden? Sådan ser det ud for os. Men det bedste er at blive bevaret fra det onde, der, hvor Gud vil, at vi skal leve. For det er, hvad Jesus beder om for os. Og han elsker os jo.

Jesus kender den åndelige verden – både de gode engle og djævelen og de onde åndsmagter. Han ”lagde jo arm” med den­ne verdens fyrste, Djævelen, da han blev fristet i ørkenen. Og han gjorde det ved mange andre lejligheder, og han sejrede hver gang. Også da han døde på korset, og det lignede det ultimative nederlag, sejrede han. Han blev ramt af ondskabens og Guds vredes straf og bar vore synder. Hvilken sejr midt i lidelsen! Og han opstod påskedag. Derfor er det stort at høre ham bede os ind i beskyttelsen fra det onde! Her giver han os mod til dagligt at bede med: ”Fadervor! Fri os fra det onde!” Den bøn står han bag. Og når du er dobbelt svag, så du ikke engang formår at bede den, da beder han for dig.

III.

Men hvordan bevarer han os mod det onde? Jesus beder: ”Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed!” Det betyder, at han bevarer os ved at sige os sandheden. Det er ikke en sandhed eller viden, vi selv skal tænke os til. Der er Sandheden med stort S. Han havde tidligere forklaret dem: ”Jeg er sandheden!” (Joh 14,6). Jesus er sandheden om livet, om min næste, om Gud, om det onde og om den onde. Sandheden gør fri fra det onde, fra skylden og fra døden. Og den sætter i frihed til at leve her i verden i tro og med håb. Sandheden sætter fri til at tjene, sådan som Jesus brugte sit liv til at tjene. Han sagde jo også: ”Hvis I bliver i mit ord er I sandelig mine disciple, og I skal forstå sandheden, og den skal gøre jer frie” (Joh 8,31-32). Sådan binder Jesus sandheden til sit ord og os til sit ord. Han beder jo: ”Dit ord er sandhed!”

Sandheden gør noget ved os. Den gør os hellige! Dvs. sætter os til side til en ny eksistens, så vi bliver noget andet, end vi ellers var, bliver det, vi oprindeligt skulle være! Bliver rensede, tilgivet, genfødte. Apostelen Peter siger jo et sted: ”I er genfødte ved Guds levende ord og blivende ord” (1 Pet 1,23). Sandhedens ord har givet os tillid til Jesus, for Frelser, som har genløst os ved sin stedfor­trædende lidelse og død. Det blev vores ved Evangeliet og ved Dåbens bad. Vi er udfriet fra mørkets magt og lever nu i Guds elskede søns rige! Han har friet os, udfriet os og befriet os fra det onde! (Kol 1,13). Friet fra alt ondt.

IV.

Og vi får særlig opgave. Vi er beregnet til noget helt bestemt: Nemlig at elske Gud og vor næste. Det burde jo være det normale, men er det desværre ikke. For den onde kom ind i verden og skilte os fra Gud og fra hinanden. Det har vanhelliget livet og kærligheden. Derfor søger vi os selv og vores eget bedste, som dog aldrig kan være godt for os, når vi søger os selv og ikke vor næstes bedste! Jesus kæmper for os og beder: ”Far, bevar dem fra dette onde, som vil besætte, ruinere og ødelægge dem. Bevar dem fra, at opgaven i deres liv skjules og forsvinder, så de tænker, at alt håb er ude, og at de selv skal skabe det hele! Bevar dem fra at bilde sig ind, at de hellere må elske sig selv først. Lad dem forstå, at jeg har elsket dem, og at du elsker dem!” (Joh 17,23). Hellig dem i sandheden, dit ord er sandhed!”

V.

Her sidder vi så, ligesom de 11 gjorde den aften, de hørte Jesus bede sådan for dem. Vi mærker, at vi ikke magter at bevare troen her i verden, og at vi behøver, at han fortæller os, hvad vi har brug for, så vi kan bede. Og mens han beder, tænder han bønnen hos os, så vi beder med:

”Helliget blive dit navn!” ”Lær os dig og din kærlighed til os bedre at kende, så vi kan tro på dig, du som skabte os i kærlighed og tilgav os i kærlighed ved Jesus Kristus!”

Og ”komme dit rige!” ”Du bringer det til os, hver gang vi hører evangeliet. Vi lever jo i din elskede Søns rige her midt i verden, når du giver os troen. Sig til os igen og igen, at Himmeriget er kommet nær! Tak, at det kommer, når vi hører Sandheden om din Frelse!”

”Og ske din vilje!” ”For vi ønsker ikke at vores vilje sker længere, kære Far. Den er jo fordrejet og forkert. Vi har ødelagt meget ved dovenskab og ved at vælge det forkerte. Ske din vilje som i Himlen, således også på jorden.”

Sådan gør Jesus Fadervor til den bøn, vi beder i kampen for at overleve her i verden. Vi bede. Vi må bede i Jesu navn. Vi må bede ligeså omhyggeligt og flittigt, som når en skomager laver sko, og som når en skrædder syr tøj (M.Luther). Vi må bede ligeså omhyggeligt og udholdende, som når en mekaniker laver bremser på en bil, og som når en mor laver mad til sit barn. Og når du så er midt i din bøn mangler værktøj og kræfter til at gøre arbejdet færdigt og måske slet ikke synes, at du har nogen ordentlig bøn, da hører du til din store glæde, at en anden beder for dig. Jesus beder. Skoene er ved at blive lavet. Bremserne på bilen ordner han. Han giver dit barn mad. Han syr dit tøj. Han iklæder dig frelsens klæder.

Når vi er magtesløse og svage, og når vi er ved at give op, da ved vi, at Jesus, vor Frelser, beder for os: FRI DEM FRA DET ONDE. Gør det med din sandhed. Og da ønsker vi kun ét: at læser og høre om Jesus, høre evangeliet, høre Guds ord, sådan at sandheden må gøre det gode ved os: give os Guds rige, Guds vilje og gøre Guds navn helligt helt herinde i hjertet og herinde i vores menighed, så vi kan tro og leve i tro. Det er Gud i gang med at give os på grund af Jesu forbøn. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 12.05.2015. post@vivit.dk