Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Oprør i hjertet Evangelium: Johannes 14,1-11 Thomas sagde til ham: "Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?" Jesus sagde til ham: "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham."
1. HER BEGYNDER DET Det begynder med, at disciplene er forfærdede i hjertet. Noget har ramt dem. De er i oprør. Ikke oprør mod Jesus, men oprør på grund af det, han har sagt til dem. Oprør i hjertet. Det er forfærdet. Hvad har han da gjort og sagt? Det skete alt sammen ved påskemåltidet. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: «Herre, vasker du mine fødder?» Jesus svarede ham: «Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det.» Peter sagde: «Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder.» Jesus svarede: «Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.» (Joh 13,6-7). Peter var i oprør på grund af det, Jesus gjorde. Men også Jesus selv var i oprør: Da Jesus havde sagt det, kom han i oprør og vidnede: «Sandelig, sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.» Disciplene så på hinanden, usikre på, hvem han talte om. (Joh 13,21-22) Hør hvor mildt og kærligt han hjalp dem: Mine børn, endnu en kort tid er jeg hos jer. I skal lede efter mig, og hvad jeg sagde til jøderne, siger jeg nu også til jer: Hvor jeg går hen, kan I ikke komme. (Joh 13,33) … Men nu ulmede forfærdelsen igen i disciplenes hjerte: Simon Peter sagde til ham: «Herre, hvor går du hen?» Jesus svarede ham: «Hvor jeg går hen, kan du ikke følge mig nu, men senere skal du følge mig.» Peter sagde til ham: «Herre, hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit liv til for dig.» Jesus svarede: «Vil du sætte dit liv til for mig? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Hanen skal ikke gale, før du har fornægtet mig tre gange. (Joh 13,36-38) Judas ville forråde Jesus, og Jesus var i oprør i sin ånd. Jesus fortalte de andre, at han skulle forlade dem, gå bort, og at de ikke kunne følge med. … Og nu var de alle i oprør, fordi Jesus skulle forlade dem, og de ikke kunne følge ham. Peter sagde højt, at han ville redde Jesus, ja, om nødvendigt dø for Jesus. Jesus skulle ikke dø. De er i oprør og forfærdede. Vores tekst begynder der, hvor vi også er forfærdede og i oprør, der, hvor vi ikke kan få vores liv til at hænge sammen, og hvor vi ikke forstår, hvorfor Gud gør, som han gør i vores liv. Tidligere svigt og kommende nederlag har ramt os. Kristus er død på korset. Men er det nogen hjælp for os? Vi ser på os selv og hinanden. Vi ser på lidelser i kirken, på ringhed og fattigdom. Vi hører om forfølgelse af kristne. Vi hører om at kristne er uenige og ikke elsker hinanden, som de burde, og vi mærker, at det også har ramt os. Den forfærdelse, som de er ramt af, fortalte også de to Emmaus-disciple om efter Jesu opstandelse: Og nu har nogle af kvinderne iblandt os forfærdet os; de var tidligt i morges ude ved graven, men ham fandt de ikke (Luk 24,22). Sådan kan vi gå i forfærdelse, netop fordi vi er kristne. 2. HER FORTSÆTTER DET Jesus hjælper dem og os. Han fortæller dem, hvad det fører til. ”Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.” Han siger ikke, hvad man ellers siger om døden i vores kultur: ”Vi skal jo alle dø”. ”Døden er en naturlig ting.” ”Tro på jer selv, det skal nok gå!” Han siger i stedet: ”Tro på Gud og tro på mig!” Jeres selvtillid er slået i stykker. Og med god grund. En vil forråde. En anden vil fornægte. Og I vil alle svigte mig. Tro ikke på jer selv, men tro på Gud og på mig. Kristne i dag, reddes ikke ved at tro noget mere på sig selv. Det er Gud, der redder os. Vi kan stole på Guds frelse, når hjertet er i oprør. Og derpå fortæller han, hvad det betyder, at han går bort. Han går bort for at gøre noget for dem: gøre en bolig klar til dem efter døden hos Gud. Evigt liv. Frelse. Salighed. Døden får ikke det sidste ord. Jesus får det sidste ord. Han er dødens overvinder. Hør, hvad Peter siger: Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, (1 Pet 1,3) Hvor skal vi være, når vi dør? Der, hvor Gud Fader er med sin Søn. I evighed. Jesus har gjort boligen hos Gud klar til os. Sådan skaber Jesus ro. Fortvivlelsen dæmpes. Men spørgsmålene vokser. Hvorfor kan de ikke følge med nu? Jesus havde jo sagt: Hvor jeg går hen, kan I ikke komme. (13,33). Han skulle jo korsfæstes og dø. Der kunne de ikke komme hen. Hvorfor? Fordi han ville være der alene som deres stedfortræder og frelser. Derfor kunne de ikke komme derhen. Du kan heller ikke komme for dommen. Du kan ikke lide straffen for dine synder. For den straf har Jesus lidt. Han er død for dig. Du er udelukket fra at følge ham derhen. Men han fører os et andet sted hen. Til Frelsen. Til syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Så er jeg reddet.
3. SÅDAN ENDER DET Hvordan kommer vi så derhen – i saligheden? Jesus svarer: ”Når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.” Jesus døde på korset og opstod. Og han kom til bage til disciplene og gjorde det hele færdigt. Han sagde: ”Fred være med jer!” Og de blev glade. Han gik med dem hele vejen, alle dage, når de gik ud i verden. Han begyndte sin gode gerning. Og han fuldførte den (Fil 1). Han er troens banebryder og fuldender (Hebr 12). Han overlader ikke til os at fuldende det. Han fuldbragte det på korset, og gør det færdigt med Evangeliet. Han siger det med dette ord: ”Jeg er vejen, sandheden og livet.” Ikke bare en vejviser, men vejen. Vi bæres af ham. Er vi hos ham, er vi allerede ved målet. Er vi hos ham, da har vi sandheden om os selv og om Gud. Hos ham har vi livet. Han siger jo: ”Jeg er opstandelsen og livet, den, som tror på mig, skal leve om han end dør. Og den, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø” (Joh 11). Det sagde Jesus til Martha og Maria, da deres bror Lazarus var død og begravet. Og det siger han til os. Og han føjer til, at han kommer og tager bolig hos os ved sit ord. ”Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.” (Joh 14,23)
TIL SIDST Jesus ved, hvad han taler om, når siger, at der ikke skal være fortvivlelse og oprør i vore hjerter. For han har selv mærket det, så vi aldrig skal mærke det i evighed. Hør, hvad han sagde få dage før påskemåltidet: 27 Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. 28 Fader, herliggør dit navn!» Da lød der en røst fra himlen: «Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det.» (Joh 12,27-28). Her finder vore hjerter ro, fordi sagde ja til at blive vores frelser ved at lide, dø og opstå for os. Og da kan vi slutte med Peters ord: 18 For også Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. (1 Pet 3,18). Fordi Jesus fører os til Gud, vil vi også kommer derhen – helt hjem – til Ham. Amen.
|
