Jesus: hans tjeneste og hans tjener

Oversigt
Søgemaskine

Sidste søndag e. Hellig3Kongers dag, 17.1.2016. Aaarhus og Løsning, LGJ
Salmer: 218, 539, Kristus er verdens lys, 189.

Johannes 12,23-33
Men Jesus svarede dem: "Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herlig­gøres. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hve­de­kor­net ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold.
Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære.
Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. Fader, herliggør dit navn!" Da lød der en røst fra himlen: "Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det." Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: "En engel talte til ham." Jesus sagde til dem: "Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld. Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig." Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø.

I. Jesus og hans tjeneste

Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold.

Evangelisten Johannes var sammen med Jesus, da dette skete. Han var også sammen med Jesus på bjerget, da himlen åbnede sig om ham. Derfor siger han “Vi så hans herlighed”. De så den på bjerget, da Jesus talte med Moses og Elias. De så også hans herlighed i Kana ved et bryllup. De så den i ørkenen, da 5000 mennesker fik mad af 5 brød og 2 fisk. De så den, da en far og hans lidende søn blev hjulpet. De så den, da Lazarus blev kaldt tilbage fra gravhulen. Og nu … nu skulle de se herligheden i sin mest klare form, sådan som den egentlig var og er og altid vil være. For nu sagde Jesus: Timen er kommet, da Menne­ske­sønnen skal herlig­gøres. Nu kommer det her­lig­ste og største, som overhovedet er at se i tilvæ­relsen for Gud og mennesker: Guds søn skal herlig­gøres som menneskenes frelser og Herre. Hvor herligt bliver det da ikke nu!

Vi har set meget i vores liv, også meget vi synes er herligt. Når nu herlighedens Herre, som er kilden til al jordens herlighed og alt det herlige i vore liv, vil vise os sin egen herlighed, det egentlige, og ikke blot glimt, ikke blot i tegn, men selve ham selv, da kan det ikke blive mere fantastisk.

Og Jesus fortæller, hvad den består i: Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Hvedekornets herlighed består i, at det bærer mange fold gennem død og undergang, og at de mange tusinde hvedekorn kan bruges til brød, mad, liv - for mange, mange mennesker. Det er hvedekornets herlighed, som holder hele verden i live. - Sådan er det også med Menneskesønnens herlighed.

Og han fortæller, hvordan han selv har det med herligheden: Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time (Joh 12,27). Jesus var netop nået hertil for at gøre det, som et hvedekorn gør, når det går til grunde: Gå til grunde og bære frugt. - Han ville give sit liv til disciplene, til jøderne, til hedningerne, ja, til os danskere, og til os, som er her i kirke i dag. Han ville være livgiver for mange ved at give sit liv som løsesum for mange. Altså ved sin soningsdød købe dig fri. - Det fik følger helt ind i hans inderste jeg. Forfærdelse og angst.

Hvis et hvedekort kunne fortælle, hvordan det har det, kunne det fortælle om sin angst, når det bliver lagt i jorden. – Det fortæller Jesus os her.

Derfor består Jesu herlighed ikke i, at han nu bliver reddet af sin fader, og at Gud nu viser sig stærk over for dem, der ikke kan lide Jesus. Gud Fader viser sin herlighed derved, at han ofrer sin søn, lader ham dø, lader ham lide straf og død og dom, som alle onde mennesker har fortjent og bærer i sig. Det herligste i vor kristne tro er derfor korset: Jesu kors! Hvad han gjorde for os. Korset - hvor han hang. Men samtidig også det tomme kors, hvor han ikke mere hænger længere. For han er opstået og lever. Som hvedekornet, der skyder op, når det er gået til grunde.

Det er ikke så indlysende for os, at dette er herligt. Det er ikke tiltrækkende. Og det er faktisk et problem - et problem, når man skal tiltrække andre, missio­nere, gøre kristendommen indbydende. Vi ind­bydes af Gud ved Jesu korsdød. Men samtidig er det selve kernen, selve livets kerne, kerneydelsen, kerneproduktet, det, som alt drejer sig om i den kristne tro. Vi tror på JESUS KRISTUS - på syndernes forladelse - og på kødets opstandelse.

Det er kort fortalt Jesus og hans tjeneste.

II. Jesus og hans tjener
Jesus fortsætter og fortæller om sin tjener, og hvordan hans Fader ærer tjeneren: Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære.

Det er på mange måder med vores liv som kristne, som det var og er med Jesus og hans liv. Vi skal være, hvor Jesus er. Vi skal følge ham. Og Faderen vil ære os. Ja, intet mindre. Din fader ærer dig, når du er hos Jesus, følger ham og tjener ham. Men vi kan ikke frelse andre ved vores død. Vore ofre for hinanden og andre er vigtige, men kan aldrig blive til velsignelse for andre, som Jesu død var det og er det. Det er jo heller ikke nødvendigt. For det, Jesus har gjort for os og alle, skal ikke gøres af os. Vi skal ikke dø i andres sted. Men vores tjeneste skal vare til døden. Som i ægteskabet. Elske og ære til døden.

Som disciple: ikke have noget højere end at tilhøre ham og gøre hans vilje. Og her kan vi også opleve tab – afsavn – lidelse – ja, nogle gange at sjælen er i oprør, endog angst. Det er ikke let. Ikke tiltrækkende. Derfor falder nogle kristne fra ... under forfølgelser, siger Jesus. Jesus siger noget, som kan hjælpe os: ”TIMEN ER KOMMET. Derfor er jeg nået til denne time!” Når du er midt i din hverdag i familien, i ægteskabet, i menigheden eller i krigen som soldat står overfor en situation, hvor du må vælge mellem at være en helskindet kujon eller en forslået helt, da se, hvorfor du er, hvor du er. Du er, hvor du er, fordi du følger Jesus. Derfor er alt vel, selv om det er vanskeligt. Tænk på hvedekornet. Dit liv er kostbart. Det skal ikke kasseres og ødelægges, men det skal sås. Og når det går til grunde i den sammenhæng, der hvor Herren har sat os og sået os, da er det, som det skal være. Da kan du sige: ”Timen er kommet! … Derfor er jeg nået til denne time.”

Sådan er en mor for sine børn. Sådan er en mand for sin hustru. Sådan er en kvinde for den mand, hun skal giftes med. Så står betydning har et medlem i menigheden for de andre. Så stor betydning har en missionær for dem, han er udsendt til. Så stor betydning har en præsts prædiken for hans menighed. Så meget betyder det for børnene, at de har kristne forældre, der vidner for dem og oplærer dem i troen. – Når du holder aftenbøn, da sig med Jesus: Derfor er jeg nået til denne time.

Og hvad får vi ud af det? Det samme som Jesus fik ud af det. Nogle gange smerte, forfærdelse, lidelse, hårdt slid og vanskelige dage ... men på vej til herligheden. “Gennem lidelse til herlighed”. Det er sandheden om herligheden. Men ikke selv­valgte lidelser, men de lidelser, som du kommer ud for som tjener - som JESU discipel. Det herligste, som kan ske for os, er at blive brugt af JESUS KRISTUS - vores gode herre. Han lader livet lykkes og bære frugt. Det vi selv ønsker, og den vej, vi nogle gange går på egen hånd, er ikke så genial, som vi forestiller os. Jesu vej er den rette. Og du må gå den med ham. Tillid og lydighed er derfor det vigtigste for dig som kristen i dit forhold til JESUS. Ønsk dig det i dag - og i morgen - og hver morgen: tillid og lydighed. Vejledning. Og hjælp til at gå vejen.

Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære. Så store ting kan gælder om dit liv, når du følger Guds vilje: han tilgiver dig og viser dig nåde, og han leder dig efter sin vilje i din hverdag til kærlighed og offer overfor dine nærmeste. Men sådan er det. Sådan er hans nåde. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 25.12.2015. post@vivit.dk