Den, der ved, hvad der er det rette, men ikke gør det

Salmer: DDS 702 - Marias Lovsang (i veksel) - "Gå i fred, tjen Herren med glæde" - The Lord is my song - I dine hænder, Fader blid (Kristen Sang) - DDS 703

JAKOBS-BREVET 4,11-17: Om bagtalelse og praleri
Bagtal ikke hinanden, brødre. Den, der bagtaler sin broder eller dømmer sin broder, bagtaler loven og dømmer den; men dømmer du loven, er du ikke lovens gører, men dens dommer. Der er kun én, der er lovgiver og dommer, det er ham, som kan frelse og lade gå fortabt; men du, hvem er du, som dømmer din næste?
Og nu I, som siger: »I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og blive der et år og drive handel og tjene penge« I som ikke aner, hvordan jeres liv er i morgen; I er jo kun en tåge, som ses en kort tid og så svinder bort. I skulle hellere sige: »Hvis Herren vil, så skal vi leve og kan gøre det eller det.« Nu praler I og bruger store ord; men al den slags pral er af det onde. Den, der altså ved, hvad der er det rette, men ikke gør det, er en synder.

JEREMIAS’ BREVET 29.1-12: Guds planer
Dette er det brev, profeten Jeremias sendte fra Jerusalem til de overlevende ældste blandt de landflygtige og til præsterne, profeterne og alle dem, som Nebukadnesar havde ført bort fra Jerusalem til Babylon.
Det lød: Dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud, til alle de landflygtige, som jeg har ført bort fra Jerusalem til Babylon:
Byg huse og bo i dem, plant haver og spis frugten fra dem; gift jer og få sønner og døtre, find koner til jeres sønner og gift jeres døtre bort, så de kan få sønner og døtre! Bliv flere derovre, ikke færre!
Stræb efter lykke og fremgang for den by, jeg førte jer bort til, og bed til Herren for den; går det den godt, går det også jer godt. For dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Lad jer ikke forføre af profeterne blandt jer og af jeres spåmænd; og hør ikke efter de drømme, de har; for de profeterer løgn for jer i mit navn; jeg har ikke sendt dem, siger Herren.
Dette siger Herren: Først når der er gået halvfjerds år i Babylon, vil jeg drage omsorg for jer, og jeg vil opfylde det gode løfte, jeg gav jer, og bringe jer tilbage til dette sted. Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer.

De to centrale vers i aften er: "Den, der altså ved, hvad der er det rette, men ikke gør det, er en synder." Og "Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb."

Det første vers fra Jakobsbrevet udfordrer os til at overveje, hvad vi undlod at gøre i november, men som vi burde have gjort! Tænk ud fra nogle eksempler, noget i dit eget liv i den måned, som snart er gået. Hvilke følger fik det for dig selv? For andre? Og for dit forhold til andre mennesker og til Gud. Verset om det, som man også kalder for ”undladelsessynd”, står i et afsnit, hvor der tales om bagtalelse og praleri. Og når vi tænker ud fra denne sammenhæng, får vi hjælp til at tænke konkret.

Bagtalelse: Det modsatte af bagtalelse er jo ikke tavshed, men at undskylde vor næste, at tale godt om ham og at forstå alt i bedste mening. Det handler det 8. bud om: Du må ikke vidne falsk mod din næste. Det vil sige: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke lyver om vor næ­ste, svigter ham eller spreder dårlige rygter om ham. I stedet skal vi undskylde ham, tale godt om ham og forstå alt i bedste mening.
Det, som vi undlader at gøre, men burde have gjort, kan vi så let overse, fordi vi jo netop ikke gjorde noget. Og derfor kan vi bilde os selv ind, at vi så heller ikke gjorde noget forkert. Men det er en stor fejltagelse.
Jakob siger: Der er kun én, der er lovgiver og dommer, det er ham, som kan frelse og lade gå fortabt; men du, hvem er du, som dømmer din næste? Derfor er det alvorligt. Det med at optage alt i bedste mening, er ikke en opgave, vi bare stiller os selv. Vi skal heller ikke gøre det, for at andre kan synes om os. Vi skal, fordi Gud er lovgiver. Han har sagt, at vi skal leve sådan – hver dag – overfor vort med­men­neske. Overfor vor nærmeste og overfor alle andre.

Praleri: Det andet eksempel på at undlade at gøre noget, som vi burde gøre, kan beskrives med ordet ”praleri” – nemlig at vi foregiver, at vi kan selv – at vi selv lægger planer og bestemmer. Her består undladelses­synden: at vi ikke overgiver vores hverdag i Guds hænder og siger ”Hvis Herren vil …” Jakob forklarer det sådan: Og nu I, som siger: »I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og blive der et år og drive handel og tjene penge« I som ikke aner, hvordan jeres liv er i morgen; I er jo kun en tåge, som ses en kort tid og så svinder bort. skulle hellere sige: »Hvis Herren vil, så skal vi leve og kan gøre det eller det.« Her er undladelses-synden, at vi ikke beder til Gud, før vi skriver i kalenderen, før vi rejser og før vi køber og sælger. Og hvad får vi så ud af det?
Planlægning og handel præger er to afgørende ting i hverdagen. Og gør vi det på egen hånd uden at erkende, at vi ”kun” er mennesker, og at vi skal gøre det i tro på Gud og i kærlighed til vore medmennesker, da fejler vi for alvor. Det er ikke forkert at drive handel. Det hører med til at være menneske. Og det er nødvendigt at planlægge. Men vi skal gøre det i tillid til vores Gud – og i respekt for vore medmennesker.
Det, vi kan overveje, er: Undlod jeg at lægge denne dag i Guds hænder? Er det mon ikke derfor, at dagene nogle gange kan være så usigeligt tomme? Og er det ikke derfor, at vi nogle dage kan stå med så usigeligt mange bekymringer? Vi føler et tungt ansvar, for vi tog hverdagen i egne hænder, som om Gud ikke er til. Og når det senere går op for os, - som Jakob betegnende siger det - at vi blot er som ”en tåge”, som ses en kort tid og svinder bort, da mærker vi tomheden.

Det er her, at Jeremias-brevet kommer ind i billedet: Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.
De overlevende blandt de landflygtige, som Nebukadnezar havde ført bort … de fik dette brev. De levede som fremmede mennesker. Gud havde ført dem bort fra deres hjemland. Men han havde ikke forladt dem og forvissede dem om det med brevet gennem profeten Jeremias. Gud sagde her til dem: Det er ikke forgæves at bygge huse – selv om det er på fremmed grund. Det er ikke forgæves at stifte familie, selv om det er i dødens verden. Det er ikke forgæves at lade jeres sønner og døtre blive gift. Bliv flere derovre. Ikke færre. Det er ikke forgæves at stræbe efter fremgang for dem, I lever iblandt. Det er måske netop derfor, I lever, hvor I lever.

Det er også et brev til os, som lever i Danmark. Vi kender jo også til at være ”fremmede”. Vi kan som kristne føle os fremmede i hverdagen, i skole og på arbejde og i naboskabet. Som kristne har vi et andet fædreland og lever her som fremmede. Hvad er meningen med at være her?

Vi synger i en sang: ”Dine løfter er mange”: Lær os elske hverandre, og se hvad det er, / du har ment med, at vi bor, hvor vi bor. / Hjælp os vidne om Jesus for fjern og for nær, / lad dit ord nå ud til hele vor jord. / Herre, led du os frem, lad os bli' til hjælp for dem, / som du viser os trænger til en hånd! / Giv os lys til at se,giv os vilje til den bøn: / Herre, Gud, fyld vort liv med din Ånd.

Gud ved, hvilke planer, han har lagt. Planer om at give jer en fremtid og et håb. Han lovede også, at folket skulle befries og vende tilbage. Men der skulle først gå 70 år – et helt menneskeliv. Og i de år skulle de bygge huse, stifte familie og arbejde for de mennesker, de boede iblandt. Det var Guds vilje med dem.

Gud har også lagt planer for os. Han har lovet os – efter 70 år – efter et menneskeliv – at tage os hjem til vort fædreland, den evige salighed. Det har vi Jesu ord for i Joh 14,1-6: Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.« Thomas sagde til ham: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?« Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. «

Derfor kan vi frimodigt overgive vores liv i Guds hånd. Lad os synge det sammen: I dine hænder, Fader blid, / jeg lægger nu til evig tid / min sjæl, og hvad jeg er og har, / tag du det alt i dit forvar. Amen.

I dine hænder, Fader blid , / jeg lægger nu til evig tid
min sjæl, og hvad jeg er og har, / tag du det alt i dit forvar.
2. Se, sjæl og liv dit eje er, / det er min trøst, o Herre kær.
Hvad dit er, hegne du omkring, / så frygter jeg for ingenting.
3. I dig jeg har den gode del, / dit ord er føde for min sjæl.
Til hjælp i al min fattigdom / du kommer, som du altid kom.
4. Det er min tro, o Fader blid, / i den jeg lever al min tid,
bort fra dit barn du aldrig vig, / så jeg kan arve himmerig.
Amen, amen, amen

Aftenbøn om torsdagen

+ Herre ,det er din nåde, at vi lever og atter i dag har modtaget så meget godt af dig.
Vi takker dig og ophøjer dit navn,
fordi du elsker os og bliver ved med at gøre os vel,
selv om vi synder og fejler ustandseligt.

+ Herre , hos dig er tilgivelse, og i din Søn har du beredt os, som tror på dig, en uudtømmelig nådekilde.
Vi takker dig, at du elskede os mennesker så højt,
at du, mens vi endnu var dine fjender,
blev forligt med dig ved at din Søn døde i vort sted.

+ Herre, du gav os dit evangelium, hvormed du tænder håb og vender os om til dig, så vi kan modtage nåde og alt godt af din barmhjertighed.
Vi håber på dig, vi håber udelukkende på dig.
Vi håber på din nåde, som lyser ind i vores nat.
Giv os hvile og tryghed hos dig, og giv os vinger som ørne.

+ Herre, du som siger, at vi først og fremmest skal holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder.
Vi beder dig: Hjælp os til at holde fast ved den indbyrdes kærlighed
så ikke synden, men nåden råder i vore hjerter og imellem os.

+ Herre, lad denne nat og alle livets timer være velsignet af dig.
Hør os Gud, for Jesu skyld. Amen!

Lagt på www.vivit.dk 20.12.2007