/ Forside / Oversigt / Søgemaskine

Langfredag

Langfredag, 25.3.2016. København. Sigmund Hjortnaug

På Langfredag er tekstene fra Jesu lidelseshistorie det viktigste. Det er ikke alltid man har hatt preken denne dag. Måske fordi Jesu lidelseshistorie skal stå der alene med all sin tyngde. Jeg vil likevel få si noe få ord.

Denne dag kalles hos oss Langfredag. I engelsktalende land kaller man denne dag: Den gode fredag (Good Friday)

Ved disse to navn får man frem to perspektiver.
1. Det ene er Jesu lidelse og død, hvilken dyp smerte det var for ham.
2. Det annet er den glede det er for oss, fordi vi er befriet fra vore synder ved Jesu død.

For oss er denne dag den gode dag. En takknemlighetens dag, hvor vi kan takke vor Herre og Frelser for at han gikk denne tunge gang til Golgata for oss. Og vant oss et evig liv og en evig salighet.

Denne dag hadde man i Den gammeltestamentlige tid ventet på i århundrer, ja årtusener. Man så frem til at den store forsoning skulle fullbyrdes, denne forsoning som alle sonofrene i Den gamle pakts tid pekte frem i mot. For Gud er den hellige, han kan ikke tåle en eneste synd eller urett. Og er der noe som der er fullt av i denne verden så er det nettopp det. Synd og urett. Også i våre hjerter. Men nå tok Jesus det alt på seg. Derfor kan vi si med Paulus: Så er der da ingen fordømmelse for dem som er i Kristus Jesus. (Rom 8,1)

Kristus som var under Guds velbehag, han kom under Guds vrede, for at du og jeg skulle komme under Guds velbehag. Kristus tok vår plass. Og vi får ha hans plass, og nyde av Guds godhed og nåde for Jesu skyld.

O Jesus du er såret for mine synder så.
Jeg burde have båret den straf som på dig lå.
Se hit, her står jeg arme, fortjente vredens ris,
Min Gud dig dog forbarme, din nådes glimt mig vis .

Og det har han gjort. Han har vist mig, ikke bare sin nådes glimt, men nåde på nåde i overmål.

Og Paul Gerhardt forsetter:
Jeg takker dig af hjerte, af ganske sind og sjæl,
Min frelser for din smerte, du ville mig det vel.
Lad mig, o Jesu Kriste, ved troen holde mig.
Når øjnene vil briste, da la mig dø i dig!

Ja, den som får dø i Herren han bliver evig salig, for han er dekket av Kristi rettferdighet. Så er der da ingen fordømmelse for dem som er i Kristus Jesus. Derfor heter det også: Salige er dem som dør i Herren. For Jesus har tatt bort dødens brodd. Død, hvor er din brodd? Død, hvor er din seier? Men dødens brodd er synden, og syndens kraft er loven; men Gud være takk, som gir oss seier ved vår Herre Jesus Kristus! ( 1 Kor 15,55-56)

Kristus har seiret over døden. Vi skal ikke dø, men gå inn til livet. For Kristus har beseiret døden med sin død på korset for vår skyld. En død har spist op den annen synges det i en av Bachs kantater *). Døden er opslukt til seier, sier Paulus i 1 Kor 15. Døden finnes ikke mer, fordi Jesus har beseiret døden. Han har tatt bort dødens brodd, han har tatt den bort fra Guds ansikt. Se der Guds Lam som bærer (eg.fjerner), verdens synd, sier døperen Johannes. Dermed er årsaken til døden tatt bort, den åndelige og evige død. Den fysiske død må vi fortsatt igennem, men merk: Denne død kalles i Bibelen for en søvn.

 Jeg vet meg en søvn i Jesu navn,
Den kveger de trette lemmer.
Min sjel er hos Gud i Himmelhavn
Og sorgene sine glemmer
(Landstad)

Men vi skal stå opp av søvne en gang, på oppstandelsesdagen da Jesus kommer for å hente hjem alle sine. Det vil vi får høre mer om Påskedag. Da skal heller ikke den fysiske død være mer, men vi skal leve for evig hos Herren.

Kristus er vårt påskelam som er ofret for oss, Guds rene Lam som har båret verdens synder like til døden,. Og likesom han har overvunnet døden og stått opp igjen og lever evig, så skal og alle som fortrøster seg til ham, ved ham overvinne synd og død og arve evig liv (Fra Påskeprefasjonen i nadverdsliturgien)

Amen   

*) Denne kantate bygger på Luthers salme: I dødens bånd vor frelser lå (Christ lag in Todesbanden)

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 05.04.2016. post@vivit.dk