Andagt og bibellæseplan
2-års bibellæseplan
Vejledning
Andagt m. bibellæseplan
Marts 2010

MÅNEDSVERS
Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner (Johannes 15,13).

1. marts 1 Joh 1,1-10: Fællesskab
2. marts 1 Joh 2,1-11: Sonoffer for os
3. marts Sl 38: Herre, straf mig ikke
4. marts 1 Joh 2,12-17: Jeg skriver til jer
5. marts 1 Joh 2,18-29: Jesus og Antikrist
6. marts 1 Joh 3,1-10: Faderens kærlighed

7. marts
3.i fasten

2 Mos 32,7-10.30-32; Åb 2,1-7; Joh 8,42-51: En morders børn møder sandheden

8. marts

1 Joh 3,11-24: … og elske hinanden

9. marts

1 Joh 4,1-10: Sandhed / vildfarelse

10. marts

Sl 51: Lad mig atter frydes!

11. marts

1 Joh 4,11-21: Gud er kærlighed

12. marts

1 Joh 5,1-12: … ikke tunge byrder

13. marts

1 Joh 5,13-21: I har evigt liv

14. marts
Midfaste

2 Mos 16,11-18; 2 Pet 1,3-11; Joh 6,24-37: Jeg er livets brød

15. marts

2 Kor 1,1-11: Trøst i trængsel

16. marts

2 Kor 1,12-24: Fast til Kristus

17. marts

Sl 102: Til brug for en hjælpeløs

18, marts

2 Kor 2,1-17: Med beklemt hjerte

19. marts

2 Kor 3,1-18: En ny pagt

20. marts

2 Kor 5,1-10: Altid ved godt mod

21. marts Bebudelsen

1 Mos 18,1-15; 1 Kor 1,21-31; Luk 1,46-56: Han har ophøjet de ringe

22. marts 2 Kor 5,1-10: Altid ved godt mod
23. marts 2 Kor 5,11-21: Én er død i alles sted
24. marts Sl 130: Fra det dybe råber jeg
25. marts 2 Kor 6,1-18: Guds tjenere
26. marts 2 Kor 7,1-16: Da vi har disse løfter
27. marts Es 51: Herren trøster Zion
28. marts Palmesøn.

Zak 9,9-10; Fil.2,5-11; Mark 14,3-9: Troens ødselhed

29. marts Es 52: Vågn op
30. marts Es 53: Knust for vore synder
31 marts Es 54,1-6: Du bliver ikke til skamme

Større kærlighed - i marts

Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner (Johannes 15,13).

Den ”store kærlighed” er altid et godt emne. For vi ønsker at opleve den. - Derfor er kærlighed også det gen­nem­gå­­en­de tema i mange sange, romaner og film. Og det tiltrækker os alle og har en stor underholdnings­værdi.

Men den virkelige kærlighed er ikke underholdning. Da vi var børn, var vore forældres kærlighed til os jo ikke underholdning, men daglig virkelighed. Det havde vi brug for. Og sådan er det stadig: Vi behøver at modtage og give kærlighed i familie, i venskab, i ægte­ska­bet og i menighedens fæl­les­skab. Det hører med til at være menneske.

I marts måneds bibelvers siger Jesus til sine disciple: Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg på­byder jer. … Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden (Joh 15,12-17).

Jesus inddrager på dobbelt måde sine disciple i kærligheden. Han gør dem til hoved­personerne i sin død. For han bæ­rer deres synd og dør i deres sted. Han sætter sit liv til for dem. Og sam­tidig siger han til dem: I skal elske hin­an­den!

Derfor må Gud tage os ud af til­skuerens rolle. Nu er det slut med at have nok i at lade sig un­der­­holde af andres kær­lighed. For vi står overfor noget, som har en helt an­der­ledes afgørende betydning i virke­ligheden: Kærligheden til venner­ne.

Når vi fremover mærker lysten til at jag­te oplevelsen af den store kærlighed, vil det være godt, hvis vi hører ekkoet af Jesu ord: ”Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner.” Når han har sat sit liv til for os og befalet os at elske hinanden, hvor­dan kan vi da bruge vores liv på os selv? Hans kærlighed sætter os på arbejde i familie, venskab, ægteskab og menig­hed. Han siger: ”Elsk hinanden!”

Bøn
Herre Jesus Kristus! Tilgiv mig, at jeg søgte kærligheden som underholdning og svigtede dem, jeg skulle elske. Vis mig den kærlighed, som er større end alt andet. Tag mig ind i din kærlighed og giv mig kærlighed til min familie, mine venner, min ægte­fælle og min menighed – og til dig. Amen.

Syng i marts
O store Gud, din kærlig­hed

 

MÅNEDSVERS
Der vil altid være fattige i landet; derfor giver jeg dig den befaling: Luk din hånd op for din landsmand, for den trængende og fattige hos dig i dit land.
5. Mosebog 15,11

7. feb.
Seksa-gesima
Sl 44,24; Es 45,5-12; 2 Tim 3,10-17; Mark 4,26-32: Af sig selv giver jorden afgrøde
8. feb. Jak 1,1-27: Født ved sandhedens ord
9. feb. Jak 2,1-26: Rige og fattige
10. feb. Jak 3,1-12: Tungens magt
11..feb. Jak 3,13-4,10: Ydmyg jer for Herren
12.feb. Jak 4,11-17: Bagtalelse og praleri
13. feb. Jak 5,1-20: Tålmodighed og bøn

14. feb. Faste-lavn

Sl 31,3-4; Sl 31,2-6; 1 Kor 13;
Luk 18,31-43: Se, vi går op til Jerusalem

15. feb.

5 Mos 14,22-29: Tiende og hjælp

16. feb.

5 Mos 15,1-18: Fattige i landet

17. feb.

Sl 6: Vær mig nådig!

18. feb.

2 Kor 8,1-15: Rigeste gavmildhed

19. feb.

2 Kor 8,16-9,5: Hjælpen

20. feb.

2 Kor 9,6-15: Overflod

21. feb.
1. i fasten

Sl 91,15-16 ; 1 Mos 4,1-12; Jak 1,9-16; Luk 22,24-32: Jeg er iblandt jer som den, der tjener

22. feb.

5 Mos 16,1-17: Glæde hos Gud

23. feb.

Es 55: Sådan er mit ord

24. feb.

Sl 32: Lykkelig den

25. feb.

Es 56: Tag vare på ret!

26. feb.

Es 57: På grund af ondskaben

27. feb.

Es 58: … at du deler dit brød

28. feb.
2. i fasten

Sl 25,6 ; 1 Mos 1,27-31; Jak 5,13-20; Mark 9,14-29: Forbarm dig over os og hjælp os!

Luk din hånd op! – i februar

Der vil altid være fattige i landet. - En simpel konsta­tering . Sådan er vores verden. Det er virkeligheden i det land, hvor vi bor. Der vil altid være fattige.

Men nytter det så at hjælpe? Er opga­ven ikke uoverkommelig stor? Og har vi ikke på en måde ret til fuldt ud at nyde frugten af vort eget arbejde? Hvem kan kræve, at vi åbner hånden og deler med andre? - Det kan Gud! Og han gør det, når han siger ”Luk din hånd op!”

Der er mange konkrete bud på, hvad det vil sige at åbne sin hånd: I 5 Mose­bog befaler Gud sit folk at give tiende, bl.a. for at også fremmede, faderløse og enkerne kunne spise sig mætte (5 Mos 14,29). Og hvert syvende år skal du eftergive al gæld (5 Mos 15,1-2). Når Gud krævede en sådan godhed og kær­lighed af sit folk, henviste han igen og igen til, at Herren din Gud har velsignet dig i alt, hvad du gør (5 Mos 15,18). Dermed slog han fast: ”Luk din hånd op!”

I Nye Testamente tales der også meget om fattige. Jesus indledte sin for­kyn­delse med at sige: ”Salige er de fattige i ånden, for himmeriget er deres” (Matt 5,3). Til en rig, ung mand sagde han: ”Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!” (Matt 19,21).

Og da Maria sal­vede Jesus før hans begravelse, sagde han til sine disciple: ”De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid” (Matt 26,11).

Men er der fattige i Danmark? Er der fattige i den menighed, hvor du går i kirke? Findes der fattige mennesker, som vi skal åbne vores hånd for? Og er der i grunden så meget til overs, når vi har betalt husleje og købt noget af det, som også andre køber? Gud svarer og konstaterer: Der vil altid være fattige i landet. Og Jesus siger: De fattige har I altid hos jer. Hærger den åndelige fattigdom ikke i vort land? Er der ikke brug for midler og mennesker i Guds mission? Og har Gud ikke overøst os med sin velsignelse gennem troen på Jesus Kristus? I ham har vi jo tilgivelse og evigt liv! Han har ikke blot åbnet sin hånd for os, men grebet os i kærlighed. Dér må vi hvile i tro og håb. Derfor må vi ikke vige udenom, når Gud kalder på os og siger: ”Luk din hånd op!”

Bøn: Herre! Åben vore øjne, så vi må se den rigdom og velsignelse, du overøser os med gennem Jesus Kristus. Og lad vore hjerter og hænder åbne sig for dit kald til at dele med andre – både åndelige og materielle goder. Amen.

Syng i februar:
Gud vi er i gode hænder.
Salmebogen nr. 493.