Større kærlighed - i marts

Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner (Johannes 15,13).

Den ”store kærlighed” er altid et godt emne. For vi ønsker at opleve den. - Derfor er kærlighed også det gen­nem­gå­­en­de tema i mange sange, romaner og film. Og det tiltrækker os alle og har en stor underholdnings­værdi.

Men den virkelige kærlighed er ikke underholdning. Da vi var børn, var vore forældres kærlighed til os jo ikke underholdning, men daglig virkelighed. Det havde vi brug for. Og sådan er det stadig: Vi behøver at modtage og give kærlighed i familie, i venskab, i ægte­ska­bet og i menighedens fæl­les­skab. Det hører med til at være menneske.

I marts måneds bibelvers siger Jesus til sine disciple: Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg på­byder jer. … Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden (Joh 15,12-17).

Jesus inddrager på dobbelt måde sine disciple i kærligheden. Han gør dem til hoved­personerne i sin død. For han bæ­rer deres synd og dør i deres sted. Han sætter sit liv til for dem. Og sam­tidig siger han til dem: I skal elske hin­an­den!

Derfor må Gud tage os ud af til­skuerens rolle. Nu er det slut med at have nok i at lade sig un­der­­holde af andres kær­lighed. For vi står overfor noget, som har en helt an­der­ledes afgørende betydning i virke­ligheden: Kærligheden til venner­ne.

Når vi fremover mærker lysten til at jag­te oplevelsen af den store kærlighed, vil det være godt, hvis vi hører ekkoet af Jesu ord: ”Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner.” Når han har sat sit liv til for os og befalet os at elske hinanden, hvor­dan kan vi da bruge vores liv på os selv? Hans kærlighed sætter os på arbejde i familie, venskab, ægteskab og menig­hed. Han siger: ”Elsk hinanden!”

Bøn
Herre Jesus Kristus! Tilgiv mig, at jeg søgte kærligheden som underholdning og svigtede dem, jeg skulle elske. Vis mig den kærlighed, som er større end alt andet. Tag mig ind i din kærlighed og giv mig kærlighed til min familie, mine venner, min ægte­fælle og min menighed – og til dig. Amen.

Syng i marts
O store Gud, din kærlig­hed

Luk din hånd op! – i februar

Men nytter det så at hjælpe? Er opga­ven ikke uoverkommelig stor? Og har vi ikke på en måde ret til fuldt ud at nyde frugten af vort eget arbejde? Hvem kan kræve, at vi åbner hånden og deler med andre? - Det kan Gud! Og han gør det, når han siger ”Luk din hånd op!”

Der er mange konkrete bud på, hvad det vil sige at åbne sin hånd: I 5 Mose­bog befaler Gud sit folk at give tiende, bl.a. for at også fremmede, faderløse og enkerne kunne spise sig mætte (5 Mos 14,29). Og hvert syvende år skal du eftergive al gæld (5 Mos 15,1-2). Når Gud krævede en sådan godhed og kær­lighed af sit folk, henviste han igen og igen til, at Herren din Gud har velsignet dig i alt, hvad du gør (5 Mos 15,18). Dermed slog han fast: ”Luk din hånd op!”

I Nye Testamente tales der også meget om fattige. Jesus indledte sin for­kyn­delse med at sige: ”Salige er de fattige i ånden, for himmeriget er deres” (Matt 5,3). Til en rig, ung mand sagde han: ”Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!” (Matt 19,21).

Og da Maria sal­vede Jesus før hans begravelse, sagde han til sine disciple: ”De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid” (Matt 26,11).

Men er der fattige i Danmark? Er der fattige i den menighed, hvor du går i kirke? Findes der fattige mennesker, som vi skal åbne vores hånd for? Og er der i grunden så meget til overs, når vi har betalt husleje og købt noget af det, som også andre køber? Gud svarer og konstaterer: Der vil altid være fattige i landet. Og Jesus siger: De fattige har I altid hos jer. Hærger den åndelige fattigdom ikke i vort land? Er der ikke brug for midler og mennesker i Guds mission? Og har Gud ikke overøst os med sin velsignelse gennem troen på Jesus Kristus? I ham har vi jo tilgivelse og evigt liv! Han har ikke blot åbnet sin hånd for os, men grebet os i kærlighed. Dér må vi hvile i tro og håb. Derfor må vi ikke vige udenom, når Gud kalder på os og siger: ”Luk din hånd op!”

Bøn: Herre! Åben vore øjne, så vi må se den rigdom og velsignelse, du overøser os med gennem Jesus Kristus. Og lad vore hjerter og hænder åbne sig for dit kald til at dele med andre – både åndelige og materielle goder. Amen.

Syng i februar:
Gud vi er i gode hænder. Salmebogen nr. 493.