Historie

Menigheden i Løsning har rødder tilbage til vækkelsen blandt "de stærke jyder" i 1800-tallet.

Menighedens første præst hed Niels Pedersen Grunnet. Hans forældre var i 1840’erne flyttet til Hedensted-egnen, fordi de ønskede fællesskab med de evangelisk-lutherske kristne, som her arbejdede for at børnene kunne oplæres i den kristne tro i skolen. Og den unge Grunnet blev som 14-årig skolelærer i en af ”de stærke jyders” friskoler. Han tog en missionæruddannelse på en missionsskole i Basel.
I 1855 trådte han ud af Folkekirken og dannede den første evangelisk-lutherske frikirke i Danmark. Menigheden i Løsning voksede frem i slutningen af 1800-tallet.

Opførelse af kapellet på Vinkelvej – håb for fremtiden
Fra 1907 blev der holdt møder og gudstjeneste i private hjem. I de efterfølgende år købte menigheden en byggegrund i "Stobberup" tæt på togstationen. Her opførtes i1910 det lille kapel, som fra da af blev menighedens samlingssted og kirke. Brødrene Mads og Jens Larsen, som var murere, gik foran i kirkebyggeriet sammen med købmand Clemmensen. Dengang var der fem familier i menigheden. Samme år flyttede den ene af Frikirkens præster, pastor J.M.Michael, fra Helsingør til Løsning.

Menigheden havde dengang forventninger til, at "de stærke jyder", som stod bag stiftelsen af en række friskoler på egnen, også med tiden ville tilslutte sig en luthersk frimenighed. Hvis man havde en erkendelse af, at skolen skulle holde sig til Guds ord i oplæringen af børnene, måtte det vel også betyde, at kirken skulle holde sig til Guds ord i prædiken og oplæring for menigheden.

Men det viste sig i det lange løb, at de fleste hellere blev i folkekirken og der forsøge at påvirke præsterne til at gøre, som de ønskede. De afviste at man stiftede frikirke med den begrundelse, at de i Folkekirken havde ordet og sakramenterne, det var dem til salighed. (J.Stidsen: Hold fast ved det du har…! S. 71)

1915-1947
Efter ca. fem år besluttedes det, at menighedernes på et tidspunkt eneste præst burde bo i København ved Martinskirken. Og han flyttede derfor i 1915 til København og arbejdede i årene efter som rejsepræst i Jylland. Efter genforeningen med Sønderjylland i 1920 blev menigheden knyttet tættere til en luthersk frimenighed i Haderslev. De to menigheder havde fælles præst i perioden 1928-1935. Samtidig stod de i fællesskab med Frikirkens menigheder på Sjælland, Fyn og Langeland. Alle menigheder samledes årligt til Frikirkens årsmøder og stod sammen bl.a. om præstekald.

1920’erne var en tid med fattigdom og arbejdsløshed. Derfor udvandrede nogle af medlemmerne i disse år til Canada. Det var en trang tid for menigheden. Og i begyndelsen af 1940’erne havde menigheden kun få medlemmer.

Præster ved menigheden i Løsning
N.P.Grunnet: Fra 2. del af 1800-tallet til 1897.
W.P.Grunnet: 1888-1903.
J.M.Michael 1900-25 (m. bopæl i Løsning 1910-1915).
J.N.H.Jahn i årene 1905-1914.
K.J.O.Nielsen 1923-37 og 1942-1946.
M.T.Willkomm 1928-1935.
W.J.Michael 1937-42 og 1946-1955.
P.Michael 1948-80 (m. bopæl i Løsning 1948-1958).
L.G.Jensen siden 1980 (m. bopæl i Løsning 1983-2005).

1948-1980

I 1948 tog pastor Paul Michael imod en kaldelse fra Frikirken i Danmark og bosatte sig i Løsning med sin familie. Han var søn af menighedens tidligere præst J.M.Michael og var født i Løsning i 1913.

I årene derefter var der søndagsskole og møder i hjemmene samt gudstjeneste i kirken på Vinkelvej. Det var også i disse år, at pastor Oscar Hjort, som havde været præst i folkekirken, blev knyttet Frikirken med håb om, at han ville blive medlem, så man kunne kalde ham til præst. Det blev særligt aktuelt efter 1955, da Den ev.-luth. Frikirkes anden præst Walther Michael i København tog mod et kald i Tyskland. Men Oscar Hjort forblev medlem i folkekirken, hvorfor Paul Michael var eneste præst i Frikirkens menigheder. Alligevel prædikede pastor Hjort regelmæssigt i menigheden, og flere familier med tilknytning til ”de stærke jyder” kom til gudstjeneste, når han holdt prædikenen.

Menighedens voksede i tiden fra 1960 og fremad ved, at medlemmer gennem ægteskab fik deres ægtefælle med i menigheden. Og der fødtes børn i menigheden. De yngre familier udførte en trofast tjeneste bl.a. med søndagsskole. Desuden samledes menigheden til ”søndagsmøde” med salmesang og oplæsning af en prædiken på de søndage, hvor præsten ikke kunne lede gudstjenesten. I slutningen af 1970’erne flyttede nogle af menighedens unge til Århus, og de tog initiativ til, at der blev holdt gudstjenester og møder i Århus nu og da.

Fra 1981 og frem til i dag
Pastor P.Michael gik på pension i 1981 som 67-årig og blev efterfulgt af pastor Leif G. Jensen, der virkede de første tre år som rejsepræst med bopæl i København. Da Frikirken i 1983 med støtte fra en søsterkirke i USA fik mulighed for at kalde yderligere to yngre teologer som præster i Frikirken, flyttede Leif G. Jensen til Løsning for at virke som præst i Jylland.

Fra midten af 1983 var der gudstjeneste i kirken hver søndag, og der kom enkelte nye medlemmer og flere børn i menigheden. Men samtidig mistede menigheden også nogle af de opvoksende unge. - I disse år var menigheden med til at støtte stiftelsen af en lille søstermenighed i Århus i 1984, og man fik et nært samarbejde med denne nye menighed.

I 1995 -2002 blev kirkebygningen renoveret. Først fik kirken nye vinduer med hjælp fra snedker Bent Lund. Og gennem en arv, som blev stiftet af en af menighedens trofaste kirkegængere, blev det muligt at opmure en ny vestgavl, fortrappen blev lagt om og der blev indrettet et godt sakristi og toiletrum i kirken. Murermester Carsten Nielsen gjorde i den forbindelse et stort og godt arbejde for menigheden.

En lille menighed
Menighedens medlemstal svingede i perioden 1980-2007 fra 15 til ca. 30 og ned til ca. 10. Præsten flyttede i 2005 til Århus i forbindelse med at menigheden der byggede en ny kirke, men fortsatte i øvrigt uændret arbejdet i Løsning menighed.

Efter at Frikirken i 2007 har måttet tage afsked med en præst i København, tjener præsten i Jylland alle fire menigheder i landet sammen med en tilflyttet norsk præst, som er prædiker af og til. Det betyder, at der fra 2008 i reglen er gudstjeneste to søndage om måneden og bibelstudie hver anden onsdag. De søndage, hvor kirkens præster ikke kan lede gudstjenesten, er der søndagsmøde i et hjem.

Guds nåde og tilgivelse
Guds nåde og tilgivelse ved Jesus Kristus fylder og bærer menigheden. Og der er plads i kirken til flere. Vi tror, at der er brug for bekendende lutherske frie menigheder, som holder fast ved Guds ord. Der er brug for en klar og tydelig prædiken af bibelens budskab om Guds vilje med os mennesker, både hvad angår hvordan vi skal leve, hvad Gud siger om synd og nåde, frelse og fortabelse, og om den ufortjente nåde i Jesus Kristus. - Ligesom vi selv har brug for at finde trøst i skriftemålet og i dåbens og nadverens sakramente, tror vi, at det også er det, andre kristne behøver. Kristus har jo givet os disse nådemidler til trøst og evig salighed. Og han kalder sin menighed til at dele nåden med andre. Derfor siger vi:

velkommen til gudstjeneste! og velkommen i menigheden!