Nr. 9-10: september-oktober 2000 - årgang 50

Indhold Forside LEDER ARTIKEL RADIO-Gratia BIBEL-studie Fra menighederne	Forside: Lovsang og bøn Lovsang og bøn
	LEDER: Glæden og lungen Siger vi ikke tit, at "skal det være på den måde, så vil jeg ikke." Jo, og problemerne er der. Men er problemerne reelt en hindring for, at Gud kan bruge mig til at herliggøre sit navn i menigheden, hvor jeg hører til?
	ARTIKEL: Kirke med glæde ... er det ikke kort sagt glæden, vi lever for og håber på at finde, i det mindste i glimt. Glæde i familien, glæde med en ven, glæde i Gud! Giv os glæde, så spørger vi ikke om andet! "Kirke med glæde!"
	GLIMT fra RADIO-Gratia Genfortælling af Matt 15,21-28 i Radio Gratia.
	Bibel-studie Bibelstudie over 1 Kor 1,18-31
	FRA MENIGHEDERNE Glimt fra årsmødet, NELA, Skallen, Øresundslejr

Bliv abonnent og få en årgang med posten for 100 kr.

Se sep.--okt.-nummeret i PDF-format.

Lovsang og bøn	INDGANG Lovsang og bøn i fængselet lød, dér, hvor der kun var mørke og død; døre sprang op, og fanger gik ud; Paulus forkyndte vejen til Gud. Gud skaber glæde og lovsang og bøn, dér, hvor vi hører om Jesus, Guds Søn, frelse forkyndt til tro og til dåb. glæde og liv, i døden et håb. Lejrsang 2000 ved Lis Lyrstrand Billedet: Altertavle på "Luthersk Sommerferie" ved Jytte Nielsen
Siger vi ikke tit, at "skal det være på den måde, så vil jeg ikke." Jo, og problemerne er der. Men er problemerne reelt en hindring for, at Gud kan bruge mig til at herliggøre sit navn i menigheden, hvor jeg hører til?	LEDER Glæden & Lungen Årsmøde 2000 fandt sted under emnet "Kirke med glæde". Glæden er en gave, der gives med evangeliet, som vi i gudstjenesten synger: "Gud være lovet for sit glædelige budskab." Men glæden er også opgave. Lad mig nævne tre opgaver i lys af Filipperbrevet og ungdomsbladet "Lungen": Bed for hinanden Sådan indleder apostelen Paulus "Glædens brev" til den første kristne menighed i Europa med at skrive: Jeg takker min Gud, hver gang jeg mindes jer, og i alle mine bønner beder jeg altid for jer alle... (Fil 1,4). "Der er da noget godt ved, at vore menigheder er små," sagde et ældre medlem: "Så kan jeg huske dem alle i mine bønner." Lad os følge eksemplet: Skaffe os en navneliste, takke Gud for vore medkristne og bede for dem. Vi er Guds gaver til hinanden og til Guds og hinandens glæde. "Lungen" siger: Gud glæder sig i himlen over alle mine medkristne. Han er gået i døden for dem, han skænker dem dagligt alt til livets opretholdelse og glæde, og han ønsker, at jeg skal glæde mig sammen med dem. Lad os bede om at få visdom til at forstå hinanden og sætte pris på hinanden som de retfærdiggjorte syndere vi er - med hver vort særpræg med eller uden Anders And sko... Lev for hinanden Beder vi sådan for og med hinanden, vil det også vise sig i vor omgang med hinanden. Da søger vi ikke blot vort eget, men hvad fællesskabet behøver. Apostelen formaner: Så gør min glæde fuldstændig ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind. Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. I skal have det sind overfor hinanden, som var i Kristus (Fil 2,2f). Jesus gav afkald på herligheden og blev en tjener for at give os glæde. Vil vi være Kirke med glæde, må vi også satse på fællesskabets glæde. "Lungen": Forandringer kommer ikke af sig selv. - Siger vi ikke tit, at "skal det være på den måde, så vil jeg ikke." Jo, og problemerne er der. Men er problemerne reelt en hindring for, at Gud kan bruge mig til at herliggøre sit navn i menigheden, hvor jeg hører til? - "Jesus, du siger, at kærligheden er kendetegnet på os kristne, så lad den da få frit løb i mig. Lad den vokse og bære frugt i min ungdomskreds, i min menighed! Og hvis du kan bruge mig, Herre, så lad mig sprede kærligheden også til andre i menigheden!" Igen en aktiv indgang til at være Kirke med glæde. Se, hvordan Herren kan bruge dig til de andres glæde. Og du vil ikke blive snydt, men tværtimod blive rigt velsignet. Vær åbne for hinanden Lever vi for hinanden og søger, hvad der er andre til gavn, vil vi også udvikle en 3. opgave som er vigtig for at være Kirke med glæde: Åbenhed. Frihed til at være den, man er, og til at kunne stå ved de spørgsmål, tvivl og usikkerhed, som man slås med. Det må der være plads til på basis af den fælles tro, der er grundet i evangeliet og Guds åbenbaring. Sådan kan vi forstå, hvad Paulus skriver til filipperne: Således skal vi tænke..., og tænker I anderledes på noget punkt, så vil Gud åbenbare også det for jer; blot skal vi blive i det spor, vi er kommet ind på (Fil 3,15f). Vi skal blive i troens og Guds ords spor, ellers får vi ingen klarhed. Men dér må der til gengæld være åbenhed til at komme og samtale om alle de spørgsmål, vi tumler med. Her er ikke mindst præsten udfordret til at prædike, så det opleves som samtale. Det er jo også en af pointerne ved bibeltimer, bilbelkredse og lejre: at der bliver samtalt og lyttet i spørgen efter Guds Ords lys og åbenbaring. "Lungen" siger: Det er svært at læse Bibelen og samtidig være overbevist om, at jeg lever efter dens ord. Er det, fordi Bibelens ord er tidsbestemt, eller er det, fordi vi ikke ønsker at lade det få konsekvens... Jeg kan altså ikke få Bibelens ord til at hænge sammen med mit eget liv og menighedens måde at tolke det på. Så jeg ville blive glad, hvis nogen af jer vil dele jeres tanker og meninger med mig... Gud vil du selv vejlede os... Ånd på hinanden Lad os møde hinanden sådan. Og vi vil ånde Herrens glæde ind i hinanden til at være Kirke med glæde, som apostelen siger: Glæd jer altid i Herren! - Lad jeres mildhed være kendt af alle mennesker (Fil 4,4-5). "Lungen" bringer dette vidnesbyrd: Da jeg så skulle hjem fra ungdomsmøde, havde jeg lyst til at fortælle om Gud til alle mennesker, bare vise, at jeg er kristen og stolt af det... Godt brølt, unge Lunge! Og tak for bidraget til at være Kirke med glæde! Vagn Lyrstrand
... er det ikke kort sagt glæden, vi lever for og håber på at finde, i det mindste i glimt. Glæde i familien, glæde med en ven, glæde i Gud! Giv os glæde, så spørger vi ikke om andet! "Kirke med glæde!"	Artikel "Kirke med glæde" Uddrag af pastor Leif G. Jensens årsberetning ved Den evangelisk-lutherske Frikirkes årsmøde 8.-9. juli 2000 på Hedemølle Efterskole. Glæde er et af livets vigtigste "grundstoffer", hvis ikke det aller vigtigste. Sand glæde. Varig glæde. Et barneansigt, som stråler af glæde. Glæde i ungdomskredsen. Glæde i de voksnes hjerter og ansigter. Glæde hos de ældre. Glæde som drivkraft i gudstjenesten. Glæde som styrken bag alle indbydelser og arrangementer. Glæde hos den, som trofast beder for Guds folk og for menigheden, som samles igen på søndag. Apostelen Paulus opfordrer: Glæd jer altid i Herren! (Fil.4,4). Det giver god mening. Han rammer plet. For er det ikke kort sagt glæden, vi lever for og håber på at finde, i det mindste i glimt. Glæde i familien, glæde med en ven, glæde i Gud! Giv os glæde, så spørger vi ikke om andet! "Kirke med glæde!" Men årsmødeverset opfordrer os til at komme med glæden. "Glæd jer i Herren!" Men kan man da befale over glæden? Er det ikke en gave? Jo! Men både og gave og pligt på samme måde som kærligheden mellem ægtefæller: Den er gave, og den er pligt. Derfor spørges der ikke, om du føler den, men om du vil den. Vil du elske og ære? Og den, som elsker, siger: Ja, jeg vil! "Glæd jer i Herren!" "Jeg siger atter: Glæd jer!" Denne glæde er en gave og et kald. I en bog om missionsprædikener ved Hermann Bezzel - en af vor kirkes tyske fædre - fremhæves det i forbindelse med Fil. 4,4: Dette vers taler om vores ret til glæde, som ingen kan tage fra os! Glæd jer i HERREN. I ham har I den! Men verset taler også om vores pligt til glæde, en pligt, som ingen kan fritage os for eller løse os fra. Bezzel lægger menigheden på hjerte, hvilken glæde det er for kristne, at denne glæde grunder sig på Ordet og sakramenterne, og hvordan ingen kan tage denne glædes grund fra en menighed, som holder sig til Guds ord, dåben og nadveren. Vi har grund til at prise os lykkelige over, at Herren ustandselig velsigner og hjælper sin fattige kirke og aldrig glemmer den. Se både privilegiet og pligten! Det er jo også sådan med andre glæder i livet. De kommer ikke bare dumpende ned i vores turban, men bliver 99 ud af 100 gange forberedt. Som ved en fødselsdag: man dækker op og køber gaver. Der kan gøres meget, for at forberede sig på glæden og for at glæde andre! Lukker vi os inde i os selv og forskanser os, udelukker vi glæden. Glæden har sine veje til os. Og vi har indflydelse på andres glæde. Endda stor indflydelse. Glæd dig! Glæd hende! Du skal! Det med glæden er både gave og pligt. De to dele bindes sammen i HERREN. Glæd jer i HERREN. Jesus kom til sine første disciple påskedag og viste dem sine hænder og sin side, så de blev glade. Til os kommer han og forkynder sit ord og giver os sit legeme og blod i nadveren. Han lægger tilgivelsen ind midt iblandt os. Og den giver os fællesskab og gode dage med Gud, vor Herre og Skaber, og med hinanden i familie og menighed! Når vores korsfæstede og levende Herre er nær hos os, lægges opstandelsen og det evige liv ind i vore hjerter med håb, så vi får glæde og fremtid, uanset hvordan det ellers går os. Her vokser glæden Juleevangeliet blev meget nærværende for mig i forbindelse med forberedelsen til årsmødet. Og da jeg opdagede, at der i hvert fald er fem store glædeskilder i juleevangeliet, og at disse kilder springer frem mange andre steder i Skriften, så der tegnes et klart billede af, hvordan man får og bevares i og giver glæden videre, så må jeg nødvendigvis dele det med jer. Det er *forkyndelsen, *begivenheden, *tegnet, *Guds ære og *bevægelsen. Det er tydeligt, at hyrdernes glæde kom bag på dem. De havde den ikke fra deres arbejde, fra sig selv eller fra noget, andre mennesker gjorde for dem. Det var en guddommelig glæde. Glæde i HERREN. Først blev de omstrålet af Herrens herlighed og blev grebet af stor frygt. Det begyndte altså med, at de så virkeligheden på en ny måde, som når noget forfærdeligt er ved at finde sted i dit liv, din familie eller menighed. Du ved ikke mere, hvordan du skal klare fremtiden. Du er rystet. I den situation kommer det første: 1 ..... Forkyndelsen > "Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket!" Glæden gives i forkyndelsen, prædikenen, budskabet. Den forkyndes og kommer til os udefra: "Glæd jer i HERREN!" betyder derfor: "Hør Evangeliet!" Lad det lyde. Lad Guds ord blive prædiket! Her begynder det. Ord gør indtryk. Både sande og falske ord. De indvirker på os. Falske ord kan bedrage og forføre os. Sande ord derimod bringer virkeligheden med sig og kan give os håb og glæde. Forkyndelsen, som skal lyde, og som vi skal lytte til, er det glædelige budskab om JESUS KRISTUS, vor frelser. Her må vi sætte ind. Her får vi livets "grundstof". Her får hverdagen vitaminer og kraft. Her bliver hjertet helet og stærkt. Her får kinden et strøg af optimisme og håb. Glæde i HERREN er søndagsglæde, som breder sig fra hjerte til hjerte og fra dag til dag. 2 ..... Begivenheden >> Men evangeliet standser ikke med sådanne ord. Det er ikke psykologi. Indholdet er en begivenhed, noget, der er sket. "Det skete i de dage!" "Det skete, at tiden kom, at hun skulle føde!" "Hun fødte!" Englens budskab er, at frelsen er en begivenhed, som har fundet sted. "I dag er der født jer en frelser i Davids by." Tid og sted angives. Sand kristendom handler om virkeligheden. Bibelhistorie er frelseshistorie. Gud frelste i historien. Han frelste sit folk. Han udfriede dem fra Egypten. Det skete virkelig. Noa og hans familie blev frelst i arken. Det skete virkelig. Jonas blev reddet af havdyrets bug og sendt til Ninive. Det skete, ligesom det skete, at Menneskesønnen blev lagt i jordens skød tre dage og tre nætter og opstod igen. Det skete! Glæden udspringer af det, som er sket! Jesus sidder ved Faderens højre hånd og går i forbøn for sin menighed, for dig, som er døbt og tror på ham! Det er din virkelighed. Enhver kristen prædiken grunder sig på det, Gud har gjort. Det er godt og glædeligt nyt, fordi det bygger på virkeligheden. Guds Søn lod sig føde lige så virkeligt, som du selv blev født. Han døde lige så virkeligt, som du kan ligge syg og dø. Han bar virkeligt din skyld. Han opstod og er din Herre. 3 ..... Tegnet >>> Og ikke nok med at det er sket. Vi får også et tegn. Tegnet julenat var et nyfødt barn. "Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe." Kom så afsted! Det gælder jeres glæde! Det, I har hørt, står og falder med, om I finder det. Finder I det ikke, vil budskabet fortone sig. Men finder I det, samstemmer ordet med det, som skete, og med det, I finder. Ved udfrielsen af Egypten i Gamle Testamentes tid fik folket det slagtede lam og blodet som tegn. I tiden efter udfrielsen skulle de hvert år fejre påske og spise påskelammet for derved at fastholde frelses-begivenheden og bevare troen. Lignende tegn blev givet i forbindelse med missions-forkyndelsen i Nye Testamentes tid: dåbens tegn og nadverens tegn. Dåbens tegn til de 3000, som omvendte sig pinsedag, og til den hofmand, som Filip satte sig hos og fortalte om Jesus (ApG 2 og 8). Der står om hofmanden, at han fortsatte sin rejse med glæde. Dåbens var og er et glædes-tegn. "Glæd jer i HERREN!" Skynd jer til dåben! Opsøg tegnet. Bring jeres børn derhen. Fortæl dem om Jesus og bliv selv oplært og høst glæde ind i dit liv. Det er din pligt og dit privilegium. Ingen og intet kan løse dig fra den pligt. Og ingen har lov til at holde dig tilbage. "Glæd jer i HERREN!" Skynd jer til nadver på søndag. I mennesker, som knokler til hverdag med uddannelse og arbejde, I må holde fri på helligdagen. Det er jeres privilegium og jeres pligt. Undskyld jer ikke med, at I har travlt med jeres arbejde eller har lovet jer væk til noget andet. For I skal til nadver og gudstjeneste for jeres egen skyld og for igen at kunne vende tilbage til arbejdet som rigtig glade hyrder, der lovsynger Gud. 4 ..... Guds ære >>>> "Ære være Gud i det højeste, og på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag!" Er det ikke, når vi søger vores egen ære, at vi for alvor får problemer med glæden? Erfaringen siger os, at livet bliver meningsløst og tomt, når vi lever for at tilfredsstille os selv. Hvis jeg er præst for at få ære af mennesker, vil jeg ikke kunne tåle modgang og trængsler. Og på samme måde med alle andre kristne i deres kald og stand: Når vi søger vor egen ære, løber vi før eller siden ind i modløsheden. Men flyttes blikket fra os selv til Guds ære, får vi noget bedre at leve og kæmpe for. Og selv om vi lider nederlag og ikke anerkendes af mennesker, så vinder dog Gud. Og da gælder det: "Fred på jorden i mennesker, der har hans velbehag." Når menigheden er under Guds velbehag, kan ingen og intet tage glæden og freden fra den. Når vi lever i nåden og i evangeliet, og når vi holder os til dåbspagten og nadveren, vil troen blomstre til Guds ære. Gud bygger sin menighed ved evangeliets ord, tilgivelsen, dåben og nadveren. Han formår at bygge den op på ruiner, blandt syndere og i fattigdom. Guds ære består i at redde det liv, som var i stykker, og at frelse det skyldige menneske, som andre havde opgivet, og som også havde opgivet sig selv. 5 ..... Bevægelsen >>>>> Og da kommer det femte, bevægelsen: Bevægelsen i mennesket, troens bevægelse: Hyrderne sagde til hinanden: "Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os." De skyndte sig derhen ... Vi drives afsted for at være sammen i menigheden om evangeliet. Og ligesom hyrderne kan vi vende tilbage til hverdagen med lovsang og tak. Bønnen, lovsangen og håbet bliver en bevægelse i os. Vi bliver sat i bevægelse, så vi tror på Gud og tjener hinanden. Ligesom de første kristne i Jerusalem må også vi være med til at dele mad ud til fattige. Vi må som Stefanus bede for vore fjender. Vi må til årsmøde, til gudstjeneste og til andagt. Vi må være med til at forberede glæden i gudstjenesten. Hvad ellers? Det er vores pligt! Og det er en gave. Vi er bundet til at prædike og forkynde evangeliet i vore menigheder. Vi er fælles om det. Præsten er kaldet til det. Og medlemmerne har kaldet ham til det. Det bevæger både præst og menighed i kirke - med glæde. Den menighed som først fik opfordringen: "Glæd jer i Herren!", blev siden et forbillede på, hvad glæden kan udrette. Paulus fortæller: "Under stor prøvelse og trængsel er deres overstrømmende glæde og dybe fattigdom strømmet over i den rigeste gavmildhed." (2 Kor 8). Glæd jer i HERREN! Det kan virkelig lykkes, det med glæden. Pastor Leif G. Jensen
Genfortælling af Matt 15,21-28 i Radio Gratia.	RADIO Gratia Hun råber efter os Glimt fra Radio Gratia En kvinde havde hørt om Jesus. Der gik vilde rygter om denne mand. Rygter om, at Jesus kunne få blinde til at se. Han kunne få lamme til at gå blot ved at røre ved dem. Kvinden vidste, at rygterne om Jesus ikke kun var rygter; hun vidste faktisk en del om Ham. Samme dag som Jesus var kommet til hendes by, opsøgte hun ham. Hun var taget af sted uden datteren. Hun vidste, at Jesus bare skulle sige et ord for at gøre datteren rask. Men hun fik ikke med det samme mulighed for at tale med Ham. Hans disciple forhindrede hende i at komme i nærheden. De sagde, at hun skulle forsvinde. Hun skulle ikke forstyrre Mesteren. Han havde vigtigere ting at tage sig til end at høre på hende. Men kvinden blev ved med at råbe. Og Jesus gik forbi disciplene og hen til kvinden for at høre, hvad det var, hun ville. Hun fortalte Ham om datteren. Jesus ville ikke umiddelbart hjælpe hende. Han sagde, at han kun var på gennemrejse i det fremmede land. Men kvinden blev ved: "Hvor skal jeg ellers gå hen for at finde hjælp? Jeg ved godt, at jeg ikke har krav på noget. Jeg ved godt, at jeg bor i et foragtet land. Men jeg ved også, at Gud ikke ser ned på mennesker. Jeg ved, at du er den eneste, der kan hjælpe mig. Derfor har jeg opsøgt dig, og jeg vil ikke gå fra dig, før du har hørt min bøn. Sig kun et ord, så bliver min datter rask. Kun det ene beder jeg om: gør min datter rask." Jesus havde lyttet intenst til kvinden. Ingen sagde noget, heller ikke disciplene. Jesus brød tavsheden og sagde: "Kvinde, du har ret, jeg er den eneste, der kan hjælpe dig, og jeg vil ikke skuffe dig; du skal få fred, jeg vil hjælpe dig." Og i samme øjeblik blev kvindens datter rask. Genfortalt ved Hans Henriksen / CN
Bibelstudie over 1 Kor 1,18-31	BIBEL-studie Kristendom for "sinker" Oplæg til en bibelkredsaften Da jeg kæmpede med at lære min nye computer at kende, stødte jeg på en bog med titlen: Windows for sinker. Jeg åd min stolthed i mig og købte bogen. Og det viste sig faktisk, at bogen var utrolig nyttig og gav mig en meget bedre forståelse af, hvordan min computer virker. - Da jeg kiggede efter hos boghandleren, fandt jeg en hel række af ?sinke-bøger? til andre emner. Et andet forlag har udgivet en serie bøger med titlen: ?En tumpes guide til...? Selvom der ikke er nogen, der ønsker at blive anset for en sinke eller tumpe, har designet alligevel en vis tiltrækningskraft. Sådan mener verden også, at Kristendom er for sinker. Hvad føler du ved det? Vores bibelstudie her vil undersøge, hvad Guds Ord har at sige om, hvad visdom og dårskab er, og hvad der virkelig betyder noget for Gud. Læs 1 Kor 1,18-31. 1. Hvem anser her budskabet om korset for dårskab? (v18) 2. Hvordan lærer man ifølge v21 Gud at kende? 3. Hvordan er Guds ?dårskab? i forhold til menneskers visdom? (v21) 4. Hvem er kilden til vores visdom fra Gud? (v30) Læs herefter 1 Kor 2,1-5. 6. Hvad bygger vores tro på? (v5) 7. Hvorfor anses Guds ord for dårskab af den, der ikke tror? (1 Kor 2,14) 8. Hvad mener tåben om Guds eksistens? (Sl 14,1). Hvad er visdommens kilde? (Ordsp 1,7.23) 9. Beskriv tåbens og den vises forskellige måde at bygge et hus på! (Matt 7,24-27) 10. Hvad giver et godt fundament? 11. Hvordan bliver vi vise til frelse? (2 Tim 3,15) Verden ser på kristendommen og siger: ?Det er for sinker?. Gud og hans Ord er også virkelig dårskab for hjerter, som ikke er påvirket af Helligånden. Hvis verden får dig til at føle dig som en ?sinke? for Kristi skyld, så tag din tilflugt til Guds visdom. Oversat til Martins Bykreds fra Lutheran Witness 1/2000 ved Ben Eder
København Århus Årsmøde Ø-lejr	Fra menighederne Glimt fra Årsmødet Glæde Tænk engang efter! I løbet af ét år har vi haft over 50 gudstjenester med sand bibelsk forkyndelse, bønner og salmesang. Musik og korsang til Guds ære En præst der med lov og evangelium leder sin menighed. En menighed der vil, at præsten skal holde sig til Guds Ord. Nadveren, hvor vi bliver ét med Kristus og hinanden. Sådan har årets gudstjenester været. Ikke som en selvfølgelighed, men ved Guds nåde. Djævelen går rasende rundt udenfor, for at opsluge os. Men vi er i sikkerhed i Guds hus og i Kristi blod. Vi går hjem fra kirke, og vi er ikke bange; vi følges jo sammen med Kristus. Anders Henriksen Ung Café: "Synspunkter" Årsmødet er et højdepunkt, hvor man får lov til at mødes som en hel kirke. Men det er ikke altid lige nemt at deltage i diskussionen og at få sine synspunkter frem, når man er en af de unge. I år stod der "Ung Café: synspunkter på årsmødet" på programmet, en mulighed for at diskutere, samtale og komme med egne synspunkter. Lørdag aften var vi omkring tyve unge (15-20 år) samlet. Vi prøvede simpelthen at kigge på dagsordenen fra forhandlingsmødet og at lave vores egen protokol. Jeg vil fortælle om nogle af de ting, som blev diskuteret. Vi snakkede en hel del om "kirkens liv og arbejde", især ungdomsarbejdet. Fælles for både ungdomskredsen i København og i Jylland er, at tilslutningen har været for dårlig. I København har det alligevel fungeret meget godt, og det er nemt at snakke sammen. Der blev snakket en del om, hvordan man kan tage venner med til fx et ungdomsmøde. Et forslag var at lave en lejr, som er mere rettet mod unge, som ikke er kristne. I København er der startet en "spisekreds", hvor man snakker om kristendom på en lidt anderledes måde, og det er nemt at tage "nye" med. Der var ungdomslejr på Langeland lidt før påske. Emnet var "Gudstjeneste" slet og ret. Der var mange, der syntes, at det var en rigtigt god lejr. Man glæder sig altid til at komme på lejr. Noget som vi også glæder os over, er Lungen. Det er godt med et blad, hvor man kan læse, hvad andre unge tænker om forskellige ting. Det har også gjort, at kommunikationen mellem "jyder" og "sjællændere" er blevet bedre. Men der er brug for flere, som skriver til Lungen, både unge og gamle. Under punktet "udvalg og bestyrelser" var der mange, som ville have mere information. Hvad laver de forskellige udvalg? Hvor kan der være brug for, at jeg giver en hånd? Vi snakkede også om kirkens forhold til andre kristne grupper og kirker. Det er vigtigt med søsterkirker, især fordi vores menigheder er så små. Det er godt, at der bliver informeret om forskellige konferencer som præsterne har været til. Det blev til et godt møde med plads til både kritik af ting, som kan gøres bedre, men frem for alt glæde over det som fungerer godt. Nils Rydh Nordeuropæisk Lutherakademi (NELA) - er navnet på en 3 år gammel organisation, som er blevet til i Norden efter inspiration fra Den lutherske Kirke Missourisynoden. Formålet er at kæmpe for bevarelse og udbredelse af evangelisk luthersk tro og lære i forpligtethed på de lutherske bekendelsesskrifter, som findes i Konkordiebogen. NELAs "Symposium 2000" blev afholdt i Oslo Sjömannnskirke 17.-20. august under emnet "Lov og Evangelium og Antinomismen". (Antinomisme er en holdning, som er "imod loven" i forkyndelsen for dem, der tror.) Emnet blev behandlet grundigt i lys af bibel, bekendelse, kirkens historie og situation. Det blev bl.a. påpeget, at når kirker (fx i Skandinavien) opgiver kirketugten, mister de også et uundværligt tegn på at være kirke. NELAs norske leder pastor Jan Bygstad havde som følge heraf nedlagt sit præsteembede. Fra Missourisynoden deltog pastor Daniel Preuss med et solidt foredrag om retfærdiggørelse af nåde og ved tro. Pastor John Fehrman orienterede om "Stiftelsen for Den lutherske Arv", der støtter udgivelse af luthersk litteratur. Kontakter blev knyttet på tværs af kirkegrænser i fælles engagement og indsats for, at bibelsk tro og bekendelse kan blive ført videre og forkyndt til tro og frelse i vore nordiske lande. NELAs styrke er, at man ikke blot behandler kriseemner som fx homofili og kvindepræster, men sætter fokus på det helt grundlæggende, som nu lov og evangelium. Det er afgørende for at finde vejen frem. Derfor finder vi det værdifuldt at være med her. VL "Skallen" i Svendborg Som det fremgår af gudstjenestelisten følger Langelands Menighed i efteråret op på forårets gudstjenester i Svendborg. Hver sidste søndag i sept., okt. og nov. vil der blive inviteret til gudstjeneste i "Skallen" kl. 15. Bladets læsere inviteres til både at deltage i disse arrangementer og i forbønnen for dem, at Gud vil åbne nye døre for evangeliet og for kirken på Langeland og Sydfyn. VL Øresundslejr for unge Martinskirkens Unge indbyder alle unge læsere til efterårslejr 13.-15. okt. Lejren holdes som noget helt nyt på den anden side af den nye Øresundsbron i Sydsverige. Her har vi har booket os ind på Sunnerbogården sammen med unge fra den norsk-svensk Bekendelseskirke. Martinskirkens Unge planlægger særprogram med bibeltimer og møder på dansk, som pastor Vagn Lyrstrand vil stå for. Præster i den norsk-svenske kirke vil stå for Kristendomskurs for deres måske 40 unge. I fritiden vil vi "ha det roligt" (svensk for "sjovt") og "kose os" (norsk for "hygge") med glosekløjs og latter på tværs af sprog- og kirkegrænser. Kom og vær med til at bygge en ny forbindelse over Øresund og Skagerak! Hvad det koster? Ja, nok lidt mere end en almindelig dansk weekend. Rejsen er i hvert fald lidt længere for nogen. Men det blir jo altså også noget særligt. Måske der også er chance for at se et svensk älgsdyr. Så det er nok værd i god tid at spare en "hund" eller to! Kom på Øresunds-lejr som aldrig før! Københavnerne