Bibelord i Martinskirkens grund-dokument |
"Men ham, som over al måde formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over det, som vi beder om eller forstår, ham være ære i kirken og i Kristus Jesus gennem alle slægterne i evighedernes evighed. Amen." (Efeserbrevet 3,20-21)Romersk solur fra år 79 efter Kristi fødsel
|
Vi mennesker har ikke nok i at fare afsted. Vi må have huse at samles i.
Til os sendte Gud sin kære Søn. Han sad til bords i vore huse. Da han blev optaget til herlighed, sendte han Talsmanden for at bede med os og vidne for os i ord og sakramenter. |
Velsignelse i kirken
Under Guds velsignelse har I, kære Martins menighed, fornyet dette Guds hus fra 1877, for at Guds navn også frem over kan bo midt iblandt jer. Kirken blev dengang bygget udenfor byen. I dag bygges storbyens Metro tæt på kirken.
Men kan Gud bo tæt på Metroen i centrum af denne travle hovedstad? Nej, himlenes himle kan ikke rumme ham. Men vi mennesker har ikke nok i at fare afsted. Vi må også have huse at samles i. Og til os sendte Gud sin kære Søn. Han sad til bords i vore huse. Da han blev optaget til herlighed, sendte han Talsmanden for at bede med os og vidne for os i ord og sakramenter.
Derfor vil vi nu, hvor kirkens smukke alter som det sidste er færdigt, genindvie dette hus i Jesu navn, så det kan bruges Gud til ære og mennesker til gavn .
1) Den Hellige Skrift
På alteret ligger Den hellige Skrift. Første læsning er fra skabelsens bog:
I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: "Der skal være lys!" Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag (1 Mos 1,1-3).
Herre, vor Gud! Lad dine øjne være åbne over dette hus, når vi samles for at høre, hvad du vil sige til os, du, Herre, som skabte os, du Frelser, som forløste os, du hellige Ånd, som giver os mod i livet og i døden. Når vi synder imod dig og omvender os til dig, bekender dit navn og opsender bønnen til dig fra dette sted, hør du det, hvor du bor! Du høre og tilgive ved Jesus Kristus vor Herre! Amen.
2) Døbefont
Lad os høre Guds ord om dåben og bede for tjenesten ved fonten!
Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans (Rom 6,3-5).
Herre, du skabte os af jord og sagde: Til jord skal du blive. Vi takker dig, fordi du for Jesu skyld modtager os i den hellige dåb og genføder os ved vand og Ånd til livet i dit rige. Amen.
3) Alterbord
Lad os høre Guds ord om den hellige nadver og bede for tjenesten ved alteret!
Jeg taler til jer som forstandige mennesker. Døm selv om det, jeg siger. Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme? Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød (1. Kor. 10, 15-17)
Almægtige evige Gud! Korn på marken og druer gav du mennesket, for at vi skulle overleve. Vi takker dig! Og ved din tjener Jesus gav du os mad og drikke til evigt liv: hans eget legeme og blod i den hellige nadver. Derfor æres du i evighed. Herre, se til din menighed! Udfri os fra alt ondt, fra gerrighed, splid og bekymring. Som brødet var spredt ud over agrene, men blev samlet i ét brød, således samler du din menighed fra jordens yderste grænser ind i dit rige, Ja, kom Herre Jesus! Amen.
4) Prædikestol
Lad os høre Guds ord om prædikenen og bede for Ordets tjeneste!
For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker (1. Kor. 1,21-25)
Almægtige evige Gud! Lad fra denne prædikestol din Søn, Jesus Kristus, blive forkyndt som vor eneste salighed. Nedbryd al sikkerhed og hovmod hos prædikant og menighed, og trøst alle modløse og sørgende med dit ord og din Ånd. Ikke os, men dit navn give du ære for din miskundheds og trofastheds skyld. Amen.
5) Orgel
Lad os høre om og bede for tjenesten ved orglet!
Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham (Kol 3,16-17).
Herre, vor Gud! Alt, hvad der ånder, skylder dig ære og lovsang. Mere end nogen anden skabning må mennesket prise dig, fordi du ved din Søn, Jesus Kristus, har grebet ind til vor frelse og forkyndt, at du elsker os. Hør os, når vi også i kirken klager vor nød, beder om den godhed, vi ikke har fortjent, og takker for den hjælp, du sender os i rette tid. Amen.
Genindviet!
Så erklærer jeg dette hus og alt, hvad det rummer, for genindviet ved Guds ord og bøn som Guds hus og kirke for Martins menighed i København og for Den ev.-luth. Frikirke i Danmark. Men hvis Herren ikke bygger huset, er bygmestrenes møje forgæves. Derfor vil vi bede:
Himmelske Fader! Du har skabt jorden som et hjem for mennesker, giv os, som ved synden er blevet fremmede i verden, her i dit hus at være omsluttede af din kærlighed i Kristus. Bevar os som dine børn ved din Søn, Jesus Kristus! Lad evangeliet nå til mange i dette hus og ud fra dette hus. Forny din menighed dag for dag og før os til det evige liv. Amen.
Leif G. Jensen, kirke-formand
|
Blomsterne i kirken peger på, hvor vi kommer fra, hvor en kristen menighed er, og hvor Gud engang vil plante sine troende.
Indvielsestale om "tre bibelske haver"
|
Blomster i kirken
Kære menighed og festforsamling! I Jesu navn!
Vi har under genindvielsen været rundt i kirken og rørt ved Den hellige Skrift, døbefonten, alteret, prædikestolen og orglet. Vi mangler kun blomsterne på alteret og lysene, som er levende symboler på Herrens levende nærvær. Alligevel er blomster og lys ikke med i ritualet for en kirkeindvielse. For selv om de har betydning for os, er de dog kun symboler og tegn. De er ikke som Den hellige Skrifts ord, der virkelig er Guds ord. Heller ikke som dåben, som virkelig er genfødslens bad. De er ikke som brødet og vinen på alteret, der ved Ordets velsignelse virkelig er Jesu sande legeme og blod. De er ikke som tilgivelsens ord fra korset i prædiken og skriftemål, der virkelig løser synderen fra sin skyld. De er ikke som lovsangen, som er en genklang af den himmelske lovsang, som er en vedvarende virkelighed i al evighed.
Alligevel er blomster og lys vigtige. Gud siger om blomsterne: Alle mennesker er som græs, al deres herlighed som markens blomster. Græsset tørrer ind, blomsterne visner, men vor Guds ord forbliver til evig tid (Es 40,6.8). Blomsterne fortæller en historie om os. Vores tid her er kort. Ligesom blomsterne er levende og skal dyrkes og passes, sådan skal vi mennesker også plejes. Blomsterne siger noget afgørende om, hvem vi er, og hvorfor vi kommer i kirken. Og så peger de på tre bibelske haver, hvoraf den ene, Getsemane, er afbilledet over Martinskirkens kor.
Lad blomsterne på alteret og i bænkene for det første pege på Edens have, hvor vi kommer fra. Det er jo vor tros-bekendelse: Vi tror på Gud fader, den almægtige, Himlens og jordens skaber. Se! Du er underfuldt skabt, skabt i Guds billede. Trods skavanker, skævhed, sår og ar på legemet og i sjælen, kommer vi dog fra Guds hånd. Derfor synger vi: Op al den ting, som Gud har gjort, / hans herlighed at prise, / det mindste, han har skabt er stort, / og kan hans magt bevise! (DS 12v1)
Vi fryder os, når blomsten springer ud og livet er nyt. Men hvad gør vi, når den bøjer sig og visner? Hvad gør du, når du mærker meningsløshed, lidelse og skyld? Hvordan kan vi bevare troen, når vi mærker, at blomsten vokser i en verden med angst og fornedrelse? Da spørger vi: "Hvorfor?" Vi spørger Gud. Og han spørger tilbage, som dengang i Edens have: "Adam, hvor er du?"
Det spørgsmål skal stilles i Martinskirken. Hvad har du gjort mod Eva? Har du valgt Gud fra i dit liv? Hvor er du? Og da kan de isne i os.
Derfor er vi på jagt efter Paradis. Hvor finder vi det? I selvforsvaret? "Det var de andres skyld!" Bliver familien til et Paradis, når skylden skydes på andre? Nej! Og vi finder heller ikke Paradis i vore private haver, i arbejde og fornøjelser eller i venskab med andre mennesker. For overalt hvor der er mennesker, er der også overskårne og visne blomster.
Men Paradis findes! Og der er vej til Paradis gennem den anden bibelske have, Getsemane. Getsemane kan vi tage som et billede på den kristne menighed. Billedet over koret gør det på en særlig måde til jeres have, kære Martins menighed. Blomsterne på alteret vokser i jeres Getsemane. Og I er der, hver gang I kommer i kirke. Det er afgørende for denne genindvielse, at I som Jesu disciple er her i Getsemane-haven. Vi skal ikke lede på må og få efter lykkken, men i Getsemane-haven, hvor vi ser, hvordan Jesus tjener os. Gud kommer til jer i Jesus Kristus - i Evangeliets ord, i dåben og i nadveren - midt i denne kirke og menighed.
Getsemane-haven virker måske ikke altid indbydende. Hvem drages mod en have, hvor der er frygt og angst, og hvor kærlighedens Herre forrådes af en af sine egne?
Så kom de til et sted, der kaldes Getsemane, og han sagde til sine disciple: "Sæt jer her, mens jeg beder." Så tog han Peter og Jakob og Johannes med sig. Og han blev grebet af forfærdelse og angst og sagde til dem: "Min sjæl er bedrøvet til døden. Bliv her og våg!" (Mark 14,32-34). De var samlet til bøn før Jesu tilfangetagelse, dødsdom, korsfæstelse, død og opstandelse.
Men netop her i haven hører og mærker de - og vi - , at Gud har en plan med os, og at han vil gennemføre den. Og han gik lidt længere væk, kastede sig til jorden og bad om, at den time måtte gå ham forbi, om det var muligt. Han sagde: "Abba, fader, alt er muligt for dig. Tag dette bæger fra mig. Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil" (Mark 14,35-36). Guds Søn, Jesus Kristus, er her for at frelse os, som har forspildt livet og tabt kærligheden. Disciplene forstod det ikke den nat, men siden forstod de det.
I vil også nogle gange komme til gudstjeneste med spørgsmål, uklarhed, og nogen gange måske også med angst. Men Gud har en god og nådig vilje med jer. Her i Getsemane kan I bede til jeres himmelske Fader og sige: "Ske din vilje!" Brug kirken også sådanne tider og dage. Den kristne tro er for alvor. I Getsemane bliver vi konfronteret med virkeligheden. Lad os tage alt fra vores liv - al slags sorg og skyld og lidelse - med herind. Når Guds Søn er hos jer ved sit ord og sine sakramenter, kommer alle anklager, al skyld og slags lidelse i et nyt lys. Nu er der vej til Paradis. Husk på, hvad Jesus lovede en røver, dagen efter han havde været i Getsemane: "Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis." (Luk 23,43)
3) Paradis-haven
Det er den tredje have, som blomsterne peger hen på. Her vil Gud samle sine troende som sine blomster. Røveren på korset til højre for Jesus var en af de blomster, Jesus plantede i Paradis. Røveren havde afskåret andre fra livet. Han var dømt til døden og havde fortjent Guds vrede og evig straf. Men han bad til Jesus. Og han blev tilgivet og frelst.
Vejen til Paradis går gennem Jesu lydige og villige lidelse og død i vort sted. Det er derfor, vi ikke kommer udenom Getsemane, når vi skal ind i Paradis. Her i Getsemane - i den kristne menighed - her skal I dyrke Gud. Her skal I tilbede ham, lytte til ham, bringe jeres børn til genfødslens bad, gå til nadver og lade jer skænke håbet og modet og trøsten igen og igen. Poul Gerhardt beder i en dejlig salme:
Velsign os med din Helligånd,
og plej os med din egen hånd,
så vi for dig må være
som blomster små med liflig lugt,
som træer fyldt med yndig frugt
til Jesu Kristi ære!
Og, Fader, når du ejegod
oprykker blomsten med sin rod
for bedre den at gemme,
o, plant mig da, og giv mig læ
ved livets væld, af livets træ
i Paradis derhjemme! (DS674)
Til lykke med Martinskirken! Brug den som jeres Getsemane!
pastor Leif G. Jensen, kirke-formand
|
Hvad handler det egentlig om? Det med ham Kristus, som vores afsyrer-mand omtalte krucifix-figuren.
Alle kan fortælle om Jesus og hans gerninger. Men hvem er han?
|
Fest i kirken
Prædiken ved Martinskirkens genindvielse over Johannesevangeliet 10,22-30
Genindvielse
Så kom festen for genindvielsen (v22). I 190 år havde man holdt denne fest. Da vi flyttede ind for et år siden, festede vi også. "Holder I nu indvielse igen?" ville en nabo vide. Javist gør vi så. Og måske næste år igen. Jo mere man kan opleve det som fest at gå i kirke des bedre. Det er jo det, det handler om. Derfor har vi taget næver og sedler op af lommerne for at få huset her til at ligne et festlokale. - "Eller hur?" som det hedder på Øresundsmål. Eller hvad?
Hvad fester vi for?
Hvad handler det egentlig om? Det med ham Kristus, som vores afsyrer-mand omtalte krucifix-figuren. Er det nu også noget at feste for? Alle kan fortælle om Jesus og hans gerninger. Men hvem er han? - Hvor længe vil du holde os hen? Er du Kristus, så sig os det ligeud? spørger de (v24). Også i dag spørger mennesker. Hvad er hemmeligheden ved, at en hel verdens tidsregning stilles ind "efter Kristi fødsel"? Hvem er denne Jesus? Kunne vi bare få et klart svar!
Svaret kommer prompte: Jeg har jo sagt jer det. Men I tror det ikke! (v25). Er der nogen usikkerhed om Jesus, skyldes det ikke ham. Han har meldt meget klart ud: "Jeg er den gode hyrde; den gode hyrde sætter sit liv til for fårene" (v11). Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt (v28). Han påstår, at han er vores eneste redning og bro til Gud. Jeg og Faderen er ét (v30). Jesus taler så klokkeklart og entydigt, at det overhovedet ikke er til at tage fejl af meningen; som når han i et af sine mest kendte udsagn siger: "Jeg er vejen, sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig" (14,6). Og straks forud for vores tekst: "Jeg er døren til fårene; alle de [andre] er tyve og røvere" (v8).
Det er så provokerende klart, at spørgsmålet blot bliver endnu mere brændende! Hvordan skal man forholde sig til én, der taler sådan? "Han må være gal!" siger man normalt om sådan én og burer ham inde; ligesom jøderne straks efter ville stene ham (v31). Problemet er blot, at "sådan taler en besat ikke" (v20). Jesus fremstår tværtimod som et enestående besindigt menneske med den højeste etiske standard.
Men meget kan siges. Og mange store ord er sagt af religiøse ledere. Som moderne mennesker kan vi ikke bare hoppe på store ord. Vi må være nøgterne og tjekke, om der er sammenhæng i tingene. Javist. Også Jesus er nøgtern. Han udfordrer selv til at undersøge holdbarheden: De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig (v25).
Jesus gør, hvad han siger
Hør Jesu ord, og hold det sammen med hans liv. Det er ikke tomme ord, når han taler om sig selv som hyrden, der "sætter sit liv til for fårene" (v11); eller når han siger, at han "ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange" (Matt 20,28). Jesus gør, hvad han siger. Da fjenderne kommer mod ham og hans disciple i Getsemane, går han frem og siger: "Er det mig, I leder efter, så lad de andre gå" (Johs 18,8). Dagen efter hænger han på korset under spot og hån og beder: "Fader tilgiv dem, for de ved ikke ved de gør" (Luk 23,34). Han sætter livet til for sine fjenders skyld!
Med Jesus står vi overfor meget mere end store ord. Vi står overfor en enestående grænseløs og betingelsesløs kærlighed. På korset opdagede én det i 11. time: Han lider den dom, som jeg har "fortjent." Sådan elsker Jesus! "Jesus, husk mig!" bad han og fik svaret: "I dag skal du være med mig i Paradis!" Da er han fri midt i død og dom. (Luk 23,40-43).
Hør det, I moderne mennesker, som taler så højt om frihed, men samtidig er bundet af normløshed, meningsløshed, håbløshed, kærlighedsløshed, fremtidsløshed, gudløshed og livløshed. Hør! I kan blive løst fra denne tomme frihed og i stedet blive bundet til Gud, så jeres liv bliver trygt og fyldt af håb. I har brug for det. For hvor tomt er ikke alt i verden uden noget håb for evigheden!
Hvordan bliver vi da frie? Hvad skal vi gøre? - Lad os lægge mærke til, at Jesus ikke kommer med nogen håbløs opskrift, som man gør i religioner og ideologier. Hos Jesus er der ingen dyre ord udenom hans egen person. Jesus samler al opmærksomhed om sig selv som en hyrde, der tager sig af sine får, og siger: Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig (v27). Det er det hele. Da giver Gud dig til Jesus og lægger dig på hans skuldre, så du kan synge med børnene: "Jesu lille lam jeg er, på sin skulder han mig bær', over bjerg og gennem dale, op til himlens lys sale!" Og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt (v28). Hvilken frihed! Da er du Guds elskede øjesten, det rigeste og frieste menneske i verden. For det, min Fader har givet mig, er større end alt andet, siger Jesus (v29).
Derfor fester vi i kirken
For her i gudstjenesten sker det: Ved Jesu røst, som den når os i prædikenen. I dåben, hvor han rækker dig sin hånd og siger: "Nu er min død din død, og min opstandelse din opstandelse!" Og i nadveren, hvor den gode hyrde, der satte livet til for fårene, rækker os brød og vin med ordene: "Mit legeme og mit blod, som gives og udgydes for jer." Derfor kan vi synge: "Du Herre Krist, min frelser est; til dig jeg håber ene" (DS 46). - Det er det, vi fester for. Er det så mærkeligt vi fester? Amen.
Vagn Lyrstrand
|
Vi kom fra nær og fjern.
Blomster var sat i vand. Jordbær og andre frugter duftede på fad.
Solen bragede ind ad de flotte nye vinduesglas og spredte et gyldent lys på den nyrestaurerede døbefont.
|
Martinskirkens genindvielse
Søndag den 7. maj blev en stor dag for Martins Menighed. Over 100 deltog i genindvielsesfesten efter 2 års renovering. En deltager fra Fyn beretter:
"Maj-tradition" i Martinskirken
Vi kom fra nær og fjern. Blomster var sat i vand. Jordbær og andre frugter duftede på fad. Solen bragede ind ad de flotte nye vinduesglas og spredte et gyldent lys på den nyrestaurerede døbefont. Farverne på væggene kom os i møde - ligesom de stolte medlemmer af Martins Menighed, der har brugt et utælleligt antal timer på at sætte kirken i stand. Måske derfor var genindvielsesfesten i Martinskirken så meget mere varm og oprigtig end en indvielsesreception til et almindeligt byggeri. I Martinskirken er det langt hen ad vejen kirkegængerne selv (samt medhjælpende hænder fra søsterkirken i USA) der har stået for den store renovering.
Selve genindvielsen foretog kirkesamfundets formand, pastor Leif G. Jensen, som talte om kirkens blomster i tilknytning til kirkens vægbillede fra Getsemane have. Flere fra menigheden deltog med oplæsning af bibeltekster i tilknytning til døbefont, prædikestol, alter og orgel. Og ved den efterfølgende frokost tog flere gæster ordet.
Selvom Martinskirken har været færdigrenoveret et stykke tid og for den sags skyld også været i brug, så var den første søndag i maj valgt som dagen, hvor kirkens nye indre officielt skulle fejres. Selvom der nu kun mangler salmetavler og enkelte andre småting, så er vi måske ikke inviteret til den sidste indvielsesfest i Martinskirken. I hvert fald nævnte pastor Vagn Lyrstrand i sin prædiken, at der kunne være grund til årligt at holde en fest for kirkens genindvielse, som man allerede for et år siden festede ved kirkens gen-ibrugtagning. Vi er nogle, der glæder til gen-genindvielsesfest!
Heidi Korsgaard Pedersen
Stor tak fra Martins Menighed
- for al interesse og deltagelse. Tak gode ønsker og for gavekollekten på ialt 19.000 kr., som har bidraget til kirkens nye lydanlæg, som vi er meget glade for. Kom selv og hør!
VL
Kristeligt Dagblad skrev 6. maj
Luthersk frikirke genindvier hovedkirke
Martinskirken i København er renoveret for næsten en million kroner. Den evangelisk-lutherske Frikirkes første bygning i Danmark, Martinskirken i København genindvies...
Set i forhold til den gennemgribende renovering indvendig og udvendig har menigheden fået meget for pengene. Det skyldes, at frivillige fra kirken selv har givet et nap med, og desuden har der været professionel, frivillig bistand fra håndværkere i den amerikanske søster-organisation, Den lutherske Kirke Missourisynoden.
Martinskirken har bl.a. fået nyt alterparti, hvor man efter flere års forsøg endelig fandt grundstensdokumentet fra 1877 i en blykasse. Det er nu ophængt i kirken.
I dag tæller Den evangelisk-lutherske Frikirke 127 medlemmer på landsplan, heraf omkring 40 i København.
- Der er en ungdommelig menighed både i København og i Århus med mange børnefamilier, og vi har et nyt initiativ i gang i Svendborg, så jeg tror på kirkens fremtid, siger Vagn Lyrstrand, der er præst i kirken.
Frikirken holder fast i en konservativ evangelisk-luthersk teologi, som f.eks. Indre Mission og Luthersk Missionsforening. Men frikirken vil ikke skille embede og sakramenter, som det sker ved f.eks. at holde nadver i missionshuse.
- Vi ønsker at stå for en nutidig luthersk kristendom, og ikke følge skiftende teologiske modeluner Bekendelses-skrifterne er rettesnor også i dag og ikke bare historiske dokumenter, siger Vagn Lyrstrand.
Hilsener
Kære Vagn Lyrstrand! - Jeg ser i K.D., at Martinskirken er restaureret for et stort beløb. Jeg havde nogle år gudstjenester dér for "Københavns evangelisk - lutherske frimenighed." Det var nogle gode år... Jeg vil ønske for dig og menigheden alt godt. De venligste hilsener E Brandt-Nielsen.
Arkitekt Frede Møller, Viborg har været renoveringens enestående og uundværlige samarbejdspartner med tilrettelægning af alle omforandringer, farvevalg, køkkenindretning og tegning af kirkens nye alter - bygget af orgelbygger Andreas Andresen - mm. - Frede Møller hilste med bla. en salme af Holger Lissner, som slutter:
Himlenes himle, de rummer dig ikke,
men du har rejst dig en bolig på jord
bygget af troende menneskehjerter
oprejst til liv ved dit levende ord.
|
- København
- Århus
- Årsmøde
- Ø-lejr
|
KØBENHAVN, Martinskirken
Konfirmation
Søndag den 21. maj aflagde Lil Lyrstrand, født den 19. maj og døbt 25. maj 1986, troens gode bekendelse i menighedens forsamling og blev dermed budt velkommen i menighedens nadverfælleskab.
Lils konfirmationsord blev Jesu løfte: "Mig er givet al magten i himlen og på jorden. - Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende." (Matt 28,19-20). - Tillykke og velsignelse.
Søndag den 25. juni blev Per Bay Milgren, født den 5.12.1944 og døbt den 22.4.1945 med en højtidelig bekræftelse af troen optaget som nadverberettiget menighedsmedlem. Bibelordet til Per Bay Milgren blev 1 Johs 3,2: "Se, hvor stor en kærlighed, Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn, og vi er det."
Menigheden byder velkommen og ønsker Guds velsignelse.
ÅRHUS, Gratiakirken
Bryllup
Lørdag den 27. maj blev Stine Vartdal Jensen viet til Morten Hansen i Gratia menighed. Menigheden havde til lejligheden lånt Alderslyst Kirke ved Silkeborg.
Brudevers: Jesus tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud..... ." (Lukas 24,50-53)
Stine Vartdal Jensen, født 26. aug. 1976. Døbt i Lohals evangelisk-lutherske Frimenighed den 3. okt. 1976. Forældre: Kari og Per G. Jensen, Silkeborg.
Morten Hansen, født 23. juni 1977, døbt 31. juli 1977 i Vesterkær kirke, Ålborg. Forældre: Birgit og Henry Hansen, Ålborg.
Hjertelig til lykke og Guds rige velsignelse!
Årsmøde 2000 - "Kirke med glæde"
Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer (Fil 4,4).
Den ev.-luth. Frikirke kalder til årsmøde den 8.-9. juli 2000 på Hedemølle Efterskole ved Bjerringbro.
Lørdag den 8. juli
Fra kl. 13 Ankomst
Kl. 14.00 Åbning / Årsberetning
Kl. 15.00 Kaffe / Pause
Kl. 15.30 Forhandlingsmøde
Kl. 18.00 Aftensmad
Kl. 19.45 Sang- og familiemøde
Kl. 22.00 Ung Cafe: Synspunkter på forhandlingsmødet
|
Søndag den 9. juli
Kl. 8-9 Morgenmad
Kl. 10.00 Gudstjeneste
Kl. 12.15 Middag
Kl. 14.00 "Kirke med glæde"
Kl. 15.00 Kaffebord
Kl. 16.00 Årsmødeafslutning
|
Alle er hjertelig velkommen!
Ø-lejr
for 1.- og 2. års KONFIRMANDER 1.-3. september på Hjarnø. Tilmelding i den lokale menighed.
|
|
|
