Gær og Balkan-hjælp

Ved denne tid sidste år hamstrede mange gær på andres bekostning. I år samler vi ind til mennesker i nød. Sidste år følte vi, at velfærds-kagen blev uretfærdigt fordelt, og vi fik en faglig konflikt. I år føler vi, at det går uretfærdigt til i Kosovo, og sender bombefly og nødhjælp til Balkan.

Hvor er sammenhængen? Hvordan får vi livet til at gå op? Den ene dag bestiller vi ferierejser til os selv og familien for mange tusinde kroner. Den næste dag "ofrer" vi en timeløn eller to til mennesker i dyb nød og føler, at vi har været gode af os.

Hvad er vi for nogle mennesker? Hvordan kan vi den ene dag være godgørende overfor fremmede, mens vi den næste dag kan ødelægge det for vore nærmeste? Det er ikke godt, at vi varmer os alt for meget i vores godgørenhed eller vifter med beviserne for, at vi danskere alligevel ikke er racister.

Vores retfærdighedssans er skarp og klar, når det gælder forholdet mellem arbejde og løn og undertrykkelse af mennesker i andre lande. Men det kniber med retfærdighedssansen, når vi udfordres til at give afkald, for at vore nærmeste og flygtninge på Balkan kan overleve.

Når vi giver en god gave til Balkan, har vi ingen grund til at føle selvglæde. For det er fuldt retfærdigt, at vi giver afkald, for at andre kan overleve. Kaldet fra Balkan er en anledning for os til at overveje, hvad vi selv lever for, og hvem vi lever i ansvar overfor.