Lukas 12,13-21 En i skaren sagde til Jesus: »Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.« Men han svarede: »Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?« Og han sagde til dem: »Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.« Og han fortalte dem en lignelse: »Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.« Griskhed Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod. (Lukas 12,15) Jesus afviser et ellers rimeligt ønske. En mand i skaren følte sig forfordelt og bad Jesus om hjælp til at få den arv, hans bror skulle dele med ham. Men Jesus svarede med en advarsel: Pas du selv på, at du ikke sætter penge og ejendom over forholdet til dine søskende! For livet afhænger ikke af det, du ejer! Jesus kalder det "griskhed." Griskhed kan også oversættes med "havesyge", dvs. syg efter at have. Griskhed afsløres, når vi er mere optaget af arbejde og penge end af de mennesker, som vi burde elske og ære. Griskhed afsløres også, når vi køber forbrugsgoder til os selv i tusindkroners klassen, mens vi ved efterårets høstgudstjeneste i menigheden holder igen og enten slet intet giver, eller nøjes med billig høflighed, som slet ikke står mål med den indtægt, Gud har ladet os have i årets løb. Gud kalder os ud af griskhed og ind i sin gavmildhed, for at vi kan tjene Gud og vor næste med vor ejendom. "Gods og gaver, selve livet, er ej mit, Gud har frit alt til låns mig givet; når han akræver sit tilbage, har han ret, mig kun slet sømmed det at klage." (Salmebogens nr. 489 "Skulle jeg dog være bange")

Lagt på www.vivit.dk 04.09.2005
www.vivit.dk/ordet/maanedsvers.html