MED JESUS I GETSEMANE

Passions-andagter i Martinskirken 2004 ved pastor Vagn Lyrstrand
Læsning: Fra vor Herres Jesu Kristi lidelses historie, som findes sammenskrevet bag i Salmebogen.

Indledning om Jesu lidelse

"Kristi lidelse" - "The Passion of the Christ" - er en film, der vises under stor medie-dækning i denne tid. I vores køkken har vi opsat en plakat for filmen med billedet af den tornekronede og blødende Kristus. Men vores piger er ikke meget begejstrede for det. "Det er så deprimerende," synes de. Og det har de ret i! Det er jo dybt deprimerende, at vores Herre og Gud - som gik omkring og i kærlighed gjorde alting vel og forkyndte om Guds nåde og tilgivelse og det evige liv - at han pines og plages så grusomt, ja, forkastes som en gudsbespotter og som et forbandet menneske. "Det er så deprimerende." Man bliver i dårligt humør af at se det og blive mindet om det.

Man kan også blive forarget over det. Ikke blot andre, men også vi kan forarges. Det er ikke tillokkende at gå ud og præsentere sig som discipel af den korsfæstede og sige: "Han er min Herre, min Frelser, min Gud og min Konge, som jeg følger!" Vi gør det gerne, når vi ser ham som kærlighedens vidunderlige Herre. Vi gør det gerne, når han som den opstandne og dødens overvinder siger: "Fred være med jer!"

Men når jøder og romere dengang og når vore medmennesker i dag håner denne vores Herre som en magtesløs korsfæstet; - og vi også som hans disciple oplever os selv magtesløse og som en stadigt mindre gruppe foragtede, fordi vi bekender denne Jesus som vores Herre; - og vi ikke oplever, at vi får det lettere og nemmere ved at være hans disciple, men at vi selv bliver mærket og udelukket og hånet, fordi vi både tager synden og tilgivelsen for fuld alvor - da er forargelsen nær.

Jesus ved det. Og han vil, at hans disciple dengang såvel som i dag på forhånd skal vide, at det kan ske, ja at det vil ske. Vi vil forarges over ham og sige os fri af kristennavnet og svigte ham. Han siger det lige ud til sine apostle i Getsemane:

1. læsning af Jesu lidelses historie: Over Kedron

I denne nat skal I alle forarges på mig; thi der står skrevet: Jeg vil slå hyrden, og fårehjorden skal spredes.

Gud selv har forudset dette fald og denne forargelse hos Kristi disciple. Så dybt faldne og grebet af synden er vi, at vi end ikke magter at blive ved den Frelser, han sender som den gode hyrde. Vor synd viser sig som mistillid til Gud.

Men, fortsætter Kristus, efter at jeg er opstanden, vil jeg gå forud for jer til Galilæa.

Sådan fremhæver han sig selv som den, der er stærkere end forargelsen, synden, forkastelsen og frafaldet; som apostelen siger: "Er vi utro, forbliver han dog tro" (2 Tim 2,13). Så tro er han, at han ikke skammer sig ved vores dybe fald, men går ind under det. Og han kommer tilbage til os med opstandelsens nye liv. Han vil rammes af det hele. Som den gode hyrde går han i fårenes sted. Han gør det for deres skyld, for at de skal leve!

Hvad siger så vi? Peter svarer: Jeg vil ikke forarges på dig. Om jeg så skal dø med dig, vil jeg aldrig fornægte dig. - Må du ikke også sige sådan? Kan du forestille dig, at du vil fornægte en så trofast Herre? Nej! - Men Jesus må sige den smertelige sandhed: Du vil fornægte mig! - Det nytter ikke, at du tror på din tro og kristendom og helhjertethed. For dit hjerte er ikke helt. Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt! (Matt 26,41).

Og derpå ser disciplene og vi, at Jesus går hen for at bede. Jesus beder for disse mennesker, som han ved vil forarges og svigte; som han en gang tidligere har sagt til Peter: Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, at din tro ikke skal svigte (Luk 22,32). Og her siger han: Min sjæl er dybt forfærdet indtil døden; bliv her og våg med mig. - Mon det er, fordi han har brug for deres støtte og forbøn? Er det ham, der har brug for, at de er der? Nej, men de har brug for at vide, at Jesus, Herren og hyrden, beder for dem - for deres skyld.

Bed om, at I ikke må falde i fristelse. - Og en apostel formaner: "Den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder" (1 Kor 10, 12). Hvad kan vi gøre for at undgå at falde? Ikke andet end at være udholdende i bønnen i tillid til ham, som beder og udholder alt for os.

- Herre, forbarm dig!

DS 159v1-4 - Sover I? Hvor kan I sove?

2. læsning af Jesu lidelses historie: Sjælekampen

Filmen "The Passion of the Christ" begynder med at skildre Jesus i bøn i Getsemane. Derpå ser man glimtet af en slange i næseboret til et ansigt i kulissen. Og man hører under Kristi bøn den hvislende stemme gentage spørgsmålet: "Tror du, at du alene kan bære alle verdens synder?" Jesus beder heftigere. Slangen kommer krybende. Og stemmen lyder igen: "Vil du virkelig bære alle verdens synder?" Kristus fortsætter sin bøn: Fader, om du vil, så tag dette bæger fra mig! Dog ske ikke min vilje, men din!

Scenen slutter med, at han rejser sig resolut, netop som slangen er kommet så nær, at den skal til at hugge sin gift i ham. Og voldsomt træder han på slangens hoved, som et forudgående ekko af den efterfølgende ord til disciplene, som han igen opsøger - efter at have kæmpet og bedt for dem - og siger: Det er nok! Nu er slangens tid forbi. Nu skal kvindens afkom knuse slangens hoved, sådan som Gud lovede i Edens have (1 Mos 3,15). Nu har slangen hærget nok gennem menneskers synder. Nu vil Kristus tømme bægeret med Guds vrede og dom over dem alle og i deres sted. Han vil gøre det for disciplenes skyld, som sover og vil falde i fristelse og forarges.

Og da han havde rejst sig fra bønnen og kom til disciplene, fandt han dem sovende af bedrøvelse. - Så træt man kan blive i syndens og fristelsens afmagt, at alt, hvad man længes efter, er søvn. Herren ved det. Og han kender dig, når også du oplever, at du ikke orker at bede og kæmpe.

Og han sagde til dem: "Sover I stadig og hviler jer? Det er nok; timen er kommet; se Menneskesønnen forrådes i synderes hænder." - Se det! Se nu, hvordan Guds Søn som en menneskesøn går helt i dit sted!

- Stå op, lad os gå! Og så fuldstændigt modsat de disciple, der ønsker at undgå lidelsen og korset, går han nu ind i den, foran dig og mig.

Se, han som forråder mig, er nær; bed om ikke at falde i fristelse! - Forrædderiet står dig så fristende nær, at du hvert øjeblik kan drages med. Overvurder ikke sig selv. Læg dig ikke bare til at sove. Men bed! Bed om ikke at falde i fristelse. I er i fare! Bed med Jesus: Fader, ske ikke min vilje, men din! "For min Faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv!" (Joh 6,40). Bed med Jesus for øje!

- Herre, forbarm dig!

DS 159v5-7 - Vidste I den store fare?

3. læsning af Jesu lidelses historie: Judas' forræderi

Straks mens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv... med fakler og knipler...

Jesus havde sagt: "Jeg er verdens lys." Her får vi anskuelsesundervisning i, at det eneste, der kan holde os vågne og give klarhed i mørket og modstanden og fristelen, det er Jesus og hans ord, nærmere bestemt det, som Paulus kalder "Ordet om korset". Det kors, som ellers ikke er og bliver andet end deprimerende forargelse. Som min hustru sagde efter en for-premiere: "Jeg tror ikke, at nogen bliver kristen ved den film. Man vil blot blive bekræftet i sin forargelse over korset." Det har instruktøren sikkert også erkendt, siden han begynder filmen med at vise ordene fra Esajas 53: "Han blev såret for vore overtrædelser. Straffen kom over ham, for at vi skulle få fred."

Her nytter det heller ikke at stole på mennesker med position i kirken - som Judas, en af de tolv. - Sådan vil også Antikrist opstå midt i kirken og give sig ud af at være en Kristus-sympatisør! Og "som I har hørt, at Antikrist skal komme, er der nu fremtrådt mange antikrister," siger en apostel (1 Joh 2,18). Og Antikrist kan fremtræde med stor kirkelig magt og indflydelse, ligesom Judas kom sammen med en stor skare med sværd og knipler, udsendt fra ypperstepræsterne og de skriftkloge og farisæerne... - Verdslig og kirkelig magt i forening! Vi oplever det i dag i kirkefolks fælles indsats for at få godkendt synd i form af homosexuelt samliv. Men de tilsidesætter Guds vilje og skaffer Kristus af vejen som synderes eneste Frelser!

Selv midt i dette frække forræderi stiller Kristus sig til rådighed og siger: Det er mig! I behøver ikke at lede. Jeg er her. Han påtager sig at være den skyldige og lader sig fange. Derfor behøver han ikke sine disciples magtdemonstrationer. Dette slag vindes ikke ved kirkepolitik og moralsk oprustning. Det vindes som alle andre slag alene ved Kristi stedfortrædende lidelse og død, ved Ordet om Korset! Kun sådan fries du fra fristelsen og Antikrists magt.

Og han sagde: Er det mig, I leder efter, så lad disse gå! For at det skulle gå i opfyldelse, som han havde sagt: Af dem, du har givet mig, har jeg ikke mistet nogen." - Da trådte de til og lagde hånd på Jesus - for at vi skulle gå fri!

- Herre, forbarm dig!

DS 160,1-3 - Mørket skjuler jorderige

4. læsning af Jesu lidelses historie: Overgivelsen

Herre, skal vi slå løs med sværd?

Det var den umiddelbare tanke, da Jesus blev anholdt. Straks er vi klar til at forsvare Jesus og den kristne tro. For hvordan skal han klare sig uden os? Og hvordan skal hans menighed overleve, hvis vi ikke gør noget! Vi må vise os stærke og magtfulde, så vi kan påkalde os respekt. Mennesker må kunne se, at vi repræsenterer en kraftfuld kristendom, så de i stedet for en magtesløs Jesus på korset kan opleve en sejrrig og stærk Kristus. - Og for disciplene var der ikke langt fra ord til handling og aktion - sådan som det også er tilfældet hos os.

I filmen "The Passion of the Christ" skildres herefter en voldsom tumult i mørket. Og det ender med et afhugget øre. - Og dog! For dér ender det jo netop ikke. For Guds nådes rige vindes ikke ved kraft og styrke og sværdslag eller ved noget som helst andet af det, vi finder på. Det er alt sammen forfejlet, fordi det forvandler Kristi kors-kirke til en pralende krone-kirke. Derimod kommer freden kommer og Kristi herrevælde, da Kristus selv midt i tumulten rækker hånden ud og sætter øret på igen. En mægtig illustration af epistel-ordet fra i søndags, der siger, at "Guds svaghed er stærkere end menneskene" (1 Kor 1,25). Sådan hersker Kristus ved Ordet om Korset midt i blandt sine fjender.

Stik dit sværd i skeden! siger han til Peter, og fortsætter: Skulle jeg ikke drikke det bæger, som min Fader har givet mig? Hvordan skulle så de skriftord gå i opfyldelse, som siger, at sådan skal det ske?

"Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det. For Guds rige er midt iblandt jer" eller "indeni i jer" (Luk 17,21), nemlig ved Ordet om Jesus. Og kun det ord kan skabe klarhed og værne Jesu disciple og kirke mod at falde for sværd, ved at de slår lid til egen magt. - Sådan slutter Kristus: Men det er altsammen sket, for at profeternes skrifter skulle opfyldes.

... og så var der en ung mand i Getsemane have. Han flygtede nøgen. - Måske en hentydning til Adam og Eva, som ved synden i Edens have opdagede, at de var nøgne - og gemte sig. Og en hentydning til, at vi ikke kan skjule os for Guds dom, som kommer over Kristus på korset. Alle synder lægges her åbent frem. Og da dækker ingen figenblade, kun Kristi tilgivelse og den retfærdighed, han giver os. For Kristus blev gjort til synd for os!

- Herre, forbarm dig!

DS 160v4-7 - Var det kun om sværd at gøre