Hellig tre kongers gåde

Hellig tre Kongers beretningen er fantastisk, fascinerende og gådefuld!

Hvorfra ved vi, at de hellige konger var tre? - Vi ved det ikke!
Hvorfra ved vi, at "de tre" var konger? - Vi ved det ikke!
Og hvorfra ved vi, at de var hellige? - Det ved vi heller ikke!

Det vi får at vide, er at der kom nogle vise mænd fra Østerland, at de havde tre kongelige gaver med, og at de faldt på knæ og tilbad Jesus. Og derfor har det ukendte antal vise fået navnet De hellige tre konger.

Men pointen er, at Jesus vil hyldes som alle menneskers konge! For, som englen forkyndte for hyrderne: Han er Kristus Herren!

Men hvilket Østerland kom de fra? - Vi ved det ikke.

Nogle forestiller sig tre forskellige retninger øst for Det hellige Land: Babylon i Nordøst, Arabien i Sydøst og Persien stik øst. Måske længere væk i disse retninger: En europæer, en afrikaner, en asiat. De har fået navnene: Kaspar, Melchior og Balzasar og skulle være begravet i Köln; Europa-missionærer altså? Vi ved intet.

* Men det vi får at vide, er at Jesus vil være en frelser ikke blot for hele folket, men for alle folkene! Og derfor kaldes Hellig tre Konger også for Epifani-festen, hvilket betyder Festen for Jesu Åbenbaring som hedningernes frelser.

---

Hvordan ledte stjernen dem på sporet og på vej? - Vi ved det ikke!

Formodentlig var de astrologer med forestilling om, at stjernehimlen kunne åbenbare budskaber om livets gang. Skete der noget særligt "i stjernerne", har det altid været nærliggende for mennesker at tænke sig, der også ville foregå noget ekstraordinært i verden. For menneskene søger til alle tider efter mål og mening og svar på deres livs mål og mening - som vi ser i horoskop-læsning og nyreligiøs opvågning.

* Men det, vi ved er, at der faktisk fandt en særlig stjernestilling sted på dette tidspunkt. Vi ved også, at der var jøder spredt udover Østerland, som kendte Bileams profeti om stjernen, der opgår af Jakob og melder om en mægtig konge over Israel. (4 Mos 24). Men ved denne søgen kunne de ikke finde frem. Tværtimod kom deved deres egen visdom døden nær. Kun Guds Ord leder frem!

I "Dejlig er den himmel blå" synger vi: "Vi har og en ledestjerne, og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist. - Denne stjerne lys og mild, som kan aldrig lede vild, er hans guddomsord det klare..." Det vidste de skriftkloge i Jerusalem.

---

Hvorfor kom de så ikke også og tilbad Jesus? - Det er en gåde.

Som et spejlbillede af vores tid! Her er kirker og præster, og folket har fejret jul og sunget om barnet i Betlehem, mens østens religioner og astrologi fanger stadig flere. New Age og humanisme præger landets kirker mere og mere. Kristne indvandrere må ofte lede forgæves efter nogen, der tilbeder Jesus! Og levende kristendom, som både har og følger Bibelen med Jesus som centrum, bliver stadigt sjældnere.

---

Hvordan finder vi vej til en sand kristen tro og leder andre til den i dag? Hvordan får og giver vi mod og overbevisning til at bryde op og gå imod strømmen for at tilbede, ære og tjene Jesus som vores Konge? Skal vi vente særlige åbenbaringer?

Det er ikke budskabet. De vise fandt blot vej til den onde kong Herodes. Det nytter ikke at appellere til fornuft og foretagsomhed eller følelser. Der er meget af den slags både i folke- og frikirkelig sammenhæng for tiden.

Men ingen frelses ved at søge, føle og længes, men alene ved at finde Jesus! Og vi kan ikke af egen evne og kraft komme til Jesus eller tro på ham! Men Helligånden kalder ved evangeliet - Bibelens ord om Jesus!

Men evangeliet vækker modstand. Det ser vi, da de vise spørger efter den nye konge. Og det kan opleves for alle, der ønsker at tilbede Jesus. "Her gælder det for de hellige om udholdenhed og tro!" (Åb 13,10). Siger et menneske: Jeg vil tilbede Jesus først! - da vækker det modstand. Og modstanden kan vise sig i kold kirkelig ligegyldighed. Luther siger: "Havde jeg været i Jerusalem, havde jeg vel søgt templet med dets præster og gudstjenester: Her må barnet være. Men det var ikke her!"

---

Men Bibelen var jo her! Javist, men hvad nytter det uden troens liv? Hvor det ikke præger livet og koster noget, bliver det ligegyldig teori.

Hvad har vel vismændene tænkt, da de gik alene på Skriftens ord?

Der er virkelig brug for bibelkundskab. Ellers finder vi ikke troens vej. Men se, hvad det duer til, uden tro: Det bliver til verdslighed, der bliver i byen og hytter sit skind sammen med evangeliets og Jesu fjender! Som en prædikant siger: "Dette er den døde rettroenheds væsen: Den ved en masse, men lever så lidt i det! Ingen hellig undren, ingen higen i hjertet efter at komme Gud nærmere. Allerede i Ny Testamente må Herren advare en menighed: "Du har holdt fast ved den sande lære, men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed" (Åb 2,2).

* Vi har brug for hver dag at bede: "Min Jesus, lad mit hjerte få en sådan smag på dig, at nat og dag du være må min sjæl umistelig!" (DS 189).

---

Hvad med gaverne; hvad siger de? Vi ved det ikke bestemt!

Guld er tegn på kongelig ære. Røgelse brændes til Guds ære. Og med myrra salves et legeme til begravelse. Sådan skal "hvert knæ bøje sig og hver tunge bekende til Guds ære: Jesus Kristus er Herre!" (Fil 2,10).

* Så bøj du dig også for Jesus og stil dig til rådighed for ham med dit liv! Og som de vise erfarede, lover Herren at være med dig alle dage! Amen.

VL