Hvad vi har set og hørt

”Men vi kan ikke lade være at tale om, hvad vi har set og hørt.”
ApG 4,20

Hvis man er øjenvidne, kan det være vanskeligt at holde mund. Især hvis det, man har set og hørt, er helt afgørende både for en selv og for andre. Apostlene var øjenvidner. De havde fulgt Jesus fra hans dåb til hans himmelfart. De havde set og hørt Guds Søn. Han var kommet til dem med tilgivelse og evigt liv.

Det kunne de ikke bare holde for sig selv. Det jødiske råd, som stod bag Jesu korsfæstelse, havde forestillet sig, at Jesu død ville lukke munden på hans disciple. Men i stedet forkyndte 12 apostle og en menighed på 3000 i Jerusalem nu uforfærdet om Jesu død og opstandelse.

Naturens liv, som udfolder sig i maj, er uimodståeligt. Naturen springer ud, fordi den er levende. Med samme uimodståelighed leves troens liv med Jesus Kristus. Når han er hos os med sin tilgivelse og det evige livs kraft, lever vi troens liv. Sådan er det bare. Evangeliets tilgivelse og håb bærer os. Det skal gives videre til andre!

Bøn: Herre! Giv os frimodighed til at dele frelsens gave med hinanden og med andre.
Lad det blive grønt i maj også i vore hjem og menigheder!

Gud gør ikke forskel

Så tog Peter ordet og sagde: ”Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen, men at han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed.” ApG 10,34-35

For de første apostle var det ikke indlysende, at evangeliet var for alle mennesker. Selv om Jesus før sin himmelfart havde befalet dem at gøre ”alle folkeslag” til hans disciple (Matt 28,18-20), mente Peter ikke, at man bare kunne indbyde hedninger til tro på Kristus. De måtte først underordne sig jødiske skikke og omskæres. Der var forskel på mennesker! - Men apostelen Peter lærte, at det forholder sig anderledes.

Da en romersk officer i Cæsarea kom til troen på Jesus Kristus, forstod Peter, at den kristne tro ikke er underordnet menneskers race eller kultur. ”Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen”.

Selv om vi i teorien ved, at evangeliet er for alle, kan det ikke udelukkes, at også vi i praksis gør forskel på mennesker. Peters møde med Kornelius, som der fortælles om i Ap.G. 10-11, kan hjælpe os til at forstå. Og måske vi – som Peter – i praksis skal møde udlændinge i vort nabolag, før det rigtigt går op for os, at Gud ikke gør forskel på folk. Jesus Kristus er verdens eneste håb. Derfor skal evangeliet forkyndes!

Bøn: Herre! Lad os forstå, at du ikke gør forskel på nogen.
Lær os at frygte dig og tro på din søn.

I øvrigt ...

I øvrigt, mine brødre, glæd jer i Herren! Fil 3,1

Når alt det vigtige og uvigtige er sagt. Og når hovedsagen er forklaret og uddybet. Når detaljerne også er gennemgået, og man har husket det hele. Når der til og med også er sagt undskyld, sagt tak, og når intet er glemt. Er der da mere at sige?

Jo, da er der én ting til. Noget, som er helt anderledes end alt det andet vigtige og rigtige. Nemlig: ”I øvrigt, mine brødre, glæd jer i Herren!” For hvad nytter det, at der er ryddet op og gjort rent i hele huset, hvis der ikke er plads til at slå sig ned i stuen og snakke sammen? Og hvad hjælper det, at alle de rigtige meninger og holdninger om tilgivelse og frelse er sat på plads i bibeltimer og prædikener og kirkeblade, hvis der ikke er plads til sammen at glæde sig i Herren?

I øvrigt … dvs. når alt det nødvendige og rigtige og vigtige er sagt, da hør lige slutningen: ”Glæd jer i Herren!” Det er altid slutningen. Det er altid det sidste ord, både efter at der blev sagt tak for din kærlighed, og efter at der blev sagt ”undskyld!” og ”tilgiv mig min skyld og det frygtelige, jeg gjorde mod dig!” ”I øvrigt, mine brødre, glæd jer i Herren!”

Bøn: Herre Jesus Kristus. Tak, at du vil fuldende din gode gerning i os indtil Kristi Jesu dag! Tak, at du ydmygede dig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors. Tak, Gud, at du fuldt ud vil give os alt, hvad vi har brug for af din rigdom på herlighed i Kristus Jesus.

Idé til bibellæsning i juli: Filipperbrevet: Søg efter nogle vers, som gør dig glad i Herren! Del glæden med en anden kristen, og glæd jer sammen – i Herren. Se fx. 1,3-6; 2,5-11; 4,4-7 og 4,19.

Oversigt over Filipperbrevet:
Fil 1,1-11: Tak og glæde.
Fil 1,12-30: Fremgang for evangeliet
Fil 2,1-18: Jesus Kristus gav afkald.
Fil 2,19-30: To medarbejdere
Fil 3,1-11; Langt større at kende Kristus.
Fil 3,12-4,1: Jeg glemmer, hvad der ligger bagude
Fil 4,2-9: Vær ikke bekymrede. Herren er nær.
Fil 4,10-23: ... alt, hvad I har brug for

Velsignelse

Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred. 4 Mos 6,24-26

Herrens velsignelse er illustreret med lyset, som kommer fra oven og omgiver mennesket. Det særlige ved lyset er, at det har facon af et hjerte, når det rammer os. Det er ikke en kold projektør, men nåde og kærlighed, som omslutter dig. Du står midt i Guds hjerte, når han taler sådan til dig.

Velsignelse er heller ikke et lys, som præster selv kan ”tænde”. Hvis vi mennesker kræver at få ”kirkens velsignelse” over både det ene og andet, ved vi ikke, hvad vi beder om. For ingen af os kan kræve Guds velsignelse. Og kirken kan heller ikke selv fremkalde den. Og da slet ikke over de livsformer, Gud har sagt nej til i bibelen.

Velsignelse er derimod Guds gave, som han bøjer sig ned til os med, når han dør på korset for vore synder og omfavner os ved evangeliet om Jesus. Lyt til Guds hjerte, som banker for dig i evangeliet. Når du hører, hvordan Gud elskede dig ved at lade Jesus dø for vore synder og ved at rejse ham op
fra graven, da ved du, at du står midt i Guds velsignelse.

På søndag kan du igen høre evangeliet i den kristne menighed. Hør det og modtag Herrens velsignelse i slutningen af gudstjenesten. Herren velsigne dig og bevare dig!

Velsignelsen i kirken er en gave, som gives til dig i det øjeblik, du hører ordene. Herren velsigner og bevarer dig! Han ser på dig med nåde og tilgivelse. Og han giver dig fred. ”Fred” (”shalom” på hebræisk) er et stort
og stærkt ord, som indeholder alt, hvad vi mennesker behøver til sjæl og legeme og i liv og død. Nu står du midt i lyset fra Herren. Du står i hans kærlighed, som omgiver dig med tilgivelse og frelse. Det er velsignelsen!

Bøn: Herre, velsign os og bevar os. Lad dit ansigt lyse over os og vær os nådig. Herre, løft dig ansigt mod os og giv os din fred. Amen.

Idé til bibellæsning i august: 1. Mosebog 12-50: Læs om Guds velsignelse til Abraham, Isak og Jakob. Og supplér f.eks. med Galaterbrevet 3, som fortæller, at velsignelsen er tiltænkt os alle, og at vi får del i den ved troen på Jesus Kristus.

Din skat

For hvor jeres skat er, dér vil også jeres hjerte være.
Luk 12,34

Denne påstand behøver man ikke at være kristen for at sige ja til. For vi indser alle umiddelbart, at det er sandt. Vi har vort hjerte der, hvor vi har vores skat. Sådan er det. Men hvad kan vi bruge det til? Det kan måske hjælpe os til at overveje, hvad vi i grunden anser for at være vores skat. Da opdager vi samtidig, hvor vi har vort hjerte. Og da kan vi spørge os selv, om vi ikke burde have vort hjerte et andet sted, nemlig hvor der er en skat, som kan frelse og redde os!

I jagten på den skat, kan vi kaste os over Lukasevangeliet i september måned. Begynd f.eks. med kapitel 12, hvorfra månedens bibelvers er hentet. Her fortæller Jesus bl.a. ”Lignelsen om den rige bonde”, ”Om bekymringer” og ”Skatten i Himlen”. Det er skuffende at læse om ”den rige bonde”. Han følte sig velsignet og rig, fordi han havde tjent godt. Men han døde pludselig og skulle stå til regnskab overfor Gud. Derefter fortæller Jesus, hvordan bekymringer kan fylde med usikkerhed, utryghed, uvished. ”I lidettroende.”

Da er det fantastisk, at Jesus samtidig siger: ”Klæder Gud således det græs, der står på marken i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarer ikke jer, I lidettroende. … Frygt ikke du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer Riget.” (Lukas 12,28-32). Sådan siger han til os, som ligner den rige bonde, og som bekym­rer os op over begge ører. Af nåde. Helt gratis. For sådan er Gud. Skatten kommer til os.

Det er kernen i Lukasevangeliet. Lukas begynder med at fortælle: ”I dag er der født jer en frelser i Davids by … I skal finde et barn” (Luk 2,10-12). Og han slutter med en røver, som Jesus tog med ind i sit rige (Luk 23,42). Frelseren døde selv på korset og opstod. Det skal prædikes for alle folkeslag – også for os (Luk 24,46-47). Frygt ikke. Her er din skat!

Bøn: Jesus Kristus! Komme dit rige. Forlad os vor skyld. Tak, at du møder min ringe tro og min usikkerhed med trofasthed, tilgivelse og frelse. Amen.

Idé til bibellæsning i september: Lukasevangeliet

Når jeg frelser jer

I skal blive en velsignelse, når jeg frelser jer. Frygt ikke, men fat mod! Zakarias 8,13

Det betyder meget for os at vide, om livet lykkes i familien og på arbejdspladsen, i menigheden og i vort personlige liv - og da særligt i forhold til Gud og vor næste.

Det gælder både i småt og stort. Når vi køber gaver, skal de helst skabe glæde. Når vi laver mad, skal den helst kunne spises. Man taler om at ”gøre en forskel”. Den tanke, at vores indsats er forgæves eller måske ligefrem til skade for andre, kan blokere og lamme.

December måneds bibelvers taler ind i en sådan frygt. Judæerne havde været i fangenskab i 70 år og var netop vendt hjem til Jerusalem. Her så de følgerne af mange års fravær. Og Guds by, Jerusalem, var ødelagt. Templet lå i ruiner. Men på baggrund af Guds ord gennem profeterne gik de i gang med at genopføre templet og byen. Men det skete ikke uden bange anelser og frygt. Modløshed kunne gribe dem, ligesom den kan gribe os. Tænk, hvis det går galt! Tænk, hvis det er forgæves!

Ind i denne frygt og tiltagende modløshed sagde Gud gennem profeten: ”I skal blive en velsignelse, når jeg frelser jer!”

Dermed havde de Guds ord for, at det ikke var forgæves at gen­opbygge templet. For det, Gud lovede dem, var ikke betinget af, at de skulle gøre det så og så godt. Guds løfte byggede jo på det, Gud ville gøre for dem: ”… når jeg frelser jer!” Ikke ”hvis”, men ”når”.

Når Gud frelser os, dvs. når Guds Søn bliver født som vores frel­ser, når han bærer vore sygdomme og tager straffen for vore syn­der, når han opstår fra graven, når han tilgiver os alle vore synder og redder os fra død og dom, da skal vi blive en velsig­nelse.

Derfor vil det lykkes, når vi lever af dette løfte. Det vil lyk­kes, når vi som levende sten bygges op til et åndeligt hus (1 Pet 2,5). Vi vil blive en velsignelse. Det lover Gud! Frygt ikke, men fat mod! Det gælder midt i din hverdag, når du hører Guds ord i din modløshed. Og det gælder i menigheden, hvor vi bygger sammen på Guds løfter, for at evangeliet kan blive forkyndt både for os selv og for mange andre.

LGJ

Senest opdateret december 2009