Andagter

Fædre - et nul eller boss?

Mænd mødes på aftenskole, i jagtforening, i sportsklub, over en eftermiddagsøl og mange andre steder. Men det er sjældent, at mænd mødes som fædre. Det er småt med at få tænkt og talt om vores ansvar og pligter både overfor baby og teenagere. (Det er mødre vist er en del bedre til).

Måske tror vi, at vi bare kan det der med at være fædre. Alligevel kan vi føle os sat til side af konen, når der kommer småfolk i huset. Eller også sætter vi os selv til side i forhold til børnene ved at overlade alt det "praktiske" til konen og nøjes med at være "stand by", hvis der skulle opstå problemer. Vi er jo ret gode til at hente og bringe til og fra børnehaven, og kan da også læse lektier med dem af og til. Arbejdet og fjernsynet kræver jo sit.

Her overrasker apostelen Johannes, når han skriver specielt til fædre: Jeg skriver til jer, fædre: I kender ham, som har været fra begyndelsen (1 Johannesbrev 2,13). Han sætter fædrene i perspektiv. Selv om de biologisk set er deres børns begyndelse, er de ikke selv "begyndelsen". Det er der en anden, der er. Der tænkes ikke på deres biologiske far, men på Jesus Kristus. Han er alle fædres begyndelse, uanset om vi kender ham eller ej.

Vi fædre kan fristes til at tro, at vi har ansvar for alt og skal klare alt. Og modsat kan vi gå helt ned, når vi opdager, at vi ikke magter det med konen og børnene, fordi vi blev syge eller mistede selvrespekten. I den situation skriver apostelen til os fædre om vores begyndelse. Læserne er kristne. De kender ham, som har været fra begyndelsen: Jesus Kristus. Og det er deres hjælp som fædre. Hos Kristus er der tilgivelse for dagen i går. Hos ham kan enhver far begynde igen i dag på det gode arbejde, det er at være en far.

Sandheden om os fædre er den: Du er hverken et nul eller den øverste boss. Du har en Herre! Alle vi fædre har brug for at kende Ham, som har været fra begyndelsen.

www.vivit.dk, Den evangelisk-lutherske Frikirke, post@vivit.dk